Ved tanken på min Frelser kær

Biskop Keith B. Mcmullin

Andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd

Ved tanken på min Frelser kær, fyldes min sjæl med fryd. Den kontrollerer hver eneste del af min eksistens.

For nylig hørte man præsident Hinckley sige til et ungt par, som lige var blevet gift i templet: »Hvor er det vidunderligt at være i live og at være forelsket.« Hans positive udsyn og natur virker bekræftende. Det skaber håb i en ellers trist verden. Det er imidlertid mere end blot udtryk for en positiv personlighed. Et glimt fra fortiden illustrerer, hvad jeg mener.

I begyndelsen af det 12. århundrede skrev præsten Bernard af Clairvaux, der var »en mand med en intens … tro«¹ følgende ord:

Ved tanken på min Frelser kær,
fyldes min sjæl med fryd.
Dog vil jeg helst ham være nær,
skue hans trones pryd.2

Disse linjer taler om håb, glæde og fred, selv om de blev skrevet på en tid, hvor en stor del af verden henlå i uvidenhed, fattigdom og fortvivlelse. Disse ord giver den beroligende forsikring, som altid ledsager vidnesbyrdet om Jesus. Denne samme forsikring giver livsglæde og optimisme til vores elskede profet og til alle Kristi trofaste disciple.

Hvad er vidnesbyrdet om Jesus, og hvordan kan vi opnå det, og hvad vil det gøre for dem, som modtager det? Vidnesbyrdet om Jesus er den sikre og visse viden, åbenbaret til menneskets ånd gennem Helligånden, at Jesus er den levende Guds Søn.³

Eftersom vidnesbyrdet om Jesus er givet os af Gud, er det afgørende og nødvendigt for et lykkeligt liv. Det er det grundlæggende princip for vor religion, og alt andet i forbindelse med vores tro er tillæg dertil.⁴ Præsident Hinckley påminder os:

»Det er privilegiet, det er muligheden for, og det er enhver sidste dages helliges forpligtelse selv at opnå en sikker viden … om at Jesus er Kristus, Guds Søn og hele menneskehedens Forløser … Dette vidnesbyrd … er den mest dyrebare ejendel, som nogen af os kan besidde …

… Jeg er overbevist om … at når et menneske har et sandt vidnesbyrd i sit hjerte om den levende virkelighed af Herren Jesus Kristus, så vil alt andet falde på plads, som det bør.«⁵

Hvis dette vidnesbyrd om Jesus næres ved retskaffen levevis bliver det den styrende kraft i alt, hvad personen gør. Det er desuden til rådighed for alle, for »Gud [gør ikke] ikke forskel på nogen.«⁶

At opnå et sådant vidnesbyrd kommer imidlertid ikke uden personlig indsats. Man må ønske at vide, studere for at lære, leve for at gøre sig fortjent til og bede for at modtage. Når man søger efter det i ydmyghed og tro, modtager man viden, og med denne viden kommer både den rare forsikring om, at alt er vel samt den indre styrke til at realisere det.

Få et ønske om at vide

Ønsket om at vide er det første skridt i menneskets søgen efter et vidnesbyrd om Jesus. Som skriften råder: »Men hvis I vil vågne op og bruge jeres evner … og udøve blot den mindste smule tro, ja, om I ikke kunne gøre andet end blot ønske at tro, lad da det ønske virke i jer, til I tror så meget, at I kan modtage en del af mine ord.«⁷

Studér for at lære

Et vidnesbyrd om Jesus kræver, at den, der ærligt søger, studerer for at lære. Herren sagde: »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.«⁸

Fra omslag til omslag i den hellige Bibel undervises der og vidnes om Kristus. Han er Jahve i Det Gamle Testamente og Messias i Det Nye Testamente.⁹ Mormons Bog, endnu et vidne om ham, blev indsamlet, bevaret og frembragt med det specifikke formål at »overbevise jøder og ikke-jøder om, at JESUS er KRISTUS, den EVIGE GUD, som åbenbarer sig for alle folk.«¹⁰

Leve for at gøre sig fortjent

Samtidig med, at man ønsker og studerer må man leve for at gøre sig fortjent til et sådant vidnesbyrd. Den, som gør det, som Jesus siger, vil vide, hvem Jesus er. Han sagde:

»Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig.

Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv.«¹¹

Bed for at modtage

Og til sidst kommer vidnesbyrdet om Jesus til dem, som beder om at modtage det. »Bed, så skal der gives jer«¹² er den invitation, som leder den ydmyge og angrende til denne viden. Med denne viden opnår den søgende også en forståelse af livets oprindelse og formål og modtager en forståelse, som ellers ville være forblevet skjult.

Herrens liv begyndte fx ikke i Betlehem,¹³ og vores begyndte heller ikke ved fødslen. Han stod i forudtilværelsen som en stålsat og urokkelig talsmand for Guds evige plan for sine børn,¹⁴ og vi var der. I den store krig i himlen var det ved den Førstefødtes kraft, at Lucifer blev kastet ud,¹⁵ og vi forsvarede ham i sagen. Det er ved Guds Enbårne Søn, at verdenerne »eksisterer og skabtes,«¹⁶ og derigennem kan vi opnå vores guddommelige potentiale. Præsident J. Reuben Clark har sagt:

»Det var ikke en novice, ikke en amatør, og ikke et væsen, der gjorde et første forsøg, som kom ned i begyndelsen … og … skabte denne verden …

Og hvis I tror, at vores galakse, som måske fra begyndelsen har haft … en million verdner, og multiplicér det derefter med det antal millioner af galakser … som omgiver os, og derpå vil I få et glimt af hvem, [Jesus Kristus] er.«¹⁷

Vi glæder os i ærbødighed sammen med den fordums præst: Ved tanken på min Frelser kær, fyldes min sjæl med fryd.

Som Guds bogstavelige afkom og som født af en jordisk moder blev Kristus fra forudtilværelsen Faderens Enbårne i kødet. Fylden af hans majestæt, hans rolle som Messias og hans guddommelighed kom ikke med det samme, »men han gik fra nåde til nåde, indtil han fik fylden«, og det kan vi også.¹⁸

Engle betjente ham, Helligånden faldt på ham, han bar hele menneskehedens ve, og vore synder blev tilgivet gennem ham.¹⁹

Denne Jesus, som kaldes Kristus, udvirkede en fuldkommen forsoning for hele menneskeheden ved sit uforlignelige liv, sin lidelse i Getsemane, udgydelsen af sit blod, sin død på korset og sin strålende opstandelse. Han besejrede graven, og det vil vi også på grund af ham.²⁰ »Han er den største person, som er blevet født på denne jord … Han er herrernes Herre, kongernes Konge, … Frelseren, … den strålende Morgenstjerne … Hans navn … er det eneste navn under himlen, hvorved vi kan frelses.«²¹ Han er den Salvede. Vi siger atter: Ved tanken på min Frelser kær, fyldes min sjæl med fryd.

Ligesom verden ikke kunne besejre ham i tidernes midte, så kan verden ikke klare sig uden ham i vor tid, og det kan vi heller ikke. Hans formål er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«²² Derfor kom han til profeten Joseph Smith, gengav præstedømmet og genoprettede sin Kirke og forkyndte atter forløsningens plan. Joseph så ham, talte med ham, og han har efterladt os denne lysende og poetiske beretning om ham:

»Jeg så tronen, de hellige engle og hærskarerne,
og helliggjorte fra verdner, som har været,
der i hellighed tilbedte Gud og Lammet,
for evigt og for evigt. Amen og amen!
Og nu efter alle de beviser, der givet om ham,
ved sande vidnesbyrd, som han var kendt ved,
er dette mit seneste af dem alle, at han lever; ja; han lever!
og han sidder på sin trone på Guds højre side.
Og jeg hørte en storslået røst, som bar vidnesbyrd fra himlen,
at han er Frelseren og Guds Enbårne –
af ham, ved ham og gennem han blev alle verdnerne skabt,
og alt i himlene så vidt.
Disse indbyggere er også, fra den første til den sidste,
frelst ved den selv samme Frelser, som er vores;
og vi er selvfølgelige Guds enbårne døtre og sønner,
ved de samme sandheder og den selv samme kraft.«23

Vi har i dag Herrens retmæssigt ordinerede apostle hos os. De er trofaste over for deres hellige mission som »særlige vidner om Kristi navn i hele verden«,²⁴ og de erklærer:

»Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Han er den store kong Immanuel, som i dag står ved Faderens højre hånd. Han er verdens lys og liv og håb. Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden. Vi takker Gud for den enestående gave, som han gav os i form af sin guddommelige Søn.«²⁵

Ved tanken på min Frelser kær, fyldes min sjæl med fryd. Den kontrollerer hver eneste del af min eksistens. Mit liv, mine kære, mine ambitioner er formet, er livet op og har fået et formål, fordi jeg ved, at du er Kristus, den hellige.

Jeg takker Gud for mit vidnesbyrd og beder, at alle må blive velsignet på samme måde. I Jesu Kristi navn. Amen.