Frygt ikke
De moralske værdier, som selve civilisationen må bygge på, bevæger sig i en spiral nedad i stadigt øget tempo. Men alligevel frygter jeg ikke fremtiden.
For nogle få uger siden besøgte vores yngste søn og hans familie os. Den første, som kom ud af bilen, var vores toårige barnebarn. Han kom løbende hen til mig med sine arme udstrakte, råbende: »Bes-far! Bes-far! Bes-far!«
Han omfavnede mine ben, og jeg så ned på det smilende ansigt og de store uskyldige øjne og tænkte: »Hvilken verden venter ham?«
I et øjeblik oplevede jeg en bekymring, frygten for fremtiden, som så mange forældre udtrykker til os. Overalt, hvor vi kommer, bekymrer fædre og mødre sig om fremtiden for deres børn i denne meget urolige verden.
Men en følelse af vished kom til mig. Min frygt for fremtiden forsvandt.
Denne vejledende og trøstende Ånd, som vi kender så godt i Kirken, bragte det til mit sind, som jeg allerede vidste. Frygten for fremtiden var væk. Denne strålende, lille toårige kan få et godt liv – et meget godt liv – og det kan hans børn og børnebørn også, selv om de kommer til at leve i en verden, hvor der er stor gudløshed.
De vil se mange begivenheder finde sted i løbet af deres liv. Nogle af disse begivenheder vil tappe deres mod og øge deres tro. Men hvis de søger bønsomt om hjælp og vejledning, vil de blive givet magt over modstanden. Sådanne prøvelser vil ikke få lov til at stå i vejen for deres udvikling, men vil i stedet fungere som trædesten til større viden.
Som bedstefar og som en af De Tolv, vil jeg give jer nogle råd, nogle advarsler og en hel del opmuntring. Jeg kunne gøre det meget bedre, hvis bedstemoderen i vores familie, min hustru gennem 57 år, stod ved siden af mig. Mødre ved meget mere om livet end fædre gør, men jeg vil gøre det bedste jeg kan.
Vi frygter ikke fremtiden for os selv eller for vore børn. Vi lever i farlige og urolige tider. De værdier, som har været en støtte for menneskeheden i tidligere tider, er ved at blive smidt væk.
Vi må ikke ignorere Moronis ord, da han så vor tid og sagde: »I skal vågne til erkendelse af jeres forfærdelige tilstand« (Ether 8:24).
Vi kan ikke tage denne advarsel fra Mormons Bog for let:
»Herren i sin store, uendelige godhed velsigner og begunstiger dem, som sætter deres lid til ham … (og) gør alt for folkets velfærd og lykke, se, da på samme tid forhærder de deres hjerter og glemmer Herren, deres Gud, og træder den Hellige under fode – og dette på grund af deres medgang og store held.
Og således ser vi, at medmindre Herren revser sit folk med mange lidelser, ja, medmindre han hjemsøger dem med død og rædsel, med hungersnød og alle slags plager, vil de ikke erindre ham« (Helaman 12:1-3; fremhævelse tilføjet).
Har I lagt mærke til ordet rædsel i denne profetiske advarsel i Mormons Bog?
De moralske værdier, som selve civilisationen må bygge på, bevæger sig i en spiral nedad i stadigt øget tempo. Men alligevel frygter jeg ikke fremtiden.
Første verdenskrig ophørte kun 6 år, før jeg blev født. Mens vi var børn, sås virkningen af denne krig overalt. Anden verdenskrig kom kun 15 år senere. Og mørke skyer var allerede ved at samle sig.
Vi havde de samme urolige følelser, som mange af jer har nu. Vi spekulerede på, hvad fremtiden havde til os i en urolig verden.
Da jeg var dreng, florerede der jævnligt børnesygdomme i hver eneste by. Når nogen havde skoldkopper eller mæslinger eller fåresyge, kom amtslægen og satte et karantæneskilt på verandaen eller i vinduet for at advare alle om at holde sig væk. I en stor familie som vores fik vi disse børnesygdomme på skift, for vi børn smittede hinanden, så skiltet kunne stå fremme i ugevis.
Vi kunne ikke mure os inde i vores hjem eller skjule os for at undgå denne frygtelige smitte. Vi måtte gå i skole, på arbejde, i kirke – ud i livet!
To af mine søstre blev ramt af et meget alvorligt udbrud af mæslinger. I begyndelsen så de ud til at blive raske. Nogle få uger senere så mor ud af vinduet og så Adele, den yngste af dem, der lænede sig op ad en gynge. Hun var svimmel og svag og havde feber. Det var gigtfeber! Det kom som en komplikation i forbindelse med mæslingerne. De andre søstre havde også denne feber.
Det var meget lidt, der kunne gøres. På trods alle bønnerne fra mine forældre døde Adele. Hun blev 8 år gammel.
Selv om Nona, der var to år ældre, klarede sig, havde hun et skrøbeligt helbred det meste af sit liv.
Da jeg i 12-13-årsalderen havde et fag om sundhed, læste læreren en artikel. En mor havde hørt, at naboens børn havde skoldkopper. Hun indså, at hendes børn sandsynligvis også ville få det på skift. Hun besluttede, at hun ville have det overstået en gang for alle.
Så hun sendte børnene ind at lege hos naboens børn, så de kunne blive smittet, så de kunne få det overstået. I kan nok forestille jer, hvor skrækslagen hun blev, da lægen endelig kom og fortalte, at det ikke var skoldkopper, børnene havde. Det var kopper.
Det bedste at gøre dengang og nu er at undgå steder, hvor der er fare for fysisk eller åndelig smitte.
Vi bekymrer os ikke ret meget, om vores børnebørn får mæslinger eller ej. De er blevet vaccineret og kan bevæge sig frit omkring uden frygt herfor.
Selv om mæslinger er udryddet i det meste af verden, er det stadig hovedårsagen til børnedød, der kunne forhindres med vaccine.
Fra penge, som gavmildt er givet af de sidste dages hellige, har Kirken for nyligt givet 1 million dollars til en kooperativ indsats for at vaccinere Afrikas børn mod mæslinger. For en dollar kan et barn blive beskyttet.
Forældre bekymrer sig nu om de moralske og åndelige sygdomme. De kan have frygtelige komplikationer, når standarder og værdier opgives. Vi må alle beskytte os.
Det fysiske legeme beskyttes med den rigtige vaccine mod sygdomme. Vi kan også beskytte vore børn mod moralske og åndelige sygdomme.
Ordet inoculate (det engelske ord for vaccinere afledt af det latinske »inoculare« O.A) har to dele: In – »at være sammen« og oculate, som betyder »at indpode et øje«.
Når børn døbes og bekræftes (se L&P 20:41, 43; 33:15), lægger vi et øje i dem – Helligåndens ubeskrivelige gave (se L&P 121:26). Med genoprettelsen af evangeliet kom myndigheden til at overdrage denne gave.
Mormons Bog giver os nøglen:
»Engle taler gennem den Helligånds kraft og derfor taler de Kristi ord. Mæt jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle jer [og også jeres børn] alt, hvad I skal gøre« (2 Nephi 32:3).
Hvis I vil acceptere det i jeres sind og bevare det i jeres følelser, kan en viden om det genoprettede evangelium og et vidnesbyrd om Jesus Kristus, åndeligt vaccinere jeres børn.
En ting er meget klart: Det sikreste sted og den bedste beskyttelse mod de moralske og åndelige sygdomme er et stabilt hjem og familie. Det har altid været sandt; det vil for evigt være sandt. Vi må holde det forrest i vores sind.
Skriften taler om »troens skjold, med hvilket,« siger Herren, »I vil kunne slukke alle den ondes gloende pile« (L&P 27:17).
Troens skjold laves bedst som hjemmeindustri. Selv om skjoldet kan poleres i klasser i Kirken og med aktiviteter, skal det håndlaves i hjemmet og tilpasses til den enkle.
Herren sagde: »tag min fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt« (L&P 27:15).
Vore unge mennesker er på mange måder meget stærkere og bedre end vi var. De og vi bør ikke være bange for det, som ligger forude.
Indgyd jeres unge mennesker mod. De har ikke grund til at leve i frygt (se L&P 6:36). Frygt er det modsatte af tro.
Selv om vi ikke kan fjerne gudløsheden, kan vi skabe unge sidste dages hellige, som er åndeligt næret og vaccineret mod onde indflydelser.
Som en bedstefar, der har levet længe, råder jeg jer til at nære tro. Tingene har det med at ordne sig. Hold jer nær til Kirken. Hold jeres børn nær til Kirken.
På Almas tid fik »ordets forkyndelse … folket til at gøre det, der var retfærdigt; ja, det havde øvet større indflydelse på folkets sind end sværdet eller noget andet, der var hændt dem – derfor mente Alma, at det var nødvendigt at forsøge Guds ords kraft« (Alma 31:5).
Når den sande lære forstås, ændrer menneskes indstilling og adfærd. Studiet af evangeliets lærdomme vil forbedre adfærd hurtigere end studiet af adfærd vil forbedre adfærd.
Find lykke i de almindelige ting, og bevar jeres humoristiske sans.
Nona blev rask fra mæslingerne og gigtfeberen. Hun levede længe nok at få gennemgå en hjerteoperation og nød mange år med et stærkt forbedret helbred. Andre talte om hendes nyerhvervede energi. Hun sagde: »Jeg har en Cadillac-motor i et Ford T karosseri.«
Bevar den humoristiske sans!
Vær ikke bange for at sætte børn i verden. Vi har indgået pagt om at tilvejebringe fysiske legemer, så ånderne kan opnå liv på jorden (se 1 Mos 1:28; Moses 2:28). Børn er den genoprettede Kirkes fremtid.
Sæt jeres hus i orden. Hvis mor arbejder uden for hjemmet, så prøv at finde måder at ændre det på, selv om det kun er lidt. Det kan være meget vanskeligt at ændre det lige nu. Analyser omhyggeligt og bønsomt (se L&P 9:8-9). Forvent derpå at få inspiration, som er åbenbaring (se L&P 8:2-3). Forvent intervention fra en kraft fra den anden side af sløret, der vil hjælpe jer på det rigtige tidspunkt at gøre det, som er bedst for jeres familie.
Alma kaldte frelsesplanen »saliggørelsens store plan« (Alma 42:8; se også 2 Nephi 11:5; Alma 12:25; 17:16; 34:9; 41:2; 42:5, 11-13, 15, 31; Moses 6:62).
Hver eneste af os kom her på jorden for at modtage et fysisk legeme og for at blive prøvet (se Abraham 3:24-26).
Livet vil ikke være fri for udfordringer, nogle af dem bitre og hårde at bære. Vi ønsker måske at blive skånet for alle livets prøvelser, men det ville være i modstrid med saliggørelsens store plan »Thi det er nødvendigt, at der er en modsætning i alle ting« (2 Nephi 2:11). Denne afprøvning er vores kilde til styrke.
Min søster Adele fik som et uskyldigt barn sit liv brutalt afbrudt af sygdom og lidelse. Hun og alle de andre, der er blevet taget på denne måde, fortsætter Herrens værk på den anden side af sløret. Hun vil ikke blive nægtet noget afgørende for hendes evige udvikling.
Vi mistede også et lille oldebarn. Hun var blevet navngivet Emma efter min mor. Vi modtager trøst fra skrifterne.
»Små børn behøver ingen omvendelse, ej heller dåb …
… små børn er levendegjort i Kristus« (Moroni 8:11-12).
Husk Kristi forsoning. Fortvivl ikke over eller anse ikke dem for tabt for evigt, som er faldet for Satans fristelser. De vil, når gælden er betalt til »den sidste øre« (Matt 5:26) og efter helbredelsen, som ledsager fuldkommen omvendelse, modtage en frelse.
Følg de ledere, som er kaldet til at præsidere over jer, for dette løfte er givet: »Og dersom mit folk vil lytte til min og mine tjeneres røst, til dem jeg har udvalgt til at lede mit folk, se, sandelig siger jeg jer, da skal de ikke flyttes fra deres sted« (L&P 124:45).
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige vil gå fremad »til den opfylder hele jorden« (L&P 65:2), og den store Jahve bekendtgør, at hans værk er gjort (se History of the Church, 4:540). Kirken er en sikker havn. Retfærdighed vil beskyttes os og barmhjertighed trøste os (se Alma 34:15-16). Ingen uhellig hånd kan holde hans værk tilbage (se L&P 76:3).
Vi er ikke blinde over for verdens forhold.
Apostlen Paulus profeterede om »hårde tider« i de sidste dage (2 Tim 3:1) og advarede: »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet« (Ef 6:12).
Esajas lovede: »du skal grundfæstes på retfærdighed. Undertrykkelsen er langt borte, du skal ikke frygte, rædslen skal ikke nå dig« (Es 54:14).
Herren selv har opmuntret os: »Vær derfor ved godt mod og frygt ikke, thi jeg, Herren, er med jer og vil stå jer bi, og I skal vidne om mig, Jesus Kristus, at jeg er den levende Guds Søn, at jeg var, at jeg er, og at jeg kommer« (L&P 68:6). I Jesu Kristi navn. Amen.