Når du engang omvender dig

Ældste D. Todd Christofferson

De Halvfjerds’ Præsidium

Bønfald Gud i Jesu Kristi navn om at skrive evangeliet i jeres sind, så I kan opnå forståelse, og i jeres hjerte, så I må elske at gøre hans vilje.

Mine bemærkninger retter sig hovedsagelig til unge mennesker, selv om jeg håber, at de kan være til hjælp for alle.

Da jeg for mange år siden tjente som stavspræsident, kom en mand for at bekende en overtrædelse. Hans tilståelse overraskede mig. Han havde været et aktivt medlem af Kirken i årevis. Jeg spekulerede på, hvordan en person med hans erfaring kunne have begået den synd, som han havde gjort. Efter en del overvejelser kom det til mig, at denne bror aldrig rigtigt var blevet omvendt. På trods af hans aktivitet i Kirken var evangeliet aldrig trængt ind i hans hjerte. Det var kun en ydre indflydelse i hans liv. Når han var i sunde miljøer, holdt han befalingerne, men i et andet miljø kunne andre påvirkninger kontrollere hans handlinger.

Hvordan kan I blive omvendt? Hvordan kan I sikre jer, at Jesu Kristi evangelium ikke blot er en indflydelse i jeres liv, men den kontrollerende indflydelse og selve indbegrebet af, hvad I er? Den fordums profet Jeremias talte om Guds lov, evangeliet, som værende indskrevet i vores hjerte. Han citerede Herren, som talte om os, sit folk i de sidste dage: »Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.«¹

Ønsker I det for jer selv? Jeg kan fortælle jer, hvordan det kan ske, men det er noget, som I må ønske. Evangeliet kan ikke skrives i jeres hjerte, medmindre jeres hjerte er åbent. I kan uden dette ønske i hjertet deltage i nadvermøder, klasser og aktiviteter i Kirken og gøre det, som jeg nu fortæller jer, men det ændrer ikke meget. Hvis jeres hjerte er åbent og villigt som et barns,² så lad mig fortælle jer, hvad I kan gøre for at blive omvendt.

For det første må I aflægge enhver følelse af stolthed som er så almindelig i verden i dag. Med det mener jeg den holdning, som afviser Guds myndighed til at bestemme i vores liv. Denne holdning blev af Herren beskrevet for Joseph Smith, da han sagde: »De søger ikke Herren for at indføre hans retfærdighed, men enhver vandrer på sin egen vej og efter sin egen guds billede.«³ Man hører det i dag udtrykt på følgende måde: »Gør som I vil« eller »Rigtigt eller forkert afhænger af, hvad jeg mener er rigtigt for mig.« Denne holdning er et oprør mod Gud, ligesom Lucifer gjorde oprør mod Gud i den førjordiske verden. Han forkastede Guds ret til at forkynde sandheden og fastsætte loven.⁴ Satan ønskede og ønsker stadig magt til selv at fastsætte, hvad er rigtigt og forkert. Vores elskede Skaber tvinger os ikke til at acceptere hans myndighed, men villigt at underkaste sig denne myndighed er det første skridt i omvendelsen.

Endvidere må evangeliet skrives i jeres hjerte, I må vide, hvad det er, og udvikle jer for at forstå det fuldt ud. Det betyder, at I studerer det.⁵ Når jeg siger »studere«, mener jeg noget mere end at læse. Man kan med fordel af og til læse et af standardværkerne inden for en fastsat tidsperiode for at få en generel fornemmelse af dets budskab, men hvis det handler om omvendelse, bør I tænke mere på, hvor lang tid I bruger med skrifterne, end hvor meget I læser på en bestemt tid. Af og til ser jeg, at I læser nogle få vers, standser op for at overveje dem, og derpå omhyggeligt læser disse vers igen, og mens I tænker på, hvad de betyder, beder om forståelse, stiller spørgsmål i jeres sind, venter på åndelige indtryk og skriver disse indtryk og denne indsigt ned, som gør at I kan huske det og lære mere. Når I studerer på denne måde, så læser I ikke mange kapitler eller vers i løbet af en halv time, men I giver plads i jeres hjerte for Guds ord, og han vil da tale til jer. Husk Almas beskrivelse af, hvordan det føles: »… Det begynder at oplyse min forstand, ja, det begynder at blive mig behageligt.«⁶ I vil da vide, at evangeliet bliver skrevet i jeres hjerte, at jeres omvendelse indtræffer, efterhånden som Herrens ord fra hans profeter både fordum og nu, føles mere og mere behageligt for jer.

Jeg omtalte bøn, mens I studerer for at forstå skrifterne, men jeres bønner må ikke begrænses til det. I Mormons Bog fortæller Amulek os, at vi skal bede om alt i vores liv. Han siger: »I må udøse jeres sjæl i lønkammeret og på lønlige steder og i ørkenen.«⁷ Jeres himmelske Fader ønsker, at I skal bede om jeres håb og frygt, jeres venner og familie, jeres skole og jeres arbejde samt om de behov, som er hos dem, der omgiver jer. Mest af alt, I bør bede om at blive fyldt med Kristi kærlighed. Denne kærlighed gives til dem, som er Jesu Kristi sande disciple, og som beder om den af hele deres hjerte.⁸ Denne kærlighed er frugten fra livets træ,⁹ og at smage den er en stor del af jeres omvendelse, for når I først har følt jeres Frelsers kærlighed til jer, ja, selv i den ringeste grad, vil I føle jer sikre, og en kærlighed til ham og til jeres himmelske Fader vil begynde at vokse i jer. I jeres hjerte vil I ønske at gøre det, som disse hellige væsener beder jer om. Gå ofte ind i jeres kammer, jeres lønlige sted, jeres ørken. Tak Gud for jeres velsignelser, bed om hans hjælp og bed ham om at udgyde Kristi rene kærlighed over jer. Af og til hjælper det at faste.

Efter at Amulek havde talt om bøn, talte han om noget andet, som er et vigtigt element i jeres omvendelse – at tjene andre. Ellers, sagde han, »da er jeres bøn forgæves og gavner jer intet.«¹⁰ I må med andre ord for at blive omvendt ikke blot åbne jeres hjerte for en viden om evangeliet og for Guds kærlighed, men I må også praktisere evangeliets lov. I kan ikke fuldt ud forstå eller værdsætte det, medmindre I personligt anvender det i jeres eget liv. Jesus sagde, at han kom for at tjene, og ikke for at lade sig tjene.¹¹ Således må det også være med jer. I skal se jer omkring og udvise omsorg for andre. I kan være barmhjertige, I kan være venlige, I kan give, og I kan hjælpe andre på hundredvis af måder. Når I gør det, vil Jesu Kristi evangelium blive en del af jer.

Lad mig nævne endnu en ting. I fordums tid, da mennesker ønskede at tilbede Herren og søge hans velsignelser, bragte de ofte en gave. De bragte fx et offer på alteret, når de kom i templet. Frelseren sagde efter sin forsoning og opstandelse, at han ikke længere ville acceptere dyreofre. Den gave eller det offer, som han nu ville acceptere er »et sønderknust hjerte og en angergiven ånd.«¹² Når I søger omvendelsens velsignelse, kan I ofre jeres sønderknuste hjerte og angergivne ånd og jeres angerfulde eller lydige ånd til Herren som en gave. Det er i virkeligheden jer selv, som er en gave – det som I er, og som I er ved at blive.

Er der noget i jer eller i jeres liv, som er urent eller uværdigt? Når I fjerner det, er det en gave til Frelseren. Er der en god vane eller kvalitet, som mangler i jeres liv? Når I gør det til en del af jeres karakter, giver I Herren en gave.¹³ Af og til er det svært at gøre, men ville jeres gaver af omvendelse eller lydighed være værdige gaver, hvis de ikke kostede jer noget?¹⁴ Vær ikke bange for den nødvendige indsats. Og husk, at I ikke behøver at gøre det alene. Jesus Kristus vil hjælpe jer med at gøre jer selv til en værdig gave. Hans nåde vil gøre jer ren og endda hellig. I vil til sidst blive ligesom ham »fuldkomne i Kristus.«¹⁵

Med omvendelse vil I bære et beskyttende panser, »Guds fulde rustning«,¹⁶ og Kristi ord, som kommer ved Helligånden, vil fortælle jer alt det, som I bør gøre.¹⁷

I 1992 tog to søstermissionærer i Zagreb i Kroatien tilbage til deres lejlighed en aften. Deres sidste undervisningsaftale havde ligget et godt stykke væk, og det var ved at blive mørkt. Adskillige mænd på sporvognen kom med rå kommentarer og blev mere og mere truende. Da søstrene følte sig truede, stod de af ved det næste stoppested, netop som dørene lukkede, så ingen kunne følge efter dem. De havde nu klaret dette problem, men blev de klar over, at de befandt sig et sted, som ingen af dem kendte. Da de så sig omkring for at finde hjælp, så de en kvinde. Missionærerne forklarede, at de var faret vild, og spurgte kvinden, om hun kunne vise dem vej. Hun vidste, hvor de kunne tage en anden sporvogn for at komme hjem og bad dem om at følge hende. På vejen måtte de passere en bar med gæster siddende ude på fortovet i det begyndende mørke. Disse mænd virkede også truende. Ikke desto mindre havde de to unge kvinder det tydelige indtryk, at mændene ikke kunne se dem. De gik forbi, tilsyneladende usynlige for dem, som måske havde til hensigt at skade dem. Netop da søstrene og deres guide nåede hen til stoppestedet, kom den sporvogn, som de skulle med. De vendte sig om for at takke kvinden, men hun var ikke at se nogen steder.¹⁸

Disse missionærer fik en guide og andre velsignelser, der beskyttede dem fysisk. Når I omvender jer, vil I opleve en lignende beskyttelse, der vil bevare jer mod fristelse og fri jer fra det onde.¹⁹ Af og til vil det onde ikke finde jer. Af og til vil I blive beskyttet, når det onde bliver usynligt for jer. Selv når I må konfrontere det direkte, vil I gøre det med tro og ikke med frygt.

Vi har talt om ønsker, at underkaste sig Gud, studere, bede, tjene, omvende sig og være lydig. Af disse kommer der i forbindelse med jeres tilbedelse og aktivitet i Kirken vidnesbyrd og omvendelse. Evangeliet vil ikke blot være en indflydelse i jeres liv – det bliver det, som I er. Bønfald Gud i Jesu Kristi navn om at skrive evangeliet i jeres sind, så I kan opnå forståelse, og i jeres hjerte elske at gøre hans vilje.²⁰ Søg denne velsignelse med flid og tålmodighed, og I modtager den, for Gud »er nådig og barmhjertig … rig på troskab.«²¹ Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.