Fordi min lærer elsker mig
»Tjen hinanden i kærlighed« (Gal 5:13).
Baseret på en oplevelse i forfatterens familie
Desiree lyttede undrende til sin lærer i Primary, søster Ruiz. Hun kunne ikke tro på det, som søster Ruiz sagde. Det syntes for godt til at være sandt. Desiree så på de andre børn i klassen. De så ikke forbløffede ud, som hun var det. Til sidst rakte Desiree hånden op. »Mener du virkelig det, søster Ruiz? Vil du virkelig gøre alt for os?« spurgte hun.
»Ja, Desiree.« Det venlige blik i hendes lærers øjne, viste Desiree endnu mere end ordene, at læreren mente det. Men Desiree fortsatte med at tænke på, om det virkelig var sandt. Måske ville hun finde ud af det en dag.
Det var først en uge senere, at Desiree var i stand til at afprøve hendes primarylærers løfte. En dag, da hun kom hjem fra skole, fandt Desiree en besked på fordøren og greb fat i den. Da hun trådte ind i huset, var der ingen, som svarede på hendes kald. Huset var tomt. En mærkelig og uhyggelig stilhed omgav hende, og fik nakkehårene til at rejse sig.
»Hvor er du, mor?« Desiree hviskede, mens tårerne løb ned ad ansigtet. Hun smed sin taske på sofaen og satte sig ned ved siden af den. Så huskede Desiree beskeden i sin hånd og åbnede den. Hun genkendte sin mors håndskrift, men bogstaverne var skrevet sammen. Hendes mor havde glemt, at hun ikke kunne læse skråskrift.
»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for dig, for jeg elsker dig.« Mindet om hendes primarylærers ord kom pludselig til hende. Måske kunne hun ikke læse skråskrift, men hun kunne læse det maskinskrevne og læse tallene. Hun kunne finde søster Ruizs telefonnummer og ringede til hende for at få hjælp.
Da søster Ruiz hørte Desirees problem, sagde søster Ruiz, at hun ville komme med det samme. For Desiree virkede det som en lang tid, før hun kom, men selv om søster Ruiz boede i en anden by, så kom hun i løbet af 10 minutter.
Desiree rev fordøren op og løb ned ad havegangen, da hun så søster Ruiz stå ud af bilen. Med tårerne væltende ud gav hun sin primarylærer den besked, som var efterladt af hendes mor.
Søster Ruiz læste beskeden og smilede. »Der står, at din mor er taget hen til din bedstemors hus for at arbejde på en quilt.«
Desiree huskede pludselig, at hendes mor havde sagt til hende, at hun efter skole skulle tage hen til bedste, der boede længere nede ad gaden. Hun havde efterladt en besked for at minde Desiree, men havde glemt at skrive den, så Desiree kunne læse den.
»Skal jeg følge dig hen til din bedstemor?« spurgte søster Ruiz.
Desiree rystede på hovedet. Hun kiggede op på søster Ruiz. »Du kørte hele vejen herhen bare for at læse en besked. Tak.«
Søster Ruiz smilede, og Desiree lagde mærke til, at hendes øjne var fyldt med tårer. »Det var kun så lidt, Desiree. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for dig.«
»Det betød meget for mig,« sagde Desiree.
Søster Ruiz gav Desiree et knus. »Jeg er glad for, at du tænker på denne måde.«
Desiree så omhyggeligt til begge sider af vejen, før hun gik over gaden og hen til bedstemors hus. Søster Ruiz så til, indtil hun var sikker på, at Desiree var kommet sikkert frem. Så kørte hun væk.
»Hvor har du været?« spurgte Desirees mor, da hun kom ind: »Jeg var ved at blive bekymret.«
»Jeg har lige fundet ud af, at min primarylærer vil komme hele vejen til mit hus for at læse en besked for mig.«
»Hvorfor læste du den ikke selv?« spurgte Desirees mor.
»Fordi jeg ikke kan læse skråskrift.«
Desirees mor så pludselig meget overrasket ud. »Det tænkte jeg slet ikke på, Desiree. Jeg er ked af, at du måtte ringe til din lærer for at få hjælp.«
»Det er i orden!« grinede Desiree. »Min lærer sagde, at hun var glad for at gøre det, fordi hun elsker mig.«
Patricia Reece Roper er medlem af Leamington Ward i Delta Stav i Utah.
»Kærlighed til Gud og kærlighed til hans børn er den største grund til at tjene.«
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum, »Undervisning i evangeliet«, Liahona, jan. 2000, s. 96.