2005
Jeg er Guds kære barn
Februar 2005


FÆLLESTID

Jeg er Guds kære barn

»Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn« (Rom 8:16).

Har I nogen sinde holdt et lille barn? Har I nogen sinde tænkt på, hvor små børn boede, før de blev født? Har I nogen sinde tænkt på, hvor I boede, før I kom til jeres familie? Det Første Præsidentskab forklarer på den første side af hæftet Tro på Gud: »Du er et Guds barn. Han er din himmelske Fader. Han elsker dig og interesserer sig for dig.«

Hvordan kan I vide, at vor himmelske Fader elsker jer? En måde, som vores jordiske forældre viser deres kærlighed på, er ved at give os mad og husly. De underviser os også i at vælge det rette. Vor himmelske Fader har givet os mange ting, som minder os om hans kærlighed til os hver eneste dag – den smukke jord, skrifterne, de levende profeter og vores familie. Men det bedste af det hele er, at han har sendt Jesus Kristus. På grund af Jesus Kristus kan vi vende tilbage og bo sammen med vor himmelske Fader, hvis vi vælger det rette.

Præsident Gordon B. Hinckley har undervist os i, hvordan vi kan vise vores kærlighed til vor himmelske Fader, når vi taler til ham i bøn og holder hans befalinger. Når vi gør det, lover præsident Hinckley: »Han vil våge over jer og vejlede jer og beskytte jer. Han vil velsigne jer i jeres skolearbejde og i jeres Primary. Han vil velsigne jer i jeres hjem, og I vil blive bedre drenge og piger … Glem det aldrig, mine kære unge venner, at I er virkelig et Guds barn, som har arvet noget af hans guddommelige natur, og han elsker jer og ønsker at hjælpe jer og at velsigne jer« (»Du er Guds barn«, Liahona, maj 2003, s. 119).

Et barn af Gud krone-ramme

Lav en krone-ramme for at minde jer om, at I er et Guds barn. Tag side L15 ud af bladet, og klæb den fast på et stykke karton. Indsæt et spejl eller billede af dig selv i rammen. Klip rammen og tapperne på rammen og kronen ud. Fyld det blanke ud på kronen, som du skærer ud. Hver måned hæftes en ny krone på jeres ramme ved at indsætte tappene på kronen i slidserne på rammen.

Forslag til fællestid

  1. 1. Hjælp børnene med at lære følgende linjer fra hæftet Tro på Gud (indersiden på omslagets forside): »Jeg ved, at min himmelske Fader elsker mig, og jeg elsker ham. Jeg kan bede til vor himmelske Fader til hver en tid og på alle steder. Jeg forsøger at huske samt følge Jesus Kristus.« Udvælg et beretning fra skriften om bøn – fx Nephi med sine brødre på skibet (se 1 Nephi 18) eller Daniel i løvekulen (se Daniel 6). Efter at børnene har rollespillet denne beretning med enkle kostumer eller navneskilte, så drøft princippet om bøn. Gentag de udenadslærte linjer med børnene. Lad hver klasse stille tale om deres favorithistorier fra skriften om bøn. Lad hver klasse vælge et barn, som skal fortælle beretningen til hele Primary.

  2. 2. Forklar, at det at træffe valg er en vigtig del af vores liv på jorden. Vores ret til at vælge kaldes handlefrihed (handlefrihed – ikke frihed uden ansvar ). Når vi bruger vores handlefrihed til at vælge ret, følger vi Jesus Kristus og kan vende tilbage og bo med ham og vor himmelske Fader. Skrifterne hjælper os med at vælge ret. Sæt et billede af Jesus ved en sti med 10 trin, som leder hen til ham og et papirbillede af et barn ved den anden ende af stien. Giv hver klasse et papir i form af et vejskilt med et af de følgende skriftstedshenvisninger trykt herpå: 2 Mos 20:8; Matt 19:18; 2 Nephi 32:9; Mosiah 13:20; 3 Nephi 12:34; L&P 42:21; L&P 42:27; L&P 51:9; L&P 89:7-8; L&P 119:4. (Nogle klasser kan modtage mere end et papir). Lad klasserne slå henvisningerne op og skriv det princip på papiret, som vi skal adlyde. Sæt »vejskiltene« op. Forbered situationer, som kræver, at børnene træffer et valg om at adlyde et af »vejskiltene« – fx: »Du hører nogen tale uvenligt om en ven. Hvad gør du?« Lad børnene reagere, og flyt derpå papirbilledet af barnet hen ad stien på vej mod billedet af Kristus.

Udskriv