STYRK FAMILIEN

VORES UDVIKLING HEN MOD FULDKOMMENHED

En artikel i en serie, der rummer forslag til, hvordan man kan studere og anvende »Familien: En proklamation til verden«.

»I den førjordiske verden kendte og tilbad åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader og accepterede hans plan, hvorved hans børn kunne opnå et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere deres guddommelige skæbne som arving til evigt liv. Den guddommelige plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte på den anden side af graven.«¹

Livet i forudtilværelsen er nøglen

Hvis vi forstår vores formål her på jorden og rækker ud efter vores guddommelige potentiale, må vi forstå, at vi levede som åndelige børn af vor himmelske Fader, før vi blev født. »Når vi forstår lærdommen om forudtilværelsen,« sagde præsident Boyd K. Packer, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, »ved vi, at vi er børn af Gud, og at vi har levet med ham i en åndelig form, før vi kom her til jorden. Vi ved, at dette liv er en prøve, at livet ikke begyndte med fødslen og heller ikke vil ende med døden. Så begynder livet at give mening med både med en mening og et formål, selv i de mest kaotiske ulykker, som menneskeheden skaber for sig selv.«²

Velsignelsen ved et fysisk legeme

I forudtilværelsen glædede vi os over muligheden for at komme til jorden, få et fysisk legeme og få erfaring på jorden. Vi vidste dette var den eneste måde, vi kunne blive som vor fuldkomne Fader i himlen, og vi vil til sidst kunne leve den form for liv, som han lever – evigt liv. Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede: »Der er intet, som kan holdes i større hellighed og ære, end den pagt, hvorved menneskenes ånder, Guds åndelige børn, får det privilegium at komme til denne verden med et jordisk legeme … Den største straf, der nogen sinde er givet, blev forkyndt mod Lucifer og hans engle. At blive nægtet et jordisk legeme for altid er den største forbandelse af alle. Disse ånder har ingen udvikling og intet håb om opstandelse og evigt liv! … Ånder kan ikke blive fuldkomne uden et legeme af kød og ben. Dette legeme og dets ånd bliver bragt frem til udødelighed og frelsens velsignelser gennem opstandelse … På ingen anden måde end ved fødslen til dette liv og gennem opstandelsen kan ånder blive som vor evige Fader.«³

Vandre ved tro

Selv om nogle af Guds børn kun har behov for at få et fysisk legeme og derpå bliver kaldt tilbage til hans nærhed, kommer resten af os her på jorden af yderligere årsager: At lære tro, udvikle kristuslignende kvaliteter på trods af modstand og for at blive prøvet og testet. Præsident Marion G. Romney (1897-1988), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab forklarede: »På vores vej op er den jordiske erfaring, som vi nu gennemgår, et nødvendigt skridt. Vi måtte for at opnå fuldkommenhed forlade vores hjem i forudtilværelsen og komme her til jorden. I løbet af denne overgang blev et slør trukket for vore åndelige øjne og mindet om vore erfaringer i forudtilværelsen sat ud af kraft. I Edens have gav Gud os handlefriheden og efterlod os her for os selv mellem det godes og det ondes kraft for at blive prøvet – for at se om vi, hvis vi vandrede ved tro, kunne leve op til vores høje potentiale ved at ›gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem‹« (Abraham 3:25).⁴

Evige familieforhold

Når vi taler om at opnå vores evige potentiale, så er det ideal, som ligger os på sinde, vor evige Fader. De, som arver evigt liv, indtræder i dette høje og hellige sted som ægteviet par beseglet af præstedømmets myndighed og nyder familieforhold, som går ud over graven. Profeten Joseph Smith forklarede: »Samme selskabelighed, som findes blandt os her, skal også findes blandt os der, kun med den forskel, at den dér er forbundet med evig herlighed, hvilken herlighed vi ikke nyder her« (L&P 130:2). Selv om vi helt sikkert kan glæde os ved det evige fællesskab af nære venner, så vil de forhold, som betyder mest for os, være de familieforhold, som er blevet beseglet for evigt i Herrens hus ved præstedømmets ordinancer.

Denne besegling sker ikke automatisk. Vi har ansvar for at finde vores forfædre og bruge beseglingsmagten stedfortrædende for dem i Herrens hus. Præsident Brigham Young (1801-1877) sagde: »Vi er kaldede … til at forløse verdens nationer. Fædrene kan ikke fuldkommengøres uden os, ej heller kan vi blive fuldkomne uden fædrene. Der skal være denne kæde i det hellige præstedømme; den skal kædes sammen fra den sidste generation, som lever på jorden, og tilbage til fader Adam for at bringe alle tilbage, som kan frelses og placeres, hvor de kan modtage frelse og en herlighed i et rige.«⁵

Det er en stor velsignelse at leve i denne uddeling. Vi er blevet undervist om vores forudtilværelse og vore valg der, vi forstår vores mål her på jorden, vi har præstedømmet og de tempelordinancer, som er nødvendige for at besegle familier for evigt, og vi har de ressourcer, som skal til for at bevæge dette store værk fremad. Som profeten Joseph Smith spurgte: »…skal vi ikke gå fremad for denne store sag?« (L&P 128:22).