2005
Mine bønner blev til velsignelser
Februar 2005


Mine bønner blev til velsignelser

For nogle få år siden blev jeg aktiv i Kirken efter 6 måneders inaktivitet. Min åndelige tørst var utrolig, for jeg var nu atter på den rette sti. Efter nogle få måneder følte jeg ønsket om at tjene Herren som missionær. Jeg havde flere interview med min biskop, som hjalp mig med at forberede mig. Jeg måtte vente til jeg var fuldstændig parat og i mellemtiden rådede biskoppen mig til at fortælle mine forældre om mine planer.

Mine forældre er medlemmer af Kirken, men de har været mindre aktive i mere end 9 år. Fra den dag, hvor jeg talte med dem om mit ønske, blev modstanden virkelig. Jeg blev enig med min familie om, at hvis jeg bestod den afsluttende eksamen fra den skole, som jeg var blevet accepteret på, så ville de lade mig tage på mission i løbet af et år.

Dette år blev det mest vanskelige år i mit liv. Min mor tænkte, at jeg ville glemme mit ønske om at gå på mission. Men efter jeg havde gået i skole nogle få måneder, forstod hun, at jeg oprigtigt forberedte mig til en mission. Så standsede hun sin økonomiske støtte. Det var på det tidspunkt, at mine bønner blev til store velsignelser.

Min himmelske Fader inspirerede mig til at søge efter et job, hvilket jeg gjorde. Efter at have fundet tre gode muligheder, skrev jeg mine ansøgninger og bønfaldt Herren om at lade mig modtage mindst et positivt svar, for jeg havde gjort alt, hvad han havde befalet mig.

Der kom et svar allerede tre dage senere. Jeg blev indkaldt til en jobsamtale hos et af disse firmaer. Efter interviewet fik jeg jobbet samme dag. Det eneste problem var, at jeg stadig ikke tjente nok til at dække alle mine udgifter. Efter jeg havde bedt til Gud, følte jeg mig inspireret til at stole på ham og ikke frygte. Så jeg betalte min tiende uden at frygte.

Nogle få uger senere bad min boligudlejer om at se mig. »Han vil nok tale om huslejen,« tænkte jeg. Men han sagde: »Du behøver ikke betale husleje, før du er er færdig med skolen!«

Jeg kunne næppe tro det. Denne velsignelse gjorde det muligt for mig at betale det, som jeg skulle, og hvad der var lige så vigtigt, det hjalp mig med at forberede mig økonomisk til min mission. Miraklerne skete i mit liv på det helt rigtige tidspunkt.

Jeg har nu afsluttet min mission. Jeg føler stor taknemlighed for muligheden for at bede til vor himmelske Fader. Jeg er så lykkelig for, at jeg med sikkerhed ved, at han lever, og at han elsker sine børn. Hvis vi vil lytte til ham, vil vi se mange mirakler i vores liv.

Berengere Caviale er medlem af St. Quentin En Yvelines Gren i Paris Stav i Frankrig.

Udskriv