2005
Underviser min lærer
Februar 2005


Underviser min lærer

For adskillige år siden vendte nogle unge fra min gren og jeg tilbage fra en aktivitet, og vi stod langs en ensom vej og ventede på en bus. Til sidst så vi en bil komme. Den standsede, og bilisten var min tidligere lærer, hr. Enemor. Vi havde ikke set hinanden i en del år. Med stor glæde i ansigtet, udbrød han: »Ihenkoro, det er længe siden. Du er blevet stor.«

At se ham standse var som et mirakel, for vi havde stået der i flere timer uden at se nogen biler overhovedet. Nu skulle vi end ikke betale for turen. Mens vi kørte, spurgte hr. Enemor: »Hvor kommer I fra?«

Jeg svarede: »Fra en kirkeaktivitet.«

Han sagde: »Det lyder godt. Jeg ville ønske, at alle unge mennesker ville gå i kirke. Det ville være godt for landet.« Så spurgte han: »Hvilken kirke?«

»Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«, fortalte jeg ham.

»Mormon? Er du mormon?«

Jeg svarede ja.

Han sagde: »Det er ikke en kirke. Jeg har hørt om dem.« Han holdt ind til siden og sagde, at vi skulle stå ud af hans bil. Det gjorde vi.

Smilende sagde jeg til ham: »Tak, for turen, hr. Jeg ved, at du en dag vil bære vidnesbyrd om denne kirke.« Han kørte væk, og vi stod der endnu halvanden time, før vi fik en bus hjem.

Jeg vidste, at jeg måtte betale en pris for at være en god missionær. Vi må alle betale en pris for det, som er er noget værd. Vor Frelser viste det, da han betalte prisen for vore synder.

Jeg ønskede at dele evangeliet med hr. Enemor, så jeg gik hjem til ham. Han lod mig aldrig komme ind, men jeg afleverede adskillige pjecer og et kirkeblad til ham.

Mange måneder senere modtog jeg et brev fra ham. I brevet skrev han: »Tilgiv mig for det, som jeg gjorde mod jer den aften. Jeg skylder dig en undskyldning og stor tak. Min familie og jeg er nu medlemmer af den kirke, som jeg engang var imod. Jeg er nu en sidste dages hellig.«

Bror Enemor og hans familie er stærke medlemmer af Kirken i Abuja i Nigeria. Han og hans familie er blevet beseglet i templet. Han skriver stadig til mig og siger altid: »Tak fordi du ledte mig til lyset.«

Vi kan leve for det, som vi får, men vi opnår et liv ved det, som vi giver. Vi kan give evangeliet og bringe lyset til mange andre. Mennesker glemmer måske det, som I siger, og det, som I gør, men de glemmer ikke, hvordan du fik dem til at føle. Gå ud og få dem til at føle godt ved at give dem evangeliets lys. Jeg er blevet velsignet med store belønninger for den ringe pris, som jeg måtte betale for at dele evangeliet med et menneske, som i begyndelsen foragtede min tro.

Prince Ihenkoro udfører en fuldtidsmission i Accra-missionen i Ghana.

Udskriv