2005
Åbenbaringens and
Februar 2005


BUDSKABER FRA LÆRE OG PAGTER

Åbenbaringens and

For mange år siden har jeg har haft en oplevelse med personlig åbenbaring, som for altid forandrede mit liv. Jeg havde netop fået min eksamen og arbejdede for et godt firma. Alt syntes at gå godt for mig, men jeg havde en urolig følelse af, at noget manglede. Og jeg havde mange spørgsmål, som jeg ikke kunne svar på. Jeg troede ikke, at en invitation fra min ven Imable til at »møde mormonerne« ville lede mig til at finde svar på mine spørgsmål – ja, som ville få afgørende konsekvenser for mit liv.

Da Imable og jeg ankom til dette møde den søndag i august 1974, modtog Kirkens medlemmer – og især de unge – os med iver, som var vi gamle venner. Vi lyttede til en taler, som havde stor tro på det, som han sagde. Da han var færdig, var jeg overrasket over den varme følelse, som jeg oplevede.

To dage senere fandt jeg mig selv hjemme hos et af medlemmerne, hvor jeg lyttede til missionærerne, der underviste i evangeliet. Desværre ville min familie ikke tillade, at missionærerne kom til vores hjem på grund af vores stærke religiøse traditioner, og fordi de var bange. Jeg kunne godt forstå deres følelser, men jeg måtte vide sandheden for mig selv, uanset konsekvenserne. Så derfor udtænkte jeg det for mig selv (L&P 9:8) og bad Gud om visdom og viden.

En dag, mens missionærerne underviste mig om det første syn, bar Helligånden et kraftigt vidnesbyrd for mig om, at profeten Joseph Smith virkelig havde set Faderen og Sønnen. Jeg sagde til ældste Dennis Lamb: »Det er sandt! Jeg ved, at det er sandt!«

Den nat fulgte jeg missionærernes råd og udgød mit hjerte til Gud og spurgte ham, om Mormons Bog også var sand. Igen oplevede jeg den fredelige og glædelige følelse, som jeg tidligere havde følt. Jeg var taknemlig for det nye liv, som Herren tilbød mig gennem missionærerne. Mit sind og hjerte blev »oplyst gennem sandhedens ånd« (L&P 6:15), og jeg lærte den glædelige virkelighed af en himmelsk Fader, som elsker os og udstrækker sine arme til os gennem sine tjenere.

Snart derefter fulgte velsignelserne. To måneder efter min dåb, døbte jeg min yngste søster og bror. Og et år senere indledte jeg min tjeneste som fuldtidsmissionær i det sydlige Chile. Min mor blev døbt, mens jeg var i missionsmarken, og jeg var i stand til at døbe min far, da jeg vendte hjem. Mine to søstre og min bror udførte ligeledes ærefulde missioner. Nogle måneder efter jeg var vendt tilbage fra min mission, mødte jeg min søde kone, Adriana, og vi blev beseglet i templet. Vi blev velsignet med tre børn, som blev født i pagten. Alt dette er sket, fordi jeg lyttede til de stille tilskyndelser, som vidnede for mig om profeten Joseph Smith og den genoprettede kirke. Hvor er jeg taknemlig for den gave, som personlig åbenbaring er!

Behovet for visdom

Profeten Joel forudså de sidste dage for ca. 3.000 år siden og talte om åbenbaring. Herren erklærede gennem ham, at der efter en åndelig tørke ville komme en tid, hvor »jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner« (Joel 3:1). Det samme skriftsted blev citeret af apostlen Peter på pinsedagen, da ca. 3.000 sjæle blev døbt (se ApG 2:17, 41). Og det blev forkyndt igen af englen Moroni, da han besøgte profeten Joseph Smith (se Joseph Smith – Historie 1:41).

I vores verden i dag ser vi frygt og forvirring, vold og korruption. Disse følelser og gerninger forårsages delvis ved ikke at stole på Herrens arm og ved at undlade at søge visdom gennem personlig åbenbaring.

Visdom var det eneste ønske i kong Solomoms hjerte: »Giv mig derfor visdom og forstand, så jeg kan føre dette folk ud og hjem igen; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?« (2 Krøn 1:10).

Visdom tilbydes os så gavmildt, som det siges i Jakobs Brev 1:5 »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.« Profeten Joseph Smith søgte visdom gennem åbenbaring, og som et resultat bragte han en enestående viden frem i lyset for menneskeheden.

Søg visdom gennem personlig åbenbaring

Vi kan søge visdom i vores eget liv gennem personlig åbenbaring. Det kommer oftest ved stille tilskyndelser og indtryk. Hvis vi tænker over en situation, som bekymrer os, brændende beder Gud om hjælp og stræber efter at holde hans befalinger, vil åbenbaring tilflyde vores sind, og vi vil blive et lys for dem, som er omkring os.

Jeg vidner om, at hvis vi følger vor Herre, Jesus Kristus, og hans lærdomme med tro og angrende hjerte, vil han vejlede os med »åbenbaringens Ånd« (L&P 8:3) – selv på tidspunkter med frygt og tvivl – og vores liv vil blive velsignet.

Udskriv