Mit slægtshistoriske mirakel
»Se, denne profeti udtalte Adam, da han blev tilskyndet af Helligånden, og der blev ført en optegnelse over Guds børns slægt« (Moses 6:8).
Min far havde udført en masse slægtsforskning. Jeg elskede at høre om mine forfædre, der var pionerer, forfædre, der kæmpede under den amerikanske frihedskrig, og forfædre, der havde været konger og riddere i Europa.
»Har du lyst til at tage med mig på Slægtshistorisk Bibliotek på lørdag?« spurgte far mig en dag.
»Ja!« Jeg glædede mig til selv at se alle de kongelige navne på vores stamtræ.
Vi ankom til Salt Lake City og nød sommermorgenens solskin, mens vi slentrede hen til biblioteket. Jeg blev mere og mere spændt, jo mere vi nærmede os. Inde i den store bygning fandtes navne og historier om min egen familie – pionerer, soldater, riddere og det hele.
Da vi var kommet ind, trak far et par stole hen foran en computer. Vi satte os ned, og han begyndte at navigere rundt mellem databaserne for at vise mig, hvor vores stamtavle blev forbundet med en kongeslægt.
»Hmm.« Han rynkede panden. »Jeg synes ikke, at jeg kan finde det i dag,« sagde han til sidst.
Jeg blev meget skuffet. Vi tilbragte resten af formiddagen med at kigge i bøger, som indeholdt historier om mine pionerforfædre. Det syntes jeg også godt om, men jeg ville stadig gerne vide noget om mine andre forfædre.
»Bare rolig,« sagde far. »Vi kommer tilbage næste weekend.«
Ugen fløj af sted, og snart sad far og jeg igen foran en computer i Slægtshistorisk Bibliotek. Denne gang sagde far: »Aha! Jeg har fundet det!«
Han rullede ned gennem alle navnene på konger og dronninger fra hele Europa, som stod opført i min slægtshistorie! Der var så mange navne og datoer, at det ville tage mange dage at samle dem alle i vores slægtshistoriske software. »Vi må komme her mange gange for at få alle de oplysninger, vi har brug for,« sagde jeg.
En kvinde, som arbejdede ved computeren ved siden af os, skævede over for at se, hvad vi lavede. »Jeg er også i familie med den slægt,« sagde hun. »Jeg har arbejdet her hver dag for at finde oplysninger om de forfædre.« På få minutter kopierede hun alle sine oplysninger over på en diskette og rakte den til far.
Da vi gik tilbage til bilen, tænkte jeg meget over det. »Vor himmelske Fader må være meget ivrig efter, at vi skal finde vore forfædre, ikke, far?«
Han smilede: »Jeg tror, at du har ret. Hvis vi havde fundet de forfædre, som vi ledte efter i sidste uge, så havde vi nok ikke mødt vores ny ven her i dag. Og hvis vi ikke havde mødt hende, havde vi ikke fundet så mange af vore forfædre så hurtigt.«
Jeg vidste, at vor himmelske Fader havde hjulpet os med at finde næsten 1000 års slægtshistorie på én formiddag. Han elsker vore forfædre, ligeså meget som han elsker os. Vi måtte hjælpe dem, ligesom han har hjulpet os – ved at finde deres navne, lære noget om deres liv og sikre os, at der bliver udført tempelordinancer for dem. En dag skal jeg møde dem, og så bliver vi en evig familie.