2008
Den styrke, som jeg får, når jeg læser
Februar 2008


Fællestid

Den styrke, som jeg får, når jeg læser

»For min sjæl fryder sig ved skrifterne, og mit hjerte grunder over dem, og jeg skriver dem til mine børns lærdom og gavn« (2 Ne 4:15).

Nefi, en profet fra Mormons Bog, elskede skrifterne. Han brugte meget tid på at læse dem, tænke over dem og undervise i dem. Nefi vidste, at skrifterne ville bringe lykke.

Alma, en anden profet fra Mormons Bog, opdagede, at zoramitterne ikke holdt budene. Det gjorde Alma ked af det. Han ville gerne hjælpe dem. Han tog på mission og underviste dem i evangeliet. Takket være kraften i Guds ord omvendte mange zoramitter sig og begyndte at efterleve budene.

Ligesom Nefi og Alma kan du have Guds ords kraft med dig hver dag ved at læse i skrifterne.

Ordets styrke er et skjold for mig.

Ordets styrke leder mig på min vej.

Ordets styrke vokser i mit sind,

den fører mig i skriftens verden ind.

(»Ordets styrke«, Oplæg til fællestid og til børnenes nadvermødeprogram år 2006, s. 10-11).

Du er så velsignet at have skrifterne. Når du læser dem, lærer du, hvad budene er, og hvordan man skal holde dem. Du bliver mindet om, at du er Guds barn, og at han elsker dig.

Aktivitet

Tag side L4 ud af bladet og lim det på karton. Klip bogmærket ud langs de fuldt optrukne, sorte linjer. Fold langs den stiplede linje og lim bogmærkets bagsider sammen. Brug bogmærket som en hjælp til at huske, hvor du er nået til, når du læser i skrifterne. Kryds af på skemaet hver dag, når du har læst i skrifterne.

Forslag til fællestid

  1. Fremvis en dagbog og spørg børnene, hvad det er. En dagbog er en optegnelse over de tanker, følelser og begivenheder, som vi gerne vil huske. Vis Evangelisk Kunst nr. 122 (Jakob velsigner sine sønner) og fortæl kort historien om Jakob og nævn navnene på hans 12 sønner. Bed børnene om at lytte efter to af navnene, mens du læser Ezekiel 37:16. Fortæl børnene, at Juda og Josef og deres efterkommere fik besked på at føre optegnelse over de vigtige begivenheder, som fandt sted. Læs Ezekiel 37:15-17. Fremvis Evangelisk Kunst nr. 326 (Bibelen og Mormons Bog: To vidner) og forklar, at Bibelen er Judas træstykke, og Mormons Bog er Josefs træstykke. Hjælp børnene med at lære Ezekiel 37:17 udenad. Bed dem om at tænke over, hvordan de kan lære skrifterne bedre at kende (understrege skriftsteder, lære skriftsteder udenad, gennem personligt studium og familiestudium og så videre). Bær vidnesbyrd om velsignelserne ved at Bibelen og Mormons Bog er »blevet ét« i deres vidnesbyrd om Kristus (se også 2 Ne 3:12).

  2. Forbered en kombinationsaktivitet ved hjælp af citater fra Mine evangeliske standarder og skriftsteder fra Lære og Pagter. (Eksempler: »Jeg vil ære mine forældre og gøre mit for at styrke min familie« og L&P 88:123; »Jeg vil udsøge mig gode venner og behandle andre venligt« og L&P 4:6). Skriv ordene Lære og Pagter på tavlen og tal om betydningen af begge ord. Slå op i Indledningen til Lære og Pagter og læs den første sætning sammen. Tal om det, der gør Lære og Pagter til noget særligt (for eksempel at den er opdelt i afsnit, ikke kapitler, og at den består af åbenbaringer givet i denne uddeling). Skriv skriftstedshenvisningerne til aktiviteten op på tavlen og fremvis Mine evangeliske standarder. Sæt nogle børn til at slå skriftstederne op og sætte dem sammen med de tilhørende standarder. Lad flere børn oplæse et skriftsted og en standard efter eget valg og give eksempler på, hvordan de kan efterleve den standard.