Nogle onde mennesker ville slå Joseph Smith ihjel. Han og hans bror Hyrum besluttede sig for at forlade deres hjem i Nauvoo for at redde deres liv. De var kede af det, da de sagde farvel til deres familier og begyndte deres rejse.
Der er nogle, som vil slå min bror Joseph ihjel, og Herren har advaret ham og sagt, at han skal flygte til Rocky Mountains for at redde livet.
Der kom soldater til Nauvoo for at pågribe Joseph og Hyrum. Folk i Nauvoo var bange for, hvad soldaterne kunne finde på, så Emma sendte nogle mænd ud til Joseph og Hyrum. De besluttede at rejse til Carthage. Joseph vidste, at det ville blive hans død.
Jeg går som et lam til slagtning, men jeg er rolig som en sommermorgen, min samvittighed er ren over for Gud og over for alle mennesker. Jeg skal dø uskyldig, og det skal siges om mig: Han blev myrdet med koldt blod.
En betjent anholdt Joseph og Hyrum og sendte dem til fængslet i Carthage. Mange mennesker besøgte profeten der. Den 27. juni 1844 var ældste John Taylor og ældste Willard Richards sammen med ham i fængslets øverste soveværelse.
Der blev meget varmt i værelset den eftermiddag. Mændene lukkede vinduerne op for at få lidt kølig luft. Hyrum læste en bog, mens Joseph talte med en vagt. John Taylor sang »En stakkels, sorgbetynget mand« (Salmer og sange, nr. 15).
En stakkels, sorgbetynget mand jeg ofte mødte på min vej …
Vil du ikke nok synge den igen, John.
Jeg har ikke lyst til at synge, bror Hyrum.
Du skal nok blive grebet af det.
En skare vrede mænd samlede sig omkring fængslet. De stormede op ad trappen og affyrede deres våben. Hyrum blev dræbt.
Åh! Min stakkels, kære bror Hyrum.
Joseph affyrede seks skud i et forsøg på at standse pøblen. Så løb han hen til vinduet. Mændene i skaren skød ham, og han faldt ud af vinduet.
Åh, Herre, min Gud!
Da de sidste dages hellige i Nauvoo hørte om profetens død, blev de grebet af sorg. Flere end 10.000 mennesker passerede gennem Josephs hus for at se deres elskede profet og hans bror.
»Joseph Smith, Herrens profet og seer, har gjort mere (Jesus alene undtaget) for menneskenes frelse i denne verden end noget andet menneske, der nogensinde har levet her … Han levede ædelmodigt, og han døde ædelmodigt i Guds og sit folks øjne og har … beseglet sin mission og sine gerninger med sit eget blod« (L&P 135:3 ).