Evangeliske klassikere
Dåben kommer først
Hvad med de millioner af vor himmelske Faders børn, som, hvis de blev døbt, ville kunne modtage velsignelser, som kunne gøre dem til evige familier?
Familieaftenshåndbogen … har en inspirerende første lektion. Emnet er »Familier er evige«. Familierne får besked på at lægge en række genstande på et bord, deriblandt vielsesattest, tempelanbefaling, et billede af et tempel og en dåbsattest. …
Kirkens medlemmer ved, at alle de genstande, som skulle anbringes på bordet, har noget med tempelægteskab og muligheden for en evig familie at gøre. … jeg vil gerne fremhæve en af genstandene fra bordet – nemlig dåbsattesten.
En evig familie fordrer, at parrene besidder dåbsattester, er værdige medlemmer af Kirken, som kan have en tempelanbefaling og besidder en vielsesattest, der viser, at man har indgået et celestialt ægteskab. Hvad nu med de millioner af vor himmelske Faders børn, som, hvis de blev døbt, ville kunne modtage velsignelser, som kunne gøre dem til evige familier?
Vore fuldtidsmissionærer har stadig større fremgang i alle dele af verden, hvor de fører sjæle ned i dåbens vande. Men deres fremgang kunne være mange gange større, hvis Kirkens medlemmer begejstret samarbejdede med dem. Det synes, som om de fleste medlemmer af Kirken har en indbygget tilbageholdenhed med at fortælle deres venner og naboer om evangeliet. Mange af os omtaler med stolthed Kirkens vækst eller missionærernes fremgang på verdensplan, men har aldrig selv ført en bekendt eller nabo til Kirken. Når en hjemvendt missions-præsident bliver spurgt: »Hvordan kunne I have fået flere dåb i jeres mission?«, så er svaret altid det samme: »Hvis vi bare kunne få medlemmerne til at hjælpe missionærerne ved at berede deres venner og naboer til at modtage ældsterne.«
Har vi glemt vores forpligtelse? Har vi glemt, hvad Herren har sagt?
»Se, jeg sendte jer ud for at vidne og advare menneskene, og det påhviler enhver, der er blevet advaret, at advare sin næste. Derfor er de uden undskyldning« (L&P 88:81-82). …
Vore missionærer er oplært i at forkynde evangeliet, til at forkynde det på en velordnet, inspireret måde, der forhåbentlig fører til dåb. For en missionær er hver eneste time dyrebar og skal anvendes produktivt. Vidste I, at missionærerne døber omkring et menneske for hver 1000 døre, de banker på? De samme missionærer ville døbe 600 for hver 1000 mennesker, som undervises i medlemmers hjem – 600 flere nyomvendte, når medlemmerne tager aktivt del.
Der er flere af disse spændende, unge Herrens tjenere i jeres menigheder og grene end nogensinde før. Missionærerne, der udsendes, er bedre oplært, bedre forberedt og har højere håb og ambitioner. Enhver familie, som har modtaget evangeliet, er forpligtet til at forkynde det for sine naboer. Vi kan vække folks interesse for evangeliet ved blot at være naturlige og oprigtigt vise dem vores kærlighed. …
Under en flyvetur talte en af mine venner med en dame. Han fortalte hende om sin rejse til Anderson i South Carolina, hvor han skulle besøge en grandfætter, fordi han var på jagt efter oplysninger om nogle af sine forfædre. Han spurgte damen, der sad ved siden af ham: »Kunne De tænke Dem at vide, hvorfor jeg er så interesseret i mine forfædre, som er døde for så længe siden?«
»Ja, det vil jeg da gerne,« svarede hun.
»Jeg søgte efter oplysninger om mine forfædre, så jeg kunne udføre arbejde for dem i templet. Ved De, hvor Frelseren var i de tre dage, hvor hans legeme lå i graven efter korsfæstelsen?«
»Nej. Hvor?«
Han fortsatte: »Apostlen Peter sagde, at Kristus forkyndte for de ånder, som var i forvaring, fordi de var ulydige på Noas tid.« Og så sagde han: »Tror De, at verdens Frelser ville tilbringe tre dage med at prædike for disse mennesker, hvis de ikke kunne gøre noget ved det?«
»Nej, det tror jeg ikke. Det har jeg aldrig tænkt på,« sagde hun.
Han fortsatte med at forklare dåb for de døde og opstandelsen. Han citerede Paulus: »Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? Hvis de døde overhovedet ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem?« (1 Kor 15:29).
»Husker De, at vendingen ›til døden jer skiller‹ blev anvendt, da De blev gift? Deres ægteskab ender, når en af jer dør.«
Hun svarede: »Ja, det er vel rigtigt, men det har jeg aldrig tænkt over.«
Han fortsatte: »Min hustru døde i begyndelsen af forrige måned, men hun er min hustru for evigt. Vi blev viet af en, der besidder præstedømmets myndighed til at binde det ægteskab i himlen, som blev forrettet her. Vi hører sammen for evigt; og derudover tilhører vore børn os for evigt.«
Lige inden landingen spurgte han hende: »Ved De, hvorfor vi har mødt hinanden? Det er for at De også kan høre om evangeliet og blive beseglet til Deres mand, Deres børn og Deres efterkommere i al evighed – så De bliver en evig familie.«
Kort efter denne hændelse sendte han et eksemplar af ældste LeGrand Richards’ bog Et stort og forunderligt værk til denne dame og hendes familie, og han stak sit visitkort ind i bogen. Kvindens navn nåede med tiden frem til nogle fuldtidssøstermissionærer, der tjente i hendes hjemby i Pennsylvania. Efter missionærernes første møde med hende, skrev de: »Den dame, som vi talte med, var utroligt venlig. I skulle have set, hvor hendes øjne strålede, da hun traf os. Den herre, som hun traf i flyet havde sået et yderst frugtbart frø med sit vidnesbyrd og vished om, at han og hans kære kunne være sammen efter dette liv. Vi missionærer følte en fred. Vi følte, at Herren støttede vores indsats, fordi denne familie var beredt.«
Nu vil jeg spørge jer, om I kan huske de vigtigste bestanddele ved en evig familie: Dåbsattester, tempelanbefalinger, vielsesattest? Men først og fremmest skal jeres venner og naboer have en dåbsattest. …
Herren erklærede:
»For alle mennesker må omvende sig og blive døbt.
… og ved jeres hænder vil jeg udføre en forunderlig gerning blandt menneskenes børn, således at mange skal blive overbevist om deres synder, så de kan komme til omvendelse, og så de kan komme til min Faders rige« (L&P 18:42, 44).
Hvis I involverer hele jeres familie – beder sammen som familie om fremgang; udvælger en familie, I kan gøre jer til venner med; sætter mål og datoer; forpligter jer selv til at gøre det, der er nødvendigt; og faster og beder og beder og faster – så lover jeg jer, at jeres advarselsrøst bliver hørt. Dette er dagen, hvor høsten er moden, vinpressen er fuld. Herren vil velsigne jeres indsats. I får lov at se venner træde ned i dåbens vande.
De mennesker, som I rører, glemmer måske, hvad I siger, men de glemmer aldrig, hvad I fik dem til at føle. Familien er evig, det vidner jeg om i al ydmyghed, i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi navn. Amen.
Fra en tale ved oktoberkonferencen 1976.
Illustration: James L. Johnson
En af mine venner spurgte en medpassager: »Kunne De tænke Dem at vide, hvorfor jeg er så interesseret i mine forfædre, som er døde for så længe siden?«
Din advarselsrøst bliver hørt. Herren vil velsigne din indsats. Du får lov at se venner træde ned i dåbens vande.