Hvorfor missionerer vi?
Fra en tale holdt ved et seminar for nye missionspræsidenter den 23. juni 1992.
Hensigten med vores missionering er at hjælpe Guds børn til at opfylde de betingelser, som vor Frelser og Forløser har fremsat.
Det doktrinære grundlag for missioneringen findes i Frelserens udtalelse til Nikodemus: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5).
Det »Guds rige«, som omtales her, er det celestiale rige.
Vi underviser eller forkynder ikke bare for at ›bringe folk ind i Kirken‹ eller øge medlems-tallet i Kirken. Vi forkynder eller underviser ikke bare for at overtale folk til at leve bedre liv. Vi ærer og værdsætter de mange præster og andre, som er engageret i det virke, som gør dårlige mennesker gode og gode mennesker bedre. Det er vigtigt, men vi tilbyder noget mere. Man kan kvalificere sig til det terrestriale rige i stedet for det telestiale rige uden bistand fra denne kirke. Men vi har et højere mål.
Hensigten med vores missionering er at hjælpe Guds børn til at opfylde de betingelser, som vor Frelser og Forløser har fremsat. Vi prædiker og underviser for at døbe Guds børn, så de kan blive frelst i det celestiale rige i stedet for at blive begrænset i et lavere rige. Vi missionerer for at døbe og bekræfte. Det er det doktrinære grundlag for missioneringen.
Det gengivne evangelium giver os en dybere forståelse af Jesus Kristus og hans lære. Men det enestående ved vores budskab er ikke blot øget kundskab. Kravet om dåb minder os om, at de sandheder, som vi forkynder, ikke blot er af akademisk karakter. Det gengivne evangelium består af lærdomme og ordinancer. Vi forkynder, at dåb er nødvendig for at forløse os fra synder i overensstemmelse med de betingelser, som Forløseren har fremsat, og at kun præstedømmebærere i denne kirke har den myndighed fra Gud, der forvandler selve nedsænkningen i vand til en af de evigtvarende evangeliums ordinancer. Vores forkyndelse og undervisning leder til dåb.
Dåb er et krav, men hvorfor? Hvorfor er det nødvendigt at blive døbt på denne måde og af en, der besidder en særlig myndighed? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at syndsforladelse udelukkende er mulig ved vor Frelser, Jesu Kristi sonoffer, og at han har fremsat den betingelse, igen og igen. Hans offer betalte prisen for mine synder, og han har fremsat de betingelser, hvorved jeg kan frelses af hans betaling. Det er grund nok for mig.
Som profeterne i denne uddeling har fortalt os, er missionærernes formål med at være i missionsmarken at frelse sjæle, at døbe omvendte, hvilket åbner porten til det celestiale rige for Guds sønner og døtre.
Ingen andre kan gøre dette.
Andre kirker kan ikke gøre det.
En god kristen livsførelse kan ikke udrette det.
God tro, gode ønsker og sund fornuft kan ikke gøre det.
Kun Guds præstedømme kan forrette en dåb, som tilfredsstiller den guddommelige forordning om, at »den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5).
Det doktrinære grundlag for missioneringen er Guds ord, som det er blevet åbenbaret i alle tidsaldre, om at mennesker ikke kan frelses i det celestiale rige uden Jesu Kristi sonoffer, og at den eneste måde, hvorpå man kan gøre krav på denne forsonings virkning er ved at følge dens ophavs befaling: »Omvend jer og lad jer alle døbe« (ApG 2:38). Vi er kaldet til at assistere i denne storslåede indsats.
Nikodemus undervises af Kristus, af Robert T. Barrett; fotoillustration og baggrund: Cary Henrie