Fra profeten Joseph Smiths liv

En profets inspiration

Tilpasset fra Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith (Studievejledning for Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, 2008), s. 279-280, 285.

I november 1833 var de fleste af de hellige fra Jackson County i Missouri blevet forfulgt og fordrevet fra deres hjem.

I 1834 befalede Herren Joseph Smith at organisere en gruppe af sidste dages hellige, som skulle marchere fra Kirtland i Ohio til Jackson County i Missouri. Denne gruppe blev kaldt for Zions hær.

Jeg har brug for alle de mænd, som vil med. Vi marcherer til Jackson County og generobrer den jord, som blev taget fra os.

Flere end 200 mennesker vandrede de små 1450 km. Ofte havde de ikke nok at spise og drikke. Nogle mænd valgte at skændes og kritisere profeten.

Jeg er træt af at gå så langt. Vi har fortjent bedre mad.

Jeg havde ikke troet, at det ville være så hårdt.

Jeg savner min kone og mine børn.

En dag, da de kørte gennem en sump, sad en af vognene fast.

Den rokker sig ikke.

Jeg kan ikke holde det her ud mere. Jeg tager hjem.«

Giv ikke op, folkens. Tag fat i rebet og træk til.

Nogle dage senere, da mændene var trætte efter at have fragtet vogne over en flod, fandt de et rart sted at slå lejr. De var glade for første gang i lang tid.

Jeg føler mig tilskyndet til at gå lidt længere, folkens. Følg mig.

Vi har vandret hele dagen og er sultne og trætte.

Du kan fortsætte, men vi bliver her.

Joseph og en gruppe trofaste mænd vandrede 11 km længere.

Jeg følger dig, hvor du går, Joseph.

Tak, Brigham.

Måske skulle vi følge Joseph.

Fint. Så lad os komme af sted.

Senere modtog mændene i Zions hær en melding.

Der lå en bande på lur, parat til at overfalde os om natten på det første sted, hvor vi ville slå lejr.

Hvor er jeg taknemlig for at have en profet.

Illustreret af Sal Velluto og Eugenio Mattozzi.