Budskab fra Det Første Præsidentskab
Retskafne kvinders indflydelse
Skrifterne nævner navne på flere kvinder, som har velsignet enkeltpersoner og slægter med deres åndelige gaver. Eva, alle levendes moder; Sara, Rebekka, Rakel, Martha, Elisabeth og Maria, vor Frelsers mor, vil altid blive æret og husket. Skrifterne nævner også kvinder, hvis navne er os ukendte, men som velsigner os med deres eksempel og lærdomme, såsom kvinden fra Samaria, som Jesus mødte ved Sykars brønd (se Joh 4), den ideelle hustru og mor, som beskrives i Ordsprogene 31, og den trofaste kvinde, som blev helbredt blot ved at røre ved Frelserens tøj (se Mark 5:25-34).
Når vi betragter denne jords historie og Jesu Kristi genoprettede kirkes historie, står det klart for os, at kvinder indtager en særlig plads i vor Faders plan for sine børns evige lykke og velbefindende.
Jeg håber, at mine kære søstre over hele verden – bedstemødre, mødre, tanter og venner – aldrig undervurderer deres egen positive indflydelse, især i vore dyrebare børns og unges liv!
Præsident Heber J. Grant (1856-1945) sagde: »Uden vore mødres hengivenhed og deres vidnesbyrd om den levende Gud, ville denne kirke dø.«1 Og forfatteren til Ordsprogenes bog skrev: »Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den« (Ordsp 22:6).
Præsident Gordon B. Hinckley har givet Kirkens kvinder følgende råd:
»Det er så vigtigt, at Kirkens kvinder står fast og urokkeligt for det, som er korrekt og passende i Herrens plan. …
Vi kalder på Kirkens kvinder til at stå sammen omkring retskaffenhed. De må begynde i deres eget hjem. De kan undervise herom i deres klasser. De kan tale herom i deres samfund.«2
Man siger, at store porte drejer sig på små hængsler. Søstre, jeres eksempel i det, der tilsyneladende er småt, kan gøre en stor forskel i vore unges liv. Den måde, I klæder jer på, den måde, I taler på, den måde, I beder på, den måde, I bærer vidnesbyrd på, og den måde, I lever i dagligdagen, gør hele forskellen. Det omfatter de tv-programmer, som I ser, den musik, I foretrækker, og jeres anvendelse af internettet. Hvis I elsker at gå i templet, vil de unge, som påskønner jeres eksempel, også elske at komme der. Hvis I tilpasser jeres garderobe efter tempelklædningen og ikke omvendt, så ved de, hvad I finder vigtigt, og de lærer af jer.
I er fantastiske søstre og storslåede eksempler. Vores unge velsignes af jer, og det elsker Herren jer for.
Et eksempel på tro
Lad mig fortælle lidt om søster Carmen Reich, min svigermor, som i sandhed var en udvalgt kvinde. Hun tog imod evangeliet i den vanskeligste og mørkeste tid i hendes liv, og hun befriede sig fra smerte og sorg.
Som ung kvinde – enke og mor til to små piger – befriede hun sig fra en verden af gamle traditioner og trådte ind i en verden af stor åndelighed. Hun tog imod evangeliets lære, med dens intellektuelle og åndelig kraft, med stor hast. Da missionærerne gav hende Mormons Bog og bad hende læse de vers, som de havde understreget, læste hun hele bogen på nogle få dage. Hun lærte meget, som overgik hendes omgangskreds’ forstand, fordi hun lærte det ved Guds Ånd. Hun var den ydmygeste af de ydmyge, den viseste af de vise, fordi hun var villig og ren nok til at tro, når Gud havde talt.
Hun blev døbt den 7. november 1954. Blot nogle få uger efter sin dåb, blev hun af den missionær, som havde døbt hende, bedt om at nedskrive sit vidnesbyrd. Missionæren ville anvende hendes vidnesbyrd i sin forkyndelse for at hjælpe andre til at fornemme den sande omvendelsesånd. Heldigvis beholdt missionæren den håndskrevne original i mere end 40 år, og så gav han den tilbage til hende som en særlig og kærlig gave.
Et vidnesbyrd født af Ånden
Lad mig læse nogle brudstykker af hendes nedskrevne vidnesbyrd. Husk, at hun skrev disse ord blot få uger efter at have hørt om evangeliet. Før missionærerne kom, havde hun aldrig hørt om Mormons Bog, Joseph Smith eller mormoner i almindelighed. I 1954 var der ikke nogle templer uden for De Forenede Stater, bortset fra i Canada og i Hawaii.
Dette er oversættelsen af søster Reichs håndskrevne vidnesbyrd:
»Særlige kendetegn ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som ikke ses i andre trossamfund, omfatter, frem for alt, nutidig åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith.
Derefter Mormons Bog med dens klare og rene sprog og alle dens instrukser og løfter til Jesu Kristi Kirke; den er i sandhed endnu et vidne, sammen med Bibelen, om, at Jesus Kristus lever.
Dette knyttes sammen af en tro på en personlig Gud, som er Gud Faderen, Gud Sønnen og Helligånden, som lytter til bønner og også påvirker hver enkelt af os.
Også troen på et førjordisk liv, forudtilværelsen, formålet med vores jordiske liv og vores liv efter døden er så dyrebar for os og særlig interessant og oplysende. Det fremføres så tydeligt, og vores tilværelse tilføres ny mening og vejledning.
Kirken har givet os visdomsordet, som en rettesnor til at holde legeme og ånd i den bedst mulige form, så vi kan nå vore ønsker og mål. Derfor holder vi vores legeme sundt og styrker det. Det skyldes vores viden om, at vi får det tilbage efter døden i samme form.
Noget, der selvfølgelig er helt nyt for mig, er tempeltjenesten med dens mange hellige ordinancer, der knytter familier sammen for evigt. Alt dette blev givet ved åbenbaring til profeten Joseph Smith.«
Carmen Reich, min kære svigermor, gik bort i 2000 i en alder af 83.
En enestående feminin identitet
Kirkens kvinders liv er stærke vidnesbyrd om, at Herrens åndelige gaver, løfter og velsignelser skænkes til alle, der gør sig fortjent til dem, »så alle … må have gavn deraf« (L&P 46:9; se vers 9-26). Det gengivne evangeliums lærdomme skaber en vidunderlig og »enestående feminin identitet, der opmuntrer kvinder til at udvikle deres evner« som sande og bogstavelige døtre af Gud.3 Gennem tjeneste i organisationerne Hjælpeforeningen, Unge Piger og Primary – for slet ikke at nævne deres personlige kærlighedsgerninger og tjeneste – har kvinder altid spillet og vil altid spille en vigtig rolle i »at fremme og grundfæste Zions sag« (L&P 6:6). De drager omsorg for de fattige og syge; udfører forkyndelses-, velfærds-, humanitære og andre missioner; underviser børn, unge og voksne; og bidrager til de helliges timelige og åndelige velfærd på mange andre måder.
Fordi deres potentiale for at gøre godt er så stort og deres gaver så forskellige, kan kvinder befinde sig i forskellige roller, alt efter deres omstændigheder i livet. Nogle kvinder kan faktisk have flere roller på én gang. Af den årsag opfordres sidste dages hellige kvinder til at få en uddannelse og oplæring, som sætter dem i stand til både at varetage hjemmet og opdrage en retskaffen familie og tjene penge uden for hjemmet, hvis det skulle blive påkrævet.
Vi lever i en storslået tid for alle Kirkens kvinder. Søstre, I udgør en afgørende del af vor himmelske Faders plan for evig lykke; I er begavet med en guddommelig fødselsret. I er dem, der i virkeligheden skaber de nationer, som I lever I, fordi stærke hjem med kærlighed og fred giver enhver nation tryghed. Jeg håber, at I forstår det, og jeg håber også, at Kirkens mænd forstår det.
Det, som I søstre gør i dag, afgør, hvordan det gengivne evangeliums principper kan påvirke verdens nationer i fremtiden. Det afgør, hvordan evangeliets himmelske stråler skal oplyse hvert eneste land i fremtiden.4
Skønt vi ofte taler om kvinders indflydelse på kommende generationer, så må I endelig ikke undervurdere den indflydelse, som I har i dag. Præsident David O. McKay (1873-1970) sagde, at den vigtigste årsag til, at Kirken blev organiseret, er »at gøre livet dejligt i dag, at indgyde tilfredshed i hjertet i dag, at bringe frelse i dag. …
Nogle af os ser frem til et tidspunkt i fremtiden – frelse og ophøjelse i den tilkommende verden – men i dag er en del af evigheden.«5
Velsignelser, der overgår alt
Når I lever op til denne mission, i de livsomstændigheder, som I nu engang måtte befinde jer i – som hustru, mor, enlig mor, fraskilt kvinde, enke eller enlig kvinde – vil Herren vor Gud åbne for ansvar og velsignelser, der overgår jeres vildeste fantasi.
Tillad mig at opfordre jer til at leve op til det store potentiale, som I har i jer. Men gab ikke over mere, end I magter. Sæt jer ikke mål, som I ikke magter at indfri. Dyrk ikke skyldfølelse og dvæl ikke ved tanker om fiasko. Lad være med at sammenligne jer selv med andre. Gør det bedste, som I kan, så vil Herren sørge for resten. Hav tro på og tillid til ham, så vil I se mirakler i jeres og jeres kæres tilværelse. Den dyd, I udviser, bliver et lys for dem, der sidder i mørke, fordi I er levende vidner om evangeliets fylde (se L&P 45:28). »Uanset hvor I er blevet anbragt på denne smukke, men ofte plagede jord, kan I være dem, der ›bistå[r] de svage, opløft[er] de nedhængende hænder, og styrk[er] de matte knæ‹« (L&P 81:5).
Mine kære søstre, når I i jeres hverdag oplever alle dens velsignelser og udfordringer, kan jeg forsikre jer om, at Herren elsker jer. Han kender jer. Han lytter til jeres bønner, og han besvarer de bønner, uanset hvor i verden I befinder jer. Han ønsker, at I skal nyde fremgang i dette liv og i evigheden.
Brødre, jeg beder til, at vi som præstedømmebærere – som ægtemænd, fædre, sønner, brødre og venner til disse udvalgte kvinder – ser dem, som Herren ser dem, som Guds døtre med uendelige muligheder for at øve en positiv indflydelse på verden.
I genoprettelsens tidlige dage talte Herren til Emma Smith gennem hendes mand, profeten Joseph Smith, og gav hende instrukser og velsignelser: »Hvis du er trofast og vandrer på dydens stier over for mig … har [du] ikke nødig at frygte … du skal lægge denne verdens ting til side og søge dem, der hører en bedre til … Opløft derfor dit hjerte og fryd dig … så skal du modtage en krone af retfærdighed« (L&P 25:2, 9, 10, 13, 15).
Om denne åbenbaring har Herren udtalt: »… dette er min røst til alle« (vers 16).
Senere sagde profeten Joseph Smith til søstrene: »Hvis I lever op til jeres privilegier, kan end ikke englene holdes tilbage fra at pleje omgang med jer.«6
Om disse sandheder vidner jeg, og jeg overbringer jer min kærlighed og min velsignelse som en af vor Frelser, Herren Jesu Kristi apostle.
For dette barn bad jeg, af Elspeth Young; baggrund © Getty Images
Fotoillustrationer: Matthew Reier; indsat: Livets brød, af Julie Rogers
Indsat: Troens frø, af Jay Bryant Ward