2009
Trøst til Lucy
September 2009


Trøst til Lucy

»Talsmand[en] fylder dem med håb og fuldkommen kærlighed« (Moro 8:26).

Lucy lå sammenkrøben i det ene hjørne af sit værelse, da hendes mor kom ind for at sige godnat.

»Hvad laver du dog derhenne, Lucy?« spurgte mor.

»Jeg ville bare være lidt alene og tænke,« sagde Lucy og begravede sit ansigt i sit yndlingstæppe – det gule med blomsterne, som havde tilhørt mor, da hun var lille.

»Er det noget, du vil tale om?« spurgte mor og satte sig i gyngestolen.

Lucy nikkede og kravlede op på mors skød. »Jeg tænkte på bedstemor Eliza,« sagde hun stille og gned sine øjne med tæppet.

»Nåh,« sagde mor og vuggede hende forsigtigt. »Du ved jo, at bedstemor Eliza er i himlen nu. Jeg tror, at hun er lykkelig deroppe.«

Lucy snøftede. »Det ved jeg,« sagde hun. »Men jeg savner hende, og jeg er ikke glad for, at hun er væk.«

»Jeg savner hende også,« sagde mor, mens hun strøg Lucy over håret. »Skal vi ikke bede om det?«

»Okay,« sagde Lucy. Med mors hjælp bad Lucy: »Kære himmelske Fader, jeg er så ked af det, fordi bedstemor Eliza er død, og jeg savner hende. Men jeg ved, at hun er i himlen, og at hun er glad, og jeg ved, at jeg skal se hende igen, når hun er opstået. Vil du ikke nok hjælpe mig med ikke at være så ked af det. I Jesu Kristi navn. Amen.«

Da Lucy havde sagt »amen«, sad hun stille et øjeblik. Så fik hun en idé. »Jeg ved, hvad jeg skal gøre! Tante Emma har sagt, at hun bliver glad, når hun synger primarysange. Måske skulle vi også gøre det!«

»Det lyder som en god idé,« sagde mor.

Sammen sang Lucy og mor »Jeg er Guds kære barn«, »Jeg elsker Herrens tempel« og »Jeg prøver at bli’ som Jesus«. Da de var færdige, sagde Lucy: »Nu føler jeg mig glad, mor.«

»Helligånden hjalp dig, så du vidste, hvad du skulle gøre for at føle dig bedre tilpas,« sagde mor.

Lucy smilede. »Det ved jeg. Vor himmelske Fader havde besvaret min bøn.« Når hun nu tænkte på bedstemor Eliza, føltes det, som om hendes yndlingstæppe var pakket om hendes hjertet. Hun følte sig trøstet.

»Jeg elsker dig, mor,« hviskede Lucy, inden hun faldt i søvn. »Og jeg elsker også bedstemor Eliza.«

Illustration: Sam Lawlor; fotografi af søster Matsumori: Busath Photography