Ved aprilkonferencen 2013 blev der opretholdt et nyt hovedpræsidentskab for Unge Piger
»Vores hjerte er blevet rørt,« sagde præsident Thomas S. Monson ved det afsluttende møde ved aprilkonferencen 2013 den 7. april 2013, »og vore vidnesbyrd om dette guddommelige værk er blevet styrket, når vi har mærket Herrens Ånd. Må vi længe huske det, vi har hørt de sidste to dage.«
Mere end 100.000 mennesker deltog ved generalkonferencens 5 møder i Konferencecenteret i Salt Lake City i Utah i USA den 6. og 7. april. Millioner verden over så eller lyttede via tv, satellit, radio eller internettet. Medlemmer har adgang til konferencen på 95 sprog blandt de direkte udsendelser og online video, lyd og udskrift af konferencen på LDS.org.
Præsident Monson indledte konferencen med at bekendtgøre planer om at bygge et tempel i Cedar City i Utah i USA og et i Rio de Janeiro i Brasilien – hvorved det det totale antal templer, der er bekendtgjort eller under opførsel er 29. Lige nu er der 141 fungerende templer.
Adskillige ændringer i Kirkens ledelse blev foretaget ved mødet lørdag eftermiddag. Alle medlemmerne af Unge Pigers hovedpræsidentskab blev afløst, og ældste Walter F. González blev afløst som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium. Enoghalvtreds områdehalvfjerdsere blev også afløst.
Ældste Ulisses Soares fra De Halvfjerds’ Første Kvorum blev opretholdt som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium.
Det nye hovedpræsidentskab for Unge Piger, som blev opretholdt, er Bonnie Lee Green Oscarson, præsident, Carol Foley McConkie, førsterådgiver, og Neill Foote Marriott, andenrådgiver.
Tre nye medlemmer af De Halvfjerds’ Første Kvorum blev også opretholdt: Ældste Edward Dube fra Zimbabwe, ældste S. Gifford Nielsen fra Sugar Land i Texas i USA og ældste Arnulfo Valenzuela fra Queretaro i Mexico. Fem nye medlemmer af De Halvfjerds’ Andet Kvorum blev også opretholdt.
Elaine S. Dalton, tidligere Unge Pigers hovedpræsident, tjente i Unge Pigers hovedpræsidentskab enten som rådgiver eller præsident i 11 år indtil hendes afløsning i april.
Se hele listen over opretholdelser og afløsninger på side 26.
Find biografier for de nykaldede ledere fra side 139.