2013
Ældste Kevin S. Hamilton
Maj 2013


Ældste Kevin S. Hamilton

De Halvfjerds

Ældste Kevin S. Hamilton

Ældste Kevin Scott Hamilton beskriver sig selv som »et produkt af en omvendelse og en redning.«

Hans fødsel i marts 1955 i Wenatchee i Washington i USA fik hans mor Kay til at stille spørgsmål ved meningen med livet. Hun talte med en SDH-ven, Richard Pratt, der satte hende i forbindelse med missionærerne.

Hendes mand, Norman Russell Hamilton, forklarede, at han allerede var medlem af Kirken, selvom han ikke havde været særlig aktiv siden sine teenageår. Da han hustru tilsluttede sig Kirken, blev han aktiv igen.

»Mine forældre var fantastiske medlemmer, der opbyggede den tro, som vi har i dag,« siger ældste Hamilton.

Men han bekræfter, at det var hans mission til Frankrig og Schweiz, der virkelig ændrede hans liv. »Det fyldte mig med et brændende ønske, som aldrig har forladt mig,« siger han.

Han giftede sig med en beslægtet sjæl, Claudia Keysor, den 27. juli 1978 i templet i Los Angeles. Mens de har opdraget deres seks børn i Californien er deres hjem blevet til et slags besøgscenter.

»De siger, at du kan have en stille prædiken i dit hjem, og vi har disse små citater rundt om i huset,« siger søster Hamilton. I entreen er der flere eksemplarer af Mormons Bog, Til styrke for de unge og andet kirkelitteratur, som ofte bliver genopfyldt, fordi besøgende tager dem med.

Ældste Hamiltons beslutning om at tjene har givet ham mulighed for at tjene som biskop, stavspræsident og præsident for Bruxelles-missionen i Belgien og Holland fra 2003 til 2006. Forud for hans kaldelse til De Halvfjerds’ Andet Kvorum var han leder for Kirkens informationsråd i det sydlige Californien, hvilket omfattede 64 stave i området omkring Los Angeles.

Med en bachelorgrad fra Brigham Young University og en kandidatgrad fra University of Washington, begge i erhvervsøkonomi, har han tilbragt størstedelen af sin karriere inden for telekommunikation, hvor han flere gange har været direktør.