Stevens første Fremtidig fars dag
Forfatteren bor i Queensland i Australien.
Steven trak sit slips helt op på kinden, da de andre børn i Primary øvede den nye sang. Han skulle i hvert fald ikke synge den sang.
Vores far derhjemme leder vores familie …
Steven så ud ad vinduet og op i loftet. Han sad så uroligt på stolen, at han nærmest dansede. Han kunne ikke synge, selv om han gerne ville. Der var en stor og ubehagelig klump i hans hals. Resten af børnene i Primary blev ved med at synge og lærte nye ord en linje ad gangen.
Med visdommens lys i alt, der er ret;
Min far er god mod mig (»Fathers«, Children’s Songbook, 209).
Steven kunne mærke et prik på armen. Mor, der stille havde set til fra døren ind til Primary, trak ham blidt i armen. Hun tog ham med ud i gangen. Da Steven kom ud af Primary, begyndte han at græde. Mor gav ham et stort kram.
»Man må gerne være ked af det,« sagde mor og aede ham på ryggen. »Jeg ved, at det er svært at høre og synge den sang.«
Steven nikkede og tørrede sine øjne. »Jeg vil ikke synge på Fars dag, når jeg ingen far har.« Stevens øjne brændte, og han bed sig i læben. »Jeg har ikke lyst til at kalde ham far mere. Jeg har ikke set ham længe, og han ønsker ikke engang at være min far.«
Steven kæmpede virkelig for ikke at græde – men han kunne stadig høre dem synge. Den sang gjorde bare ondt indeni. Ligesom dengang, hvor far skrev og fortalte, at han og hans nye kone ikke ville se Steven eller hans bror mere.
Mor gav ham et stort knus mere, og Steven lod tårerne løbe ind i hendes bluse. »Jeg snakker med primarypræsidenten. Du behøver ikke at synge, hvis du ikke har lyst til det. Men jeg har forresten en idé.« Mor så ham direkte ind i øjnene. »I år fejrer vi ikke Fars dag – vi fejrer Fremtidig fars dag!« Hun smilede, og han stirrede på hende.
»Hvad siger du? Hvad skal vi fejre?«
»Fremtidig fars dag – vi vil fejre, hvor gode fædre du og din bror bliver en dag. Vi skal have gaver og en kage og din yndlingssodavand!«
Mor kyssede ham på panden og prøvede at rette hans slips. »Steven, du bliver en vidunderlig far – det kan jeg allerede se. For du tænker allerede på, hvad du vil gøre med dine børn og hvad for en slags far du vil være.«
Jo mere Steven tænkte over det, jo bedre syntes han om det. Han gav mor et kram og havde det meget bedre, da han gik ind i Primary igen.
To uger senere stod Steven foran spejlet og rettede sin nye butterfly. Mor havde givet ham den om morgenen på hans første Fremtidig fars dag! Steven tog sine skrifter og gik hen til hoveddøren for at komme i kirke.
Han smilede til sin mor.
»God Fars dag, mor!«
Mor grinede. »God Fremtidig fars dag, Steven!«
Illustrationer: Alyssa Tallent