Stol på Herrens løfter
Vi bliver måske ikke altid fri for vore trængsler, men vi kan have tillid til, at alt ordner sig selv i svære tider, når vi stoler Herren.
Jeg sad i det celestiale værelse i templet og tænkte over den retning, mit liv havde taget – det var ikke gået i den retning, jeg havde planlagt. Som det gælder for så mange andre unge voksne, så bekymrede jeg mig over alt: Hvordan skulle jeg både få gode karakterer og have et socialliv? Skulle jeg kvitte mit job og finde et andet? Hvordan kunne jeg spare op, når jeg ingen penge havde? Hvorfor var jeg ikke blevet gift endnu? Listen fortsatte bare i en uendelighed. Jeg var taget i templet for at finde trøst, og jeg bad om at få forvisning om, at vor himmelske Fader havde mit liv i sine hænder. »Vil alt ordne sig for mig?« Jeg tvivlede. Svaret kom hurtigt og sikkert i mit sind: »Alt er vel.«
I det øjeblik forstod jeg, at selvom mit liv ikke gik, som jeg havde planlagt, så gik det stadig i henhold til Herrens plan, og han havde styr på det. Den trygge forvisning om, at han er opmærksom på og tager sig af mig, selvom han ikke altid fjerner mine prøvelser, har hjulpet mig igennem mange svære ting. Når vi forstår, søger og venter på disse forvisninger, kan vi stole på, at Herren hjælper os med de byrder, vi bærer.
Overbevisning frem for udfrielse
Selvfølgelig er umiddelbar udfrielse fra vore prøvelser ikke altid Herrens svar på vore bønner. Han velsigner os i stedet for med uvurderlige glimt af forvisning gennem personlig åbenbaring – en overbevisning om, at han leder os og vil føre os trygt igennem livets prøver. Denne overbevisning udfrier os måske ikke fra vore prøvelser, men den kan give os den fornødne styrke til, at vi udfrier os selv, også selvom den udfrielse blot er Helligåndens trøst. Jeg har bemærket mange eksempler i skriften på, hvordan Herren ofte sender vished forud for udfrielse.
Da Helaman stod i spidsen for sine 2.060 tapre, unge krigere og øvrige nefitiske styrker, fik de vished fra Herren. Efter de havde ventet mange måneder på proviant og forstærkning, var de ved at omkomme af sult, da de endelig modtog mad og en lille gruppe mænd. De frygtede, at denne undseelige forstærkning ikke var tilstrækkelig, så derfor henvendte de sig til Herren og »udøste … [deres] sjæl i bøn til Gud om, at han ville styrke … og udfri [dem]«. Helaman beskriver, hvad der skete derefter: »Herren vor Gud velsignede os med vished om, at han ville udfri os, ja, således at han talte fred til vor sjæl og skænkede os stor tro og fik os til at håbe på vor udfrielse ved ham« (Alma 58:10-11). Denne forvisning gav Helaman og hans krigere styrke til at holde ud og besejre deres fjender.
Joseph Smith modtog også vished fra Herren, da han sad indespærret i fængslet i Liberty. Efter han havde bedt, fik han dette svar:
»Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,
og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender« (L&P 121:7-8).
Denne forvisning gav Joseph styrke og mod til at holde ud trods overvældende modgang.
I disse og mange andre eksempler (se f.eks. Mosi 24:8-16) udfrier Herren ikke bare de trofaste fra deres trængsler på en studs. Han giver dem snarere en forvisning om, at han vil udfri dem til sin tid. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum omtalte engang disse forvisninger som små »pakker af åndeligt solskin«, som vor himmelske Fader lægger foran os »for at oplyse vores vej«. 1 Nogle gange er den forvisning alt, vi har brug for til at holde ud, for vi ved, at vi i sidste ende vil blive udfriet.
Søg vished
Livet er svært. Der er tider, hvor vi tvivler, når vi mangler tillid til os selv og vores evne til at vinde over modgangen, hvor vi mister håbet. Det kan ofte føles, som om vore prøvelser ingen ende vil tage. Og selv om nogle forvisninger kommer uden en indsats fra vores side, så gælder det oftere, at vi er nødt til at søge visheden om, at vi vil blive udfriet fra vore trængsler.
Forvisningen fra Herren kommer ofte ved hans tjeneres røst – de lokale ledere, lærere i Søndagsskolen og institut og især hans profeter og apostle. Carol F. McConkie, førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab, har mindet os om, at vi »i deres ord hører Herrens røst, og vi [mærker] Frelserens kærlighed«.2
Forvisningen kommer også gennem Helligåndens røst, når vi oprigtigt fordyber os i samtale med vor himmelske Fader i inderlig bøn, når vi læser og gransker skriften, når vi kommer i templet og deltager i vore kirkemøder, når vi tjener andre og prøver at gøre, hvad der er ret. Kort sagt kommer visheden fra Herren, når vi »søger ham af hele [vores] hjerte og af hele [vores] sjæl« (5 Mos 4:29) og adlyder hans bud.
Helaman og hans hær modtog vished efter mange oprigtige bønner; Joseph Smith fik forvisningen efter bøn og granskning. I begge situationer testede Herren deres tålmodighed og tro, inden de fik vished – en god påmindelse til os om, at vi bør udvise tro og tålmodighed i vore trængsler.
Vent på den sikre forvisning
Som med alle andre prøver på vores tålmodighed kommer forvisningen måske ikke lige, når vi venter den. Vi bliver måske nødt til at bede om at få »øjne [til] at se« (Ez 12:2) Herrens hånd og forvisning i vores liv. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, hvordan Herrens inderlige barmhjertighed kan omfatte disse sikre forvisninger, og at de ikke forekommer »vilkårligt eller tilfældigt. Trofasthed og lydighed sætter os i stand til at modtage disse vigtige gaver og ofte gør Herrens egen tidsplan det muligt for os at erkende dem.«3
Det kræver ofte større tålmodighed at vente på udfrielse eller den sikre vished om udfrielse, end vi tror, at vi har. Vi skal måske så meget igennem, inden vi modtager nogen form for forvisning om udfrielse. Ældste Scott forklarede, at de små pakker af solskin, som Herren sørger for, ofte kommer efter de sværeste prøvelser som tegn på en alvidende Faders medfølelse og kærlighed. De viser vej mod større glæde, større forståelse og større ivrighed efter at acceptere og adlyde hans vilje.4 Når vi forbliver trofaste og lydige trods vore trængsler, vil der komme vished fra Herren, som hjælper os til at fortsætte således.
Vores største sikkerhed
Uanset hvor mange forsikringer vi modtager om, at vor himmelske Fader er opmærksom på os og vores situation, vil det i sidste instans ikke være nok til at hjælpe med at holde ud til enden, hvis vi ikke har tro på og håb i Jesus Kristus. I kraft af hans forsoning kan vi have et sikkert håb om, at vi en dag vil blive udfriet af alle vore prøvelser. Vi kan også vide, at Frelseren nærer fuld medfølelse med os, fordi han »steg ned under alt, hvorved han fattede alt« (L&P 88:6). Han forstår vore prøvelser og vores sorg, fordi han led »smerter og trængsler og fristelser af enhver art … så han … kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:11-12).
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Den største trøst i Guds plan er løftet om en Frelser, en Forløser, der gennem vores tro på ham triumferende kan løfte os over de prøvelser og udfordringer … Det er kun en påskønnelse af denne guddommelige kærlighed, der til at begynde med vil gøre vores egen mindre lidelse udholdelig, derpå forståelig og til sidst forløsende.«5 At lære om ham og hans sonoffer er i sig selv en sikker forvisning.
Alt er vel
Når vi forstår, søger efter og venter på vished fra Herren, vil den helt sikkert komme. Vi bør huske på disse kostelige øjeblikke, skrive dem ned og tænke over dem ofte. Men vigtigst af alt må vi stole på dem og tro, ligesom Helaman og hans mænd gjorde, og som Joseph troede på, at Herren vil holde de løfter, han har givet os. Han minder os om disse løfter gennem sine tilsagn, og selvom de måske ikke får vore trængsler til at fordufte, så kan vi vide, at vor himmelske Fader er der for at støtte og bevare os gennem alt.
Mine prøvelser blev ikke mindre efter min oplevelse i templet. Jeg fik ikke pludselig høje karakterer, flere penge eller en masse stævnemøder. Men jeg fik en sikker forvisning om, at jeg trods mine prøvelser vil klare mig, fordi Herren stadig er opsat på at holde sit løfte om at udfri mig. Med den forvisning ved jeg, at alt er vel.
»De små pakker af solskin … [kommer ofte] efter de sværeste prøvelser som tegn på en alvidende Faders medfølelse og kærlighed. De viser vej mod større glæde.«