Til vi ses igen

Lad det fare

Præsident Boyd K. Packer

Præsident for De Tolv Apostles Kvorum

Fra »Gileads balsam«, Stjernen, jan. 1988, s. 13.

Min vens verden var styrtet i grus. Han havde mistet sin hustru.

Illustration: Paul Mann

Lider I af bekymringer, sorg, skam, jalousi, skuffelse, misundelse, selvbebrejdelse eller selvretfærdighed, så tænk over denne lektie, som jeg lærte for mange år siden af en patriark. Han var en af de helligste mænd, jeg nogensinde har mødt …

Han voksede op i en lille by med et ønske om at blive til noget. Han kæmpede for at få en uddannelse.

Han giftede sig med kæresten, og alt tegnede lyst. Han havde et godt job og en strålende fremtid. De var meget forelskede, og hun ventede deres første barn.

Den nat, barnet blev født, opstod der visse komplikationer. Den eneste læge i nærheden var et eller andet sted ude på landet og tilse de syge …

Endelig fandt man frem til lægen. Han handlede hurtigt i nødsituationen, og snart var der styr på tingene. Barnet blev forløst, og krisen virkede til at være overstået.

Men nogle dage efter døde den unge mor af den selvsamme infektion, som lægen havde behandlet en anden patient for samme aften.

Johns verden sank i grus. Intet var, som det skulle være nu, alt var mørkt. Han havde mistet sin hustru. Han kunne ikke både passe sit barn og sit arbejde.

Som ugerne gik, blev sorgen bare værre. »Den læge burde ikke have lov til at praktisere,« kunne han sige. »Han smittede min kone med den infektion. Havde han været mere omhyggelig, ville hun stadig være i live i dag.«

Han kunne ikke tænke på andet, og i sin bitterhed blev han truende …

En aften bankede det på døren. En lille pige sagde: »Far vil gerne have, at du kommer. Han vil gerne tale med dig.«

»Far« var stavspræsidenten …

Denne sjælehyrde havde våget over sin flok og ville gerne tale med ham.

Rådet fra den vise leder lød ganske enkelt: »John, lad det fare. Der er intet, du kan gøre, der vil få hende tilbage. Alt, du gør, vil kun gøre det værre. Lad det fare, John« …

Han kæmpede for at få styr på sig selv. Og til sidst besluttede han sig for, at han ville være lydig, uanset hvad det gjaldt.

Lydighed er en stærk, åndelig medicin. Den kan kurere næsten alt.

Han besluttede sig for at følge sin inspirerede leders råd. Han ville slippe det.

Så fortalte han mig: »Det var først, da jeg var en gammel mand, at jeg endelig kunne se en stakkels landsbylæge – overbebyrdet, underbetalt og løbende spidsrod fra patient til patient med næsten ingen medicin, intet hospital og få instrumenter, som kæmpede for at redde liv, hvilket lykkedes i de fleste tilfælde.

Han kom, da det stod værst til, og to liv hang i en tynd tråd, og han handlede uden tøven.

Jeg var en gammel mand,« gentog han, »før jeg endelig forstod det! Jeg kunne have ødelagt mit liv og andres med,« sagde han.

Han har mange gange siden været nede på knæ og takket Herren for den vise præstedømmeleder, som ganske enkelt sagde: »Lad det fare, John.«