Gjorde vi det rette?

Carlos Javier León Ugarte er fra Lima i Peru

Jeg havde et godt ry som journalist og havde skrevet for nogle gode blade og aviser i Lima i Peru, men for hver dag blev jeg mere og mere plaget af den retning, mit liv havde taget – langt væk fra Gud. Derfor takkede jeg ja til et job som korrekturlæser på et tidsskrift i Ventanilla-distriktet, langt væk fra hvor jeg boede. Jeg havde desperat brug for at komme væk fra min vennekreds. Jeg følte, at mit liv kunne tage en vending i Ventanilla.

Jeg kom lejlighedsvis i kirke med min kæreste, María Cristina, da to stædige missionærer overtalte mig til at spørge vor himmelske Fader, om Kirken var sand. Det gjorde jeg, og det, jeg oplevede, kan ikke beskrives. Jeg havde aldrig mærket Ånden så stærkt, som jeg gjorde på den uforglemmelige dag.

María Cristina og jeg blev døbt og gift kort tid efter, og vi lejede et lille, beskedent værelse i Ventanilla. Jeg arbejdede hårdt og blev forfremmet fra korrekturlæser til redaktør for virksomhedens blade og aviser. Jeg havde aldrig været redaktør før, og jeg var glad for min stilling. Men tingene begyndte at ændre sig, da vi begyndte at sænke standarden i vore publikationer og trykke ting af tvivlsom karakter. Disse ændringer skete på ordre fra vore chefer, og de var i modstrid med Kirkens principper og værdier.

Jeg havde altid gerne villet være redaktør, men jeg stod i en ubehagelig situation. Vores biskop sagde, at dersom vi gjorde de ting, der behager vor himmelske Fader, ville han velsigne os. Efter min hustru og jeg havde tænkt over og bedt om det, følte vi os tilskyndet til, at jeg skulle sige op.

Få dage senere begyndte jeg at stresse og tvivle på, om jeg havde gjort det rette. Da jeg havde sagt op, havde jeg sendt mit CV til flere forskellige virksomheder, men jeg havde intet hørt. María Cristina foreslog, at vi bad igen, og det gjorde vi. Vi bad om, at alt ville ordne sig på bedste vis, og om at vi ikke ville miste troen, selvom regningerne hobede sig op.

Nogle få timer senere foreslog min hustru, at jeg ringede op til en af virksomhederne. Noget negativt indstillet ringede jeg op. Jeg blev forbløffet, da en funktionær fortalte, at han var lige ved at ringe til mig. Han ville gerne have, at jeg begyndte næste dag.

Vi græd af glæde. Vor himmelske Fader havde besvaret vore bønner.

Vi var nødt til at tage afsked med vores menighed og mange gode venner i forbindelse med mit nye job, men vi tog af sted med styrkede vidnesbyrd. Nu har jeg et hæderligt arbejde og en god løn, og vi bor et dejligt sted. Men frem for alt er vi blevet velsignet med visheden om, at når vi gør det, der behager Gud, så modtager vi hans velsignelser.