Budskab fra Det Første Præsidentskab
Familier og bøn
Engang sad jeg ved min fars seng hele natten, mens han talte om sin barndom. Han talte om sin kærlighed til sine forældre i svære tider og om sin kærlighed til vor himmelske Fader og Frelseren. Jeg vidste, at han var ved at dø af kræft, så det overraskede mig ikke, at han nu og da blandede sine følelser for vor himmelske Fader med sin jordiske fars kærlighed og venlighed. Min far havde ofte sagt, at når han bad, syntes han, at han i sit sind kunne se vor himmelske Faders smil.
Hans forældre havde ved deres eksempel lært ham at bede, som om han talte til Gud, og at Gud ville svare ham i kærlighed. Hen mod slutningen havde han brug for det eksempel. Når smerten blev for intens, fandt vi ham om morgenen på sine knæ ved siden af sengen. Han havde været for svag til at komme op i sengen igen. Han fortalte os, at han havde bedt til vor himmelske Fader om, hvorfor han skulle lide så meget, når han altid havde prøvet at være god. Han fortalte, at der kom et venligt svar: »Gud har brug for tapre sønner.«
Så han blev ved og kæmpede videre i tillid til, at Gud elskede ham, lyttede til ham og ville løfte ham op. Han var velsignet med i en tidlig alder at vide og aldrig glemme, at en kærlig Gud ikke er længere væk end en bøn.
Det er derfor, at Herren har sagt til forældre: »Og de skal også lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren« (L&P 68:28).
Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet – sammen med Mormons Bog og alle de præstedømmenøgler, som kan binde familier – fordi Joseph Smith som dreng bad i tro. Han erhvervede den tro i en kærlig og trofast familie.
For 20 år siden gav Herren dette råd i »Familien: En proklamation til verden« fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum: »Vellykkede ægteskaber og familier opbygges og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.«1
Vi har en overvældende taknemlighedsgæld til profeten Joseph Smiths familie for hans opvækst. Hans familie var ikke blot et eksempel på tro og bøn, men også på omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser.
De generationer, der følger jer, vil måske kalde jer velsignede for jeres eksempel på bøn i jeres familie. I opdrager måske ikke en af Guds store tjenere, men I kan ved jeres bønner og jeres eksempel på trofasthed hjælpe Herren Jesus Kristus med at få gode og elskede disciple.
Og bøn vil være centralt for alt, hvad I måtte vælge at gøre for at hjælpe Herren. Der er tilsyneladende almindelige mennesker, der, når de beder, inspirerer andre til at åbne deres øjne for at se, hvem der er til stede. I kan blive sådan en person.
Tænk på, hvad det kan betyde for dem, der knæler med jer i familiebøn. Når de føler, at I taler til Gud i tro, vil deres tro vokse, så de også taler med Gud. Når I beder for at takke Gud for velsignelser, som de ved er kommet, vil deres tro på, at Gud elsker dem, og at han besvarer jeres bønner og vil besvare deres, vokse. Det kan kun ske i familiebøn, når I har haft den oplevelse i personlig bøn, gang på gang.
Jeg bliver stadig velsignet af en far og en mor, som talte med Gud. Deres eksempel på bønnens kraft i familien velsigner stadig generationer, som kom efter dem.
Mine børn og børnebørn bliver velsignet hver dag af mine forældres eksempel. Troen på, at en kærlig Gud hører og besvarer bønner, er videregivet til dem. I kan skabe en sådan arv i jeres familie. Jeg beder til, at I vil.