I kan ændre jer
Uanset, hvad jeres nuværende mangler måtte være, kan I beslutte jer for, hvordan I kan udleve jeres fremtidige potentiale.
Illustrationer: J. Beth Jepson
Ved afslutningen på gymnasiet kan alle mulige tanker fare gennem hovedet. Hvad sker der nu? Er man klar? Vil man bevare kontakten med sine venner?
Men ikke mig. Jeg havde kun et spørgsmål, da det blev min tur til at gå frem foran alle, da de sagde mit navn: Ville jeg rent faktisk bestå?
Jeg var ikke præcis det, der hedder flittig. Lektielæsning stod aldrig øverst på min huskeliste. Og i mit sidste år klarede jeg mig så dårligt i et fag, at jeg slet ikke vidste, om jeg havde bestået faget. Den endelige eksamen tidligere på ugen ville besegle min skæbne, men karakteren kom ikke før en uge senere.
Hvis jeg dumpede i dette fag, ville jeg ikke bestå min eksamen.
Jeg kravlede lige over grænsen med den mindst mulige margen og bestod. (Puha!) Nu havde jeg 14 måneder, indtil jeg fyldte 19, der på det tidspunkt var aldersgrænsen for en mission. Jeg havde til hensigt at arbejde i den tid for at spare op til min mission. Jeg vidste, at jeg ikke var god til at studere, så på intet tidspunkt planlagde jeg at gå på college.
Fælden ved at fastlåse
Har I nogensinde haft den følelse? Som at jeres sidste præstation på et tidspunkt i livet en gang for alle har vist jeres evner.
Fald ikke for den tankegang. Det er en af Satans største løgne!
»Når vi i det hele taget konkluderer – ›Sådan er jeg bare,‹ så opgiver vi vores evne til at ændre os,« fortalte ældste Donald L. Hallstrom fra De Halvfjerds’ Præsidium. »Vi kan lige så godt hejse det hvide flag, nedlægge våbnene, indrømme nederlaget og bare overgive os – enhver udsigt til sejr er tabt.«1
Skolegang kan være meget intimiderende, når man ikke klarer sig godt. Det er alt for nemt med blot nogle få dårlige karakterer at sige, at det aldrig bliver bedre. Men det er ikke sandt.
»Den, vi er, [er] ikke … lig med den, vi kan blive,« sagde ældste Hallstrom.2
En ren tavle
Trods tvivlens eller svigtets irriterende hvisken der når vores øre, kan vi altid vælge at se fremad og holde op med at slå os selv i hovedet med fortiden.
»Der er noget helt fantastisk håbefuldt ved en ny begyndelse,« sagde præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab.3
Når I beslutter jer for at begynde forfra, så glem ikke at bede til Gud om hjælp. Fortæl ham, at I ønsker at få succes og læg så mærke til tilskyndelser og vejledning fra Helligånden og fra jeres ledere.
Det kan kræve en smule omjustering af prioritering. »Vores daglige opførsel og valg bør stemme overens med vore mål,« sagde ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum. »Mange valg er ikke i sig selv onde, men hvis de tager al vores tid og holder os fra de bedste valg, bliver de lumske.«4
Find jeres nye jeg
Spol hurtigt 3½ år frem fra min high school-eksamen. Jeg havde arbejdet i halvandet år, været to år på mission og til sidst besluttet trods alt at prøve college.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg følte mig voksen og klar til en uddannelse, men det var helt til grin. Jeg følte mig mere intimideret end nogensinde. Hvis jeg klarede mig dårligt i high school, hvordan i alverden kunne jeg håndtere en videregående uddannelse? Denne gang besluttede jeg mig for at gøre mit bedste og involvere Gud undervejs. Jeg bad intenst om at udvikle nye og bedre studiefærdigheder.
Det var chokerende, men jeg endte med at klare mig så godt det semester, at jeg kunne få et legat. Ingen var mere overrasket end mig! Alligevel kunne jeg let se tilbage på de foregående måneder og se Guds hånd hjælpe mig, mens jeg lærte at blive en god studerende.
Det, jeg troede om mig selv tilbage i high school, var ganske enkelt ikke sandt. Derfra og med Guds hjælp kunne jeg bane en helt ny vej, der førte mig gennem college og videre.
Når vi involverer Herren i vores klatren og beslutter os for en ny start på ethvert område i livet, kan vi nå højder, som vi aldrig drømte om var mulige.