Søndagssåning

Desire Koami Gbedjangni fra Togo i Vestafrika

Til venstre: Illustration: Katie Payne; til højre: Illustration: Allen Garns

For nogle år siden lige før påske regnede det hele ugen. Jeg havde været i Benin i Vestafrika, men var kommet hjem for at tilbringe påsken i Togo. Det regnede ikke om lørdagen, da jeg kom hjem, men den nat begyndte det at regne igen.

Jeg vidste, at Kirken begyndte kl. 9 om søndagen, men fordi det havde regnet så meget, og jeg lige var kommet hjem, blev jeg enig med mig selv om, at det var for tidligt for mig.

Jeg tænkte ved mig selv: »Jeg tager afsted til kirke lidt sent og kommer derhen kl. 10.« Så gik jeg hen til min bror. Jeg sagde til ham: »I stedet for at gå i kirke kl. 9, så lad os gå over til det stykke land, der ligger ved siden af mit hus.«

Da vi kom, så vi, at jorden var klar og våd efter al regnen. Jeg tænkte: »Det er søndag, og vi venter, indtil kl. 10 med at gå i kirke. Hvorfor ikke så nogle bønner, før vi går?«

Så min bror og jeg såede et lille stykke land på omkring 6 m². Så gik vi i kirke, en time for sent. Den næste dag gik vi til en nærliggende by, hvor jeg havde et andet stykke jord. Der såede vi majs og flere bønner.

Da jeg to måneder senere kom hjem igen, gik jeg hen for at tjekke det lille stykke jord ved siden af mit hus. Det var meget tomt, bortset fra en lille smule ukrudt, som jeg snublede over, da jeg gik på marken. »Nå, ja,« sagde jeg til mig selv, »vi såede bønner her påskesøndag!«

Af alt det, vi havde sået, var det eneste, der voksede, en smule ukrudt. Bønnerne og majsen, som vi såede på den anden mark om mandagen efter påske, voksede fint. Lige siden har alt, hvad vi har sået på jordstykket ved siden af mit hus, vokset normalt.

Jeg havde ikke holdt sabbatsdagen hellig den påskesøndag, og jeg var snublet over en smule ukrudt for at minde mig om, at jeg ikke havde. Siden den dag har jeg husket, at jeg ikke kan gøre, hvad som helst jeg har lyst til på Herrens dag. I stedet husker jeg altid at holde sabbatsdagen hellig.