Det, jeg skulle lære

Michael Hendricks fra Wyoming i USA

Efter mit første år på universitetet begyndte jeg et projekt for bedre at forstå Bibelen. Jeg besluttede at studere læren hos nogle få religiøse grupper, som jeg havde hørt ikke var kristne, og derefter sammenligne dem med Bibelens lære.

Da næste semester begyndte, begyndte jeg at studere Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Et af mine fag krævede, at jeg samarbejdede med en partner, og jeg bad om at finde nogen, der kunne lære mig det, jeg skulle lære.

Jeg valgte en plads, og kort tid efter kom en studerende hen til mig og spurgte, om jeg havde en partner. Han præsenterede sig som Lincoln. Jeg kunne ikke huske at have set ham på universitetet året før, og jeg spurgte, om han var flyttet hertil.

»Faktisk,« sagde han, »er jeg lige kommet hjem fra en mission for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«

Jeg fortalte Lincoln, at jeg var begyndt at studere hans kirke og havde nogle spørgsmål. Han gik med glæde med til at besvare dem.

I de næste tre måneder stillede jeg spørgsmål om Mormons Bog, templer, sidste dages hellige profeter og nutidig åbenbaring. Selv om jeg lærte meget i denne tid, mente jeg stadig, at mormoner ikke var kristne.

En weekend tabte vores skolehold en vigtig kamp. Nogle undervisere i faget talte om nederlaget og brugte gentagne gange Herrens navn til at bande. Lincoln gik hen til underviserne og bad dem om at holde op med at tale om Jesus på den måde.

»Generer det dig virkelig?« spurgte de med tvivl i stemmen.

»Ja,« svarede Lincoln. »Jesus er min bedste ven.«

I det øjeblik ændrede min undersøgelse af Kirken sig fra en intellektuel øvelse til et spørgsmål om tro. Hvis denne religion producerede mænd som dette, så var den kristen på enhver måde, der talte.

Da Lincoln og jeg gik den aften, spurgte jeg, om jeg kunne gå i kirke med ham på et tidspunkt. Da jeg havde været i kirke, spurgte jeg ham, om jeg kunne få en Mormons Bog, og om jeg kunne møde missionærerne.

I to år undersøgte jeg Kirken og tilbragte tid med dens medlemmer. Jeg så et konsekvent mønster af oprigtige mænd og kvinder, som flittigt stræbte efter at blive Mesterens disciple. Ved talrige lejligheder bekræftede Helligånden for mig, at Jesus Kristus, som jeg altid havde gjort mit bedste for at tjene, virkelig havde genoprettet sin kirke i vore dage. Profeter og apostle førte tilsyn med den, og den blev ledt direkte af Herren.

Jeg blev døbt og har nu nydt en lille snes år med velsignelser fra det gengivne evangelium og dets lære. Hvor er jeg taknemlig for, at vor himmelske Fader besvarede min bøn om at finde en partner, som kunne hjælpe mig til at lære det, jeg skulle lære.