Døtre af vor evige Fader

Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af »Familien: En proklamation til verden« øge jeres tro på Gud og velsigne dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.

Tro, Familie, Tjeneste

Skriften lærer os, at »vi … er af Guds slægt« (ApG 17:29). Gud omtalte Emma Smith, profeten Joseph Smiths hustru, som »min datter« (L&P 25:1). Familieproklamationen lærer os, at vi hver især er »en elsket … datter af himmelske forældre.«¹

I det førjordiske rige »lærte vi om vores evige identitet som kvinder,« sagde Carole M. Stephens, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab.

»Vores rejse til jorden ændrede ikke disse sandheder.«²

»Jeres Fader i himlen kender jer ved navn og kender til jeres omstændigheder,« har ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »Han hører jeres bønner. Han kender jeres håb og drømme og jeres frygt og frustrationer«.³

»Vi tilhører alle Guds familie, og der er brug for os der«, sagde søster Stephens. »Jordiske familier er alle forskellige. Og selvom vi gør det bedste, vi kan, for at skabe stærke, traditionelle familier, er vores medlemsskab af Guds familie ikke betinget af nogen form for status – ægteskabelig status, status som forældre, finansiel status, social status ej heller den slags status, vi lægger op på de sociale medier.«⁴

Yderligere skriftsteder

Jer 1:5; Rom 8:16; L&P 76:23-24

Fra vores historie

I sin beretning om det første syn⁵ slår profeten Joseph Smith mange sandheder fast – deriblandt, at vor himmelske Fader kender os ved navn.

Den unge Joseph kæmpede for at finde ud af, hvilken kirke han skulle slutte sig til og fandt vejledning i Jakobsbrevet 1:5. Joseph nåede frem til den slutning, at han måtte spørge Gud.

En forårsmorgen i 1820 gik han ud mellem nogle træer for at bede, men han blev straks overmandet af en mørk kraft. Om dette skrev han:

»Netop i dette forfærdelige øjeblik så jeg en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans, og som dalede gradvis ned, indtil den faldt på mig.

Ikke så snart var den kommet til syne, førend jeg følte mig udfriet fra den fjende, som holdt mig bundet. Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:16-17).