Når pornografi hærger hjemmet – har begge ægtefæller brug for heling
Jeg har med egne øjne set, hvordan Frelserens helende kraft kan hjælpe hustruer såvel som ægtemænd, når ægtemændene kæmper med pornografi.
Modelfoto
I løbet af mine første seks måneder som biskop kom der adskillige par til mig i fortrolighed for at fortælle om ægtemandens kamp mod pornografi. I nogle tilfælde kom hustruen vaklende ind i chok over at have opdaget den ødelæggende hemmelighed, andre havde været bevidste om det i måneder eller år.
Jeg har følt medlidenhed for hvert af disse par, og jeg har følt Frelserens forløsende kraft, når jeg har rådgivet hver af brødrene regelmæssigt og omhyggeligt for at hjælpe dem med at ryste de lænker, som binder dem fast, af sig (se 2 Ne 9:45).
Men måske er Åndens største tilkendegivelser dog kommet, når jeg har mødtes med deres hustruer. Jeg har fundet, at hvor nogle af disse søstres sår er friske, og andre har dannet ar på grund af årelang udsættelse og blottelse, så kæmper de alle med at overvinde en dyb følelsesmæssig smerte, der udspringer af, at de spørger sig selv: »Hvad har jeg gjort, siden han ikke er tiltrukket af mig?« eller »hvorfor vil han gerne forestille sig, at han var sammen med andre end mig?«
Fordi det er ægtemanden, der har overtrådt, er det let for biskoppen at føle, at det er ægtemanden, der står i størst behov for at få låst op for Frelserens helende kraft, men jeg har lært, at hustruens behov for at få lettet smerten og helet såret er lige så stort som ægtemandens behov for helbredelse for sin synd og tvangsmæssige trang.
I sin prædiken til nefitterne fordømmer profeten Jakob mændene for deres opførsel over for deres hustruer, »hvoraf manges følelser [var] overordentlig sarte og dydige og fintmærkende for Gud, hvilket er behageligt for Gud« (Jakob 2:7). Han fortsatte: »I har knust jeres sarte hustruers hjerte … på grund af jeres dårlige eksempel over for dem, og deres hjertes hulken stiger op til Gud mod jer« (Jakob 2:35). Jeg har været vidne til denne hulken. Den udspringer ofte ikke kun af hustruens dybe oplevelse af svigt på grund af mandens brug af pornografi, men også fra de fornedrende ord og den vrantne opførsel, der ofte er resultatet af hans indre kamp. Det er faktisk ikke ualmindeligt, at en mand, hvis vaner er kommet for dagens lys, bebrejder sin hustru sin adfærd og fremdrager forskellige ting, som hun har gjort eller ikke har gjort. Tragisk nok er det heller ikke ualmindeligt, at hustruen tager det til sig og begynder at tro på de beskyldninger.
Sådan et par indfandt sig på mit kontor nogle få dage efter, at ægtemanden havde afsløret en dårlig vane med pornografi, som havde plaget ham, siden han var ung. Da hustruen havde lyttet til en hjælpeforeningslektion, der var baseret på søster Linda S. Reeves’ tale »Beskyttelse mod pornografi – et kristuscentreret hjem« fra aprilkonferencen i 2014, genkendte hun mange af de tendenser, som læreren nævnte, i sin mands kritiske opførsel over for hende. Efter lektionen konfronterede hun sin mand med spørgsmålet, og han tilstod den hemmelighed, som han så længe havde holdt skjult. Hendes i forvejen svækkede selvværdsfølelse fik nu flere slag, der var rettet med brændende foragt. Da jeg mødtes med dem første gang, havde de svært ved at se, hvordan de kunne fortsætte som ægtefolk. Jeg forsikrede dem om, at der var håb, gav dem nogle grundlæggende råd og bad dem om at komme tilbage og mødes med mig individuelt.
Udover at bede inderligt, når jeg forberedte mig på de møder, gennemgik jeg også de forslag, der ligger på Ministering Resources på LDS.org, og i særlig grad de forslag, der er til, hvordan man støtter ægtefællerne til pornografimisbrugerne, hvor jeg læste følgende: »Udtryk din kærlighed og omsorg for hende personligt, så vel som for hendes ægtefælle. Gør det klart, at hun ikke er ansvarlig for sin ægtefælles brug af pornografi eller dårlige opførsel, og at det ikke forventes, at hun tolererer misbrugsadfærd.«
Da jeg mødtes med denne søster, gjorde jeg opmærksom på det råd og tilføjede en forsikring om, at hendes mands handlinger slet ikke handlede om hende, de handlede ikke om noget, hun havde gjort eller ikke havde gjort, men at de handlede om hans egen indre konflikt. Jeg så, hvordan lettelse og trøst bølgede ind over hende, da hun forstod de ord og følte Ånden bekræfte, at de var sande. Da vores samtale nærmede sig enden, spurgte hun, om jeg ville give hende en præstedømmevelsignelse. Jeg forstod, at jeg var den eneste, hun kunne bede om det, fordi hun ikke ønskede at gøre sin familie og sine venner bekendt med situationen.
For at hjælpe i helingsprocessen indbød jeg manden til at deltage i en støttegruppe for sidste dages hellige misbrugere, og jeg opfordrede hans hustru til at deltage i en gruppe for pårørende. Hun fortalte mig om den tryghed og trøst, hun følte, når hun mødtes med andre søstre, som forstod, hvad hun gennemgik, og hvilket håb det gav hende at se par, som havde slæbt sig gennem samme prøve og var kommet igennem den sammen.
Nu er det adskillige måneder siden, jeg mødtes med dette par første gang, og min kærlighed og omsorg for dem er vokset som følge af vore mange møder. Selvom jeg anerkender, at deres rejse fremover ikke bliver uden tilbageslag, så er det en fornøjelse for mig at se hver måned, der går, hvor ægtemanden har holdt sig fra lir og pornografi, hvordan hans hustrus selvværd og selvtillid tydeligvis er vokset.
Ved vores seneste interviews er den smerte og de tårer, der prægede vore første møder, blevet erstattet af hyppige smil og tilmed latter. Men det største udbytte har nok været håb – ikke blot håb om, at deres ægteskab holder, men også om, at det tilmed har potentiale til at blive noget smukt og ophøjende.
Jeg må desværre erkende, at ikke alle par oplever det samme resultat. Nogle ægteskaber går i opløsning, når pornografibrugeren nægter at forbedre sig. Uanset hvilken vej ægtemanden vælger at følge, har jeg dog lært, at rådet om at rådgive hustruerne er inspireret. Jeg håber ikke, at nogen kvinde, der befinder sig i denne situation, vil føle sig overset, fejlbedømt eller misforstået af sin biskop. Biskoppens håndtering er en vigtig kanal, hvorigennem Frelseren kan manifestere sin kraft til at hele hvert eneste hjerte helt – selv dem, der er blevet »gennemboret af dybe sår« (Jakob 2:35).
Herunder: Kerri blev fortvivlet, da hun opdagede sin mands udfordringer med pornografi, men hun fandt håb og heling gennem Jesus Kristus og hans forsoning.