2016
Kun for unge
April 2016


Kun for unge

Velsignet for at adlyde tiendeloven

Sabrina T. er fra São Paulo i Brasilien

young woman with cell phone

Da jeg var lille, gik min familie og jeg igennem mange økonomiske vanskeligheder, indtil jeg var omkring 10 år. Min far kunne ikke finde andet arbejde, så han arbejdede som gadehandler og tjente meget få penge. Min mor var hjemme for at tage sig af mig og min yngre bror.

Men selv om vi havde det svært økonomisk, så havde vi et vidnesbyrd om at betale tiende og andre offerydelser. Vi betalte trofast vores tiende hver måned, og vi manglede aldrig noget. Vi ved med sikkerhed, at vi konstant blev velsignet på grund af Herrens uendelige godhed, og fordi han holder sine løfter, når vi er lydige mod hans bud.

Vore økonomiske prøvelser er overstået. De velsignelser, som Herren har givet os i løbet af de sidste par år, har været overvældende.

Jeg ved, at de, som trofast betaler tiende og deres offerydelser i kærlighed og i den hensigt at velsigne andre, aldrig vil mangle noget, og at der kan være noget bedre i vente, som det skete for mig og min familie. Der vil følge flere velsignelser. Dette ved jeg. Dette har jeg oplevet.

Ærlig i alle ting

Alivsi H. er fra Jalisco i Mexico

Ved begyndelsen af hvert semester i skolen får vi et gratis skolesæt bestående af en notesbog, en kalender og nogle forskellige produkter. Et år stod jeg i kø for at få mit sæt, og jeg indså, at det sæt, jeg havde fået, var særlig nyttigt for mig.

Da skoledagen var omme, så jeg, at der igen blev delt ud. Det ville være let at stille sig i kø igen og få et sæt mere, og det besluttede jeg mig for. Det var jo trods alt gratis, og jeg havde brug for det.

Jeg skulle lige hurtigt på toilettet, hvor jeg så en mobiltelefon, som en pige havde glemt. Det var en af de nyeste modeller, og jeg havde lige mistet min egen ugen før. Men jeg overvejede overhovedet ikke at beholde den. »Det ville være at stjæle,« sagde jeg til mig selv.

Da jeg så var på vej hen for at få endnu et gratis skolesæt, indså jeg, at det ville være lige så uærligt som at beholde mobilen, for jeg ville være nødt til at lyve og sige, at jeg ikke havde fået et før.

Jeg var taknemlig for denne lille oplevelse, der lærte mig noget stort. Jeg afleverede telefonen og tog hjem med en enkel notesbog, en kalender og en produktprøve, men med en dejlig fornemmelse af at være ærlig i alle ting, selv de små.