For at hjælpe hende

Thomas Robbins er fra Californien i USA

Jeg stod i kø på en benzinstation. Foran mig bad en kvinde med to små børn om benzin for 3 dollars og to isvafler.

Man kunne straks se, at de ikke havde meget. Børnene var barfodede og klædt i laser.

Jeg hørte kvinden lægge et utal af småmønter på disken for at betale sin regning.

Da jeg havde betalt for min benzin, gik jeg ud og så på moderens bil. Det var en ældre model, der nok ikke kørte langt på literen.

Jeg følte et stik af sympati for denne mor til to, men jeg startede min motorcykel og kørte videre.

Mindre end et minut efter, da jeg kørte på motorvejen, kom en stemme til mig: »Tag hen og hjælp hende.« Den kom to gange.

Jeg rystede på hovedet og tænkte, at hun sikkert allerede var væk. Og hvad skulle jeg sige til hende?

Stemmen kom meget klart en tredje gang: »Tag hen og hjælp hende!«

Jeg vendte tilbage til benzintanken og prøvede at finde ud, hvad jeg skulle sige, hvis hun stadig var der.

Da jeg nåede derhen, så jeg bilen med dørene åbne. Hun sad i førersædet, og hendes to børn nød deres is på bagsædet.

Jeg bad en lille bøn og spurgte vor himmelske Fader, hvad jeg skulle sige. Den samme stemme kom igen og sagde: »Præsenter dig, og spørg, om hun har brug for hjælp.« Jeg gik hen til hendes bil og præsenterede mig. Jeg fortalte, at jeg havde fået indtryk af, at hun måske havde brug for hjælp.

Hun begyndte at græde og sagde: »Jeg er lige blevet færdig med at bede til Jesus. Jeg spurgte, om han ikke ville sende en, der kunne hjælpe mig.«

Vor himmelske Fader havde besvaret hendes bøn. Jeg betalte for, at hun fik tanket helt op og gav hende nummeret på en i ældsternes kvorum, som på det tidspunkt ansatte folk. Jeg ved ikke, hvad der skete med den unge mor bagefter, men jeg er glad for, at jeg fulgte tilskyndelsen til at hjælpe hende.