Illustrationer: Brandon Dorman
I skriften læser vi, at vi skal iføre os Guds »fulde rustning« (se Ef 6:11-18 og L&P 27:15-18 ). Når vi studerer skriften og beder, svarer det til, at vi ifører os en rustning, som beskytter os.
Hvad kan I gøre hver dag for at være åndeligt sikre og glade?
En hjelm beskytter hovedet. Vi beskytter vores sind, når vi følger Jesus og gør det, han ønsker af os.
Tro på Jesus Kristus svarer til den beskyttelse, et skjold giver. Når vi tror på Jesus og prøver at blive som ham, kan vi træffe gode valg, selv når tingene er svære.
Et bælte kan være med til at beskytte en soldat. At vide, hvad der er sandt, beskytter os. Evangeliet er sandt, og efterlevelse af evangeliet gør os stærke.
En brynje er et kropspanser, der beskytter hjertet. Når vi elsker Gud af hele vores hjerte, prøver vi at holde hans bud. Vi bliver velsignet, når vi vælger ret.
Sko beskytter fødderne. Vi prøver på at gå i Jesu Kristi fodspor, så vi en dag kan leve med ham.
Et sværd kan bruges til at bekæmpe dårlige ting. Ånden hjælper os, når vi møder dårlige eller svære ting. Når vi lytter til Ånden, kan vi være i sikkerhed.