Det sværeste ved at være missionær

Wendy Ulrich, Ph.d.

Forfatteren bor i Utah i USA.

Sommetider er den største udfordring med at missionere ikke selve missioneringen.

En missionær sagde engang til mig: »Når folk sagde, at det blev hårdt at være på mission, troede jeg, at det betød, at jeg kom til at fryse eller ville opleve svære levevilkår eller kæmpe med sproget. Men for mig er det sværeste det, der sker i mit hoved – som at blive mismodig eller frustreret over sine kammerater eller ikke at kunne lide at tale med fremmede – i det hele taget bare at håndtere alle op- og nedturene, afvisningen, forandringen.«

Som forberedelse til at tage på mission kan og bør I læse Forkynd mit evangelium, studere skrifterne og lære, hvordan man laver mad og vasker sit tøj. Men I bør også få noget praktisk erfaring nu med de følelsesmæssige, sociale og øvrige færdigheder, I har brug for som missionærer. Her er en liste over nogle af disse færdigheder. I kan tjekke en eller to af og begynde at øve jer nu.

Kunsten at være ydmyg uden at føle sig ydmyget

En søstermissionærer i Alabama i USA sagde: »Jeg troede vist, at når de indsatte mig, ville jeg på en eller anden måde få superkræfter. Så det var lidt af et chok for mig at opdage, at jeg stadig bare var mig, da jeg ankom til min mission. Jeg havde stadig de samme svagheder, følelser af utilstrækkelighed og den samme frygt. Og det var virkelig ikke forsvundet. Jeg var nødt til at lære at håndtere min utilstrækkelighed i udførelsen af Herrens værk.«

Uanset om I kommer på mission med en masse succesoplevelser eller ej, så kan Herren arbejde med jer, hvis I er ydmyge, lærevillige og villige til at prøve og arbejde. Men jeres færdigheder som missionær vil kun blive udviklet, hvis I øver jer, stiller spørgsmål, søger hjælp og bliver ved med at prøve. Hvis I er overbeviste om, at folk bare enten er født gode (eller dårlige) til at missionere, til sprog, til at bære vidnesbyrd eller indgå i forhold, så får I en sværere tid.

Der var engang en missionær, der sagde til mig: »Jeg har været nødt til at lære, at dette er Herrens værk, ikke mit. Og det er okay, hvis jeg føler mig utilstrækkelig, for jeg er utilstrækkelig. Jeg bliver aldrig i stand til at gøre, hvad kun Gud kan gøre. Der er meget, jeg kan gøre for at blive bedre, men jeg er ikke nødt til at skulle finde ud af alting selv. Jeg kan regne med ham.«

Prøv nye og svære ting. Så vil I lære ikke at tage utilstrækkelighedsfølelsen alt for alvorligt. For eksempel:

Prøv at gøre noget, som ikke ligger inden for jeres tryghedszone, det kan være et nyt job, nye fritidsaktiviteter eller klasser. Stil spørgsmål, få hjælp, analysér fejlene og bliv ved med at prøve. Find nogle ting, I er nødt til at øve jer på og arbejde med, så I lærer at stole på, at I kan blive bedre, hvis I gør en indsats.
Tag til genmæle over for de stemmer i jeres hoved, der siger, at folk enten er født med talent, intelligens eller sociale færdigheder eller ej. Denne verdens største sportsudøvere, musikere, lærde – og missionærer – har oplevet mange nederlag og har øvet sig i mange timer for at opnå succes.

Kunsten at kunne møde mulig (og faktisk) afvisning

Afvisning og skuffelse af daglige indslag på en mission. Øv jer i at tage chancer og møde afvisning, så I bliver bedre til at tage det.

Søg et job, gå til jobsamtale og arbejd på del- eller fuldtid.
Aflæg prøve til et sportshold eller et skuespil.
Inviter folk ud eller til aktiviteter.
Når det ikke går så godt, så læg mærke til, hvilke tanker og handlinger der gør det lettere at håndtere og leve med.
Lær af fejlene og prøv igen.

Kunsten at kunne kontrollere sin motivation

Vi er alle nødt til at finde ud af, hvordan vi motiverer os selv, når vi keder os eller falder til ro, når vi er blevet for stressede.

Hvis en situation er kedelig eller stillestående, så vær nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er galt og hvordan det kan løses, gør det til en leg eller find ud, hvad I kan lære.
Læg mærke til, når I bliver overstressede, og lær ting, som I stadig kan gøre, når I er på mission, for at falde til ro (tale med nogen, slappe af, skrive, synge eller gå en tur). Træd lidt tilbage, bryd problemet ned i enkelte dele, involver andre, tag små skridt og tag til genmæle mod den negative stemme indeni.

Kunsten at kunne håndtere forskelligheder

Kammerater, ledere, medlemmer og undersøgere vil være vidunderlige, men de vil til tider også sætte jeres tålmodighed på prøve.

Øv jer på jeres søskende og venner for:

At lære at forstå andre ved at spørge, hvorfor de gør, som de gør.
At tage ansvar og undskylde oprigtigt, når jeres opførsel har såret andre, selvom det ikke var hensigten.
At se efter en medfølende forklaring på andres adfærd. Bær ikke nag.
At tage et problem op og bede om hjælp til at løse det frem for at give andre skylden eller ruge over det.
Når der opstår en konflikt, så tal roligt og vis respekt for andres følelser.
Del værelse med en, der ikke ligner dig. Vær positivt indstillet og nysgerrig omkring deres præferencer.

Kunsten at konversere

Uanset om I er indadvendte eller udadvendte, kan I lære de færdigheder bag god konversation, som I har brug for på en mission og gennem livet.

Hører I til den mere indadvendte type:

Så sæt mål om at tale med en ny person (især ubekendte voksne) i fem minutter hver uge.
Smil og spørg ind til folk, lær at stille spørgsmål, der får andre til at tale.
Find ud af, hvordan man indleder en samtale og afslutter den graciøst.
Når andre prøver at indlede en samtale, kan I være åbne og modtagelige.

Hører I til den mere udadvendte type:

Inddrag andre ved at stille spørgsmål.
Øv jer i at være gode til at lytte.
Hold øje med, om I trætter dem, der lytter. Giv andre plads.

Fysiske færdigheder til velbefindende

Som missionspræsident talte min mand med en missionær, der virkelig var deprimeret og havde det svært. Min mand følte sig tilskyndet til at spørge ham: »Ældste, hvad fik du til morgenmad?«

»Is«.

»Hvad spiste du til frokost?«

»Pomfritter.«

»Hvad fik du til aftensmad?«

»Pomfritter og is.«

»Hvor lang tid har du levet af pomfritter og is?«

»Omkring en måned.«

»Nu får du en opgave: Gå hjem og spis noget grønt – men ikke pistacieis.«

Sund mad og fysisk udfoldelse påvirker virkelig, hvordan vi ser på livet. Begynd nu:

At lære om sund kost. Spis sundt. Er I kræsne, så begynd med at prøve nogle få nye ting.
Motionér. Regelmæssig motion hjælper alle til at håndtere angst og depression bedre. Start i det små og byg det langsomt op, gå fx en tur om aftenen (måske med en ven eller lidt musik i øret), stå på stedet og tag raske skridt, når der er reklamer i tv’et, lav armbøjninger eller mavebøjninger.
Lær at tage vare på jeres ejendele, tøj, penge og tid.
Få sovet tilstrækkeligt. Har I problemer med at falde i søvn eller vågne, så søg råd. Kom ind i den rytme med senge- og sovetid, som missionærerne har.

Kunsten at være positiv

Udvikl jeres humoristiske sans. Grin af jer selv og ikke af andre. Tag ikke noget så seriøst, at I kører jer selv helt op.
Bed tidligere missionærer om at fortælle om noget, der var svært for dem, og hvordan de håndterede det. Find forslag, I kan bruge.
Lav en liste over skriftsteder og salmer, der bygger jer op og fylder jer med tro.
Tag til genmæle mod den negative stemme i jeres hoved med noget positivt. Er den stemme sarkastisk, fornedrende, beskæmmende, vred, brutal eller får den jer til at føle jer håbløse og hjælpeløse, så kommer den ikke fra Herren. Hans stemme vil altid være fuld af håb, opmuntring og medfølelse, især når I forsøger.

Åndelige færdigheder til velbefindende

Bed oprigtigt. Indbyd vor himmelske Fader til at tage plads ved siden af jer, og tal åbent med ham om jeres problemer, drømme og taknemlighed. Prøv at bede højlydt, bed med papir og blyant for at skrive de tilskyndelser ned, som I får, eller bed blot for at sige tak.
Studér skrifterne. Se efter og forvent svar på det, I bekymrer jer om.
Vær en missionær nu. Gå ud og tjen med fuldtidsmissionærerne, lad evangeliet være et emne, som dukker op i hverdagssamtaler med jeres venner, og bær et oprigtigt vidnesbyrd i kirken. I vil blive mere begejstret for at missionere, når I gør det.

To personlighedstyper, der ofte kæmper

Folk, der kæmper følelsesmæssigt på en mission, er ofte:

Dem, der kom igennem skolen uden at skulle arbejde hårdt. Mennesker, der er intelligente eller talentfulde nok til at klare sig igennem uden at skulle arbejde hårdt, kan betragte deres gaver som en slags magi. Når det magiske ophører (og det gør det altid på et tidspunkt), så ved de ikke, hvad de skal gøre, bortset fra at prøve at skjule deres fejl. Før eller siden må alle lære at være ydmyge, arbejde hårdt, øve sig, få hjælp og overvinde modgang og fejltagelser for at blive ved med at vokse og udvikle sig.
Dem, som aldrig har oplevet megen succes. Nogle mennesker ser besvær som bekræftelse på, at de er dumme eller ubegavede. Men alle får en skarpere og mere kapabel hjerne, når de fokuserer, analyserer det, der gik galt, afprøver kreative løsninger, arbejder hårdt og øver sig.

Tilhører I ikke en af de to grupper, så mind jer selv om, at de færreste er født til at være forbløffende missionærer. Færdighederne som missionær kommer med øvelse, hårdt arbejde, risikovillighed, overvindelse af modgang, at prøve igen efter fejltagelser, at lære af andre og at sætte sin lid fuldt og helt til Herren. Han elsker jer og vil hjælpe jer til at blive realiseret både som privatpersoner og missionærer.