2016
Vi tror på at følge profeten
Juni 2016


Det tror vi på

Vi tror på at følge profeten

Ligesom den oprindelige kirke, som Frelseren grundlagde, er Kirken i dag bygget »på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:20). Vi har tolv apostle, såvel som Kirkens præsident og hans rådgivere, der er profeter, seere og åbenbarere. De er kaldet til at vidne om Jesus Kristus og forkynde hans evangelium over hele verden.

Frelseren vælger sine profeter og forbereder dem gennem mange oplevelser til at lede Kirken. Når medlemmer af Kirken taler om profeten, hentyder de til Kirkens præsident, som er den eneste person på jorden, der modtager åbenbaring for hele Kirken.

Eftersom Kirkens præsident taler på vegne af Herren (se L&P 1:38), er det ikke víst at vælge og vrage imellem, hvilke råd vi ønsker at følge. Vi bør snarere behandle hans råd og opfordringer, som havde vi modtaget dem direkte fra Jesus Kristus »i al tålmodighed og tro« (L&P 21:5).

Når vi vælger at lytte til og følge profeten og de andre apostle, bliver vi velsignet for vore bestræbelser på at blive som Jesus Kristus, og vi bliver beskyttet mod verdens usikkerhed og svig (se Ef 4:11-14).

Vi kan for eksempel finde åndelig sikkerhed i en verden med skiftende moral og værdier ved at efterleve de uforanderlige standarder, som profeten og apostlene belærer om. Vi kan også finde timelig tryghed ved at følge profetiske råd om at undgå gæld, spare op og samle forråd.

Når Kirkens præsident og apostlene vier deres liv til Herrens værk – rejser rundt om i verden og vidner om Kristus, underviser de hellige og tilser forvaltningen af den verdensomspændende kirke – så beskytter og velsigner han dem og deres familie. Vi støtter dem også, når vi beder for dem, følger deres råd og stræber efter, at Helligånden bekræfter sandheden af det, de underviser om.

Når vi støtter profeten og apostlene, får vi et vidnesbyrd om, at de er Guds tjenere. Selvom de ikke er fuldkomne, vil vor himmelske Fader ikke tillade, at de fører os på afveje (se 5 Mos 18:18-20).

we believe in following the prophet

Illustrationer: J. Beth Jepson