Alt, jeg kan lære af en profet

Henry Serion sen. fra Hawaii i USA

Illustration: Allen Garns

Da jeg var 17 år, arbejdede jeg på et hotel i Kailua-Kona i Hawaii. Jeg arbejdede som piccolo og så mange berømte gæster på hotellet, deriblandt John Wayne, Dorothy L’Amour og Esther Williams.

En aften, efter de fleste af gæsterne var ankommet, tog jeg en pause foran hotellet, da en sort limousine stoppede ved kantstenen og ud steg syv mænd klædt i sorte bukser, hvide skjorter og slips. En anden mand i sort jakkesæt ledsagede dem. Da de havde parkeret bilen, gik de alle ind i spisesalen for at få middag. Jeg syntes, at de lignede FBI-agenter, da jeg gik indenfor for at passe mit arbejde med at besvare room-service-opkald.

Omkring en time senere var jeg uden for hotellet og ryge, da den gruppe, som jeg havde set tidligere, igen gik ud til deres limousine, der holdt og ventede ved kantstenen. De gik hen ad fortovet mod bilen og åbnede bagdøren for den mand i sort jakkesæt. Men i stedet for at stige ind i bilen stoppede han op, vendte sig om mod mig, hvor han så mig stå lænet op ad bygningen, og så gik han hen til mig.

Han var høj og tynd, med stålindfattede briller og et lille hvidt fipskæg. Han rakte hånden frem for at trykke min og lagde sin anden hånd på min skulder. Jeg var overrasket over, at en så distingveret herre kom over for at tale med mig, en ung mand, som han ikke engang kendte.

Jeg kan ikke huske alt, hvad han sagde til mig, bare at han sagde: »De der er ikke gode for dig,« idet han hentydede til min cigaret. Hans venlighed og optræden gjorde et dybt indtryk på mig.

Mere end et år senere blev jeg undervist af missionærerne og blev døbt.

Da jeg så nogle billeder af Kirkens ledere, bemærkede jeg et billede af præsident George Albert Smith (1870-1951) og jeg genkendte ham straks som den venlige og distingverede mand, jeg havde mødt foran hotellet. Så blev jeg endnu mere imponeret over, at Kirkens præsident ville gøre det mod en som mig, en dreng, der ikke engang var medlem af Kirken og ganske ubetydelig.

Sikke en stor mand han var, at han udviste en sådan kærlighed og omsorg for en ung mand, der arbejdede i en beskeden stilling og ikke havde nogen forståelse for evangeliet eller vor himmelske Faders kærlighed til os.

Her 65 år senere har jeg en stor forståelse af den omsorg og kærlighed, og jeg bestræber mig på at se andre, som præsident Smith så mig.