Tjeneste i Kirken
Ikke på min vagt!
Forfatteren bor i Californien i USA.
Nøglen til vores medgang var at elske de unge mænd, når vi tjente dem.
Jeg var tæt på en familie, der havde en søn i Unge Mænd. Under en aktivitet, mens han var diakon, havde en leder været efter ham og gjort ham til grin foran alle hans kammerater. Efterfølgende følte han sig yderligere miskrediteret og holdt op med at komme til aktiviteterne og søgte venner uden for sin menighed.
Den oplevelse gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg var opsat på, at det ikke ville ske på min vagt, hvis jeg blev kaldet til at arbejde med de unge mænd. To år senere blev jeg kaldet til at arbejde med diakonerne.
I løbet af nogle få måneder opdagede jeg, at jeg skulle håndtere en ung mand, som konstant skulle afprøve grænser.
»Her går grænsen,« sagde jeg til sidst omkring hans opførsel. »Overskrid den ikke.«
Han overskred den, vi kom op at skændes lidt, og han skred.
Senere snakkede jeg med ham for at få løst vore uoverensstemmelser. Jeg sagde: »David, jeg elsker dig, og du er en god dreng, men jeg elsker ikke nogle af de ting, du gør. De andre unge mænd ser op til dig som leder, og hvis de ser, at du slipper af sted med at gøre noget upassende, vil de måske også prøve.«
Vi fik klinket skårene, han følte sig accepteret, og vi ledere hjalp med at nedtone nogle af hans personlige udfordringer. Da han blev 14 år, bad han mig om at ordinere ham til lærer. Her flere år senere giver han mig et kæmpekram, når han ser mig, og han taler med beundring om sin tid i Unge Mænd.
Når vi elsker de unge mænd og nyder at være sammen med dem, kan de mærke det. Det er derfor, mine rådgivere og jeg havde en oprigtig interesse i vore unge mænd. Vi lavede aldrig en aktivitet, bare fordi det stod i bogen, vi gjorde det, fordi vi vidste, at de unge mænd ville lære en færdighed, vokse og få det sjovt.
Ved en lejlighed havde vi en ung mand, hvis forældre ikke var interesserede i vores program.
»Det er i orden,« sagde jeg til dem, »men har I noget imod det, hvis jeres søn stadig kommer og lærer noget og har det sjovt?«
Vi inkluderede ham i programmet, og inden længe sagde hans forældre ja til, at han blev helt involveret. De kunne se, at deres dreng lærte noget og havde det sjovt. Senere tjente han som fuldtidsmissionær. Hans yngre bror blomstrede også op og tjente også som missionær.
Vi så en sammenhæng mellem den interesse, en leder viser for en ung mand, og hvor meget den unge mand lærer og vokser, og hvorvidt han tager på mission senere. Det er tilfredsstillende at se de unge mænd vokse, og det er en fornøjelse at lære med dem. Nøglen til vores medgang var at elske dem, når vi tjente dem.