Sidste dages hellige røster
Julen set gennem min datters øjne
Illustration: Allen Garns
Der sænkede sig en stille ro over min familie og jeg, da vi gik ind i stalden for at se et krybbespil. Dyrene var stillet op i stalden, og der stod en mand og en kvinde, der var klædt ud som Josef og Maria, og i kvindens arme lå et omsvøbt barn. De stod stille og så på det lille barn. Hele atmosfæren emmede af ro.
Mine ældste børn, min hustru og jeg stod op, mens min yngste datter satte sig på en høballe foran os. Hun sad stille og roligt, og hendes øjne var fast rettet mod babyen. Da resten af familien var klar til at gå, lagde jeg hånden på min datters skulder og hviskede, at vi skulle til at gå. Hun svarede, at hun gerne ville blive hos Jesusbarnet. Hendes ord rørte mig om hjertet, og jeg valgte at blive hos hende.
Et par minutter senere tog jeg min datter i hånden og sagde, at vi var nødt til at gå. Hun sagde stille, at hun gerne ville blive. Jeg lagde armen om hende og knælede ned ved siden af hende.
Det tog ikke lang tid, før det føltes, som om jeg var rejst tilbage i tiden og var sammen med Josef og Maria. Så forstod jeg godt, at min datter gerne ville blive. Jeg følte Ånden skylle ind over mig. På det sted følte jeg, at jeg var i Frelserens nærhed. Tårerne piblede frem i mine øjne, da jeg følte hans kærlighed. Da det endelig blev tid til at gå, løftede jeg min lille pige op. Da jeg vendte mig mod udgangen, kunne jeg høre, at hun sagde farvel til Jesusbarnet og fortalte, hvor meget hun elskede ham.
Den aften delte jeg en oplevelse med min datter, som jeg vil skatte resten af mine dage, og det var lige før, jeg missede den. Den aften fik jeg en gave. Jeg følte, at jeg kom nærmere Gud, og jeg mærkede hans kærlighed til mig. Jeg er taknemlig for Frelseren og muligheden for at mindes hans fødsel. Jeg ved, at Frelserens liv, eksempel og sonoffer udgør en vidunderlig gave, der viser Guds uendelige kærlighed til alle hans børn. Jeg vil altid gemme denne gave dybt i mit hjerte.