2017
Otte grunde til, at det er skønt at være missionær ved juletid
December 2017


Otte grunde til, at det er skønt at være missionær ved juletid

Der er noget ved højtiderne, der gør det at dele evangeliet endnu bedre!

Christmastime scenes

Illustrationer: Manu Callejon

I elsker jeres venner. I elsker evangeliet. Og I har ingen anelse om, hvordan I sætter de to ting sammen.

Hvis det lyder som jer, er I ikke de eneste. Masser af mennesker ønsker at fortælle deres venner om evangeliet, men de er bange for at virke påtrængende eller mærkelige. Det kan være ret nervepirrende at fortælle om evangeliet.

Men frygt ikke! Selvom I aldrig har nævnt Kirken for nogen før, kan højtider være fyldt med masser af normale stunder, hvor det ligger ligefor og er overkommeligt at missionere. Hvordan?

Det første, man gør, er at bede. Prøv at bede vor himmelske Fader om muligheder for at dele evangeliet. Bed om at vide, hvordan I skal tale om eller invitere og bed om mod til rent faktisk at gøre det.

Det andet punkt er at komme i gang. Og komme i gang nu. Her er en hemmelighed: Det er så let at missionere omkring jul. Hvorfor? Det er der otte gode grunde til.

  1. Alle elsker en god fest.

    Der er mulighed for, at der planlægges en julefest i menigheden eller måske tilmed i jeres familie. Inviter en ven med til festligheden. Der skal sikkert synges en sang eller gives et budskab om Frelseren, og det er måske lige det, jeres ven trænger til at høre.

  2. Det er helt normalt at invitere folk med i kirke til jul.

    going into a Church building

    Der er noget ved jul, der giver folk lyst til at gå i kirke. Det er en god tid til at lade jeres venner vide, at de er velkomne til at se, hvordan medlemmer af jeres kirke holder gudstjeneste.

  3. Julegodter er ideelle til at få en invitation eller et evangelisk budskab til at glide lettere ned.

    Christmas treats

    Hvad med en tallerken fuld af småkager sammen med jeres yndlingsskriftsted? Lidt karamel og et citat om julen? Ja tak!

  4. Familier har en tendens til at samles.

    Tid sammen med familien er en stor del at juletraditionerne, så det burde være ret let at tale om jeres familie, jeres juletraditioner og jeres tro om familier.

  5. Lys og varm chokolade er altid populært.

    hot cocoa

    Drik chokolade eller se juleudsmykningen rundt om i byen til familieaften eller som GUF-aktivitet. Juleaktiviteter er sjove for alle, og de egner sig godt til at vise jeres venner, hvordan I efterlever jeres religion.

  6. Kirkens julebudskaber er gode og lette at dele.

    Spred lidt julestemning på de sociale medier ved at dele »En frelser er født – julevideo«! Hvor mange af jeres venner på Facebook ville ikke elske at se en lille engel hjælpe en gnaven vicevært i »The Reason Behind Christmas« (Årsagen til jul) eller en sød historie om uselviskhed i »The Coat: A Story of Charity« (Frakken: En historie om næstekærlighed)? Se på LDS.org eller Mormon Channel efter disse eller andre gode julebudskaber.

  7. Julen er en fejring af Frelseren.

    Mange kristne vil være en anelse mere fokuseret på Frelseren omkring jul. Udover de daglige forslag til tjenesteprojekter på Mormon.org vil der også være fokus på Frelserens lære og handlinger i »Oplys verden«. Det kan måske være lige det, jeres venner leder efter for at fejre Kristus i julen.

  8. Der er så mange måder at give og tjene andre på omkring jul!

    singing Christmas carols with friends

    Tjeneste er en forbløffende måde at missionere på, og der er mange muligheder for at tjene andre i højtiderne. I kan besøge et plejehjem, synge julesange for en nabo eller donere til et lokalt herberg for hjemløse. I kan også finde forslag til tjenester de første 24 dage af december på Mormon.org.

Hvad venter I på?

I kender til Jesus Kristus og det håb, han giver, takket være evangeliet. Det er en stor gave, og det er en, I kan give andre. Dersom I oprigtigt beder vor himmelske Fader om muligheder for at fortælle om evangeliet, vil han inspirere jer til at vide, hvem I kan tale med. Julen er en tid til at dele og give og mindes Jesus Kristus.