Sidste dages hellige røster

Vis Frelserens kærlighed i julen

Jordan Wright er fra Utah i USA

Jeg var spændt på at skulle deltage i Kirkens julekampagne »Oplys verden« i 2016. Jeg så frem til at udføre de daglige udfordringer, særligt den for femte dag: »Jesus hjalp den syge, det kan I også.«

Den dag gik jeg fra arbejdet og gik igennem byens grå gade med planer om at besøge mine bedsteforældre. Jeg havde det storartet. Det var jul, og verden var smuk. En klokkes klang brød luften. Da jeg nærmede mig sporvognsperronen … druknede klokkens klang i en hjemløs kvindes råb efter klokkeren.

»I er hyklere!« skreg hun. »Jeg er sulten, jeg fryser, og I deler ikke af det, I har! I er hyklere!«

De fleste folk ignorerede hende, klokkeren fortsatte med sin klokke. Jeg tog mine høretelefoner på, men jeg kunne stadig høre kvinden råbe: »I er hyklere! Jeg er sulten! Jeg fryser.«

Jeg kom i tanke om, at jeg havde en 20-dollarsseddel i lommen. Jeg overvejede at give den til kvinden. »Nej,« tænkte jeg. »Hvis jeg giver den til nogen, så bør jeg give den til et rart menneske.« Så mindede Ånden mig om udfordringen, og hvem jeg prøvede at være som. Jesus var Kongernes Konge, og alligevel hjalp han den laveste af de lave. Jeg vidste, hvad jeg måtte gøre.

Jeg nærmede mig kvinden. Hun råbte ikke længere, men hendes øjne var lukkede, og tårerne løb ned ad hendes kinder. Jeg hev 20-dollarsedlen op af min lomme og rakte hende den.

»Dårlig dag?« spurgte jeg.

Hun så op på mig. »Ja,« sagde hun.

»Det er jeg ked af,« sagde jeg. Jeg slog armene om hende, og hun græd mod min skulder, indtil sporvognen kom.

»Tak,« sagde kvinden, da vi sagde farvel. »Og ikke kun for pengene. Tak for krammet. Jeg trængte til et knus.«

Det med at kramme en fremmed person på gaden var ikke ligefrem noget, jeg havde planlagt at gøre, men jeg ved, at det er noget, Jesus ville have gjort. Jeg er taknemlig for, at Herren gav mig mulighed for at tjene, som han ville have gjort. Jesus hjalp de syge, de fattige og de trængende. Det kan jeg også.