Det handler ikke om stolene
Janessa Orgill fra Iowa i USA
Illustration: Dan Burr
Ingen var i kirken, da jeg som Unge Pigers præsident ankom for at sætte stole op i aktivitetssalen aftenen inden en aktivitet for Unge Piger. Jeg var gravid i syvende måned, og jeg var nødt til at sætte alle stolene op alene. Men snart efter ankom min sekretær og en rådgiver og hjalp mig med at blive færdig. Så begyndte vi at sætte pynt op.
Så var det, at en dame stak hovedet ind. »Undskyld,« sagde hun, »men Hjælpeforeningen har reserveret denne sal til vores yoga-klasse i aften.«
Vi spurgte, om der ikke var et andet lokale, de kunne bruge, men de andre lokaler var optaget. Så gjorde vi det eneste, vi kunne, vi tog stolene væk igen. Da jeg tog hjem den aften, var jeg træt, og jeg vidste, at jeg ville være nødt til at sætte stole op igen om morgenen.
Sommetider er livet sådan. Med en nyfødt og fire små børn er jeg i gang hele dagen, og jeg vågner op og skal gøre det samme igen næste dag. Der er altid små maver, der skal have mad, og stakke af tøj, legetøj og opvask – jeg sætter stole op og sætter dem væk igen. Det er mit liv.
Men handler det om stolene? Da jeg satte stolene væk efter den aktivitet for Unge Piger, kunne jeg ikke lade være med at smile, når jeg tænkte på de sjove og skønne piger, som jeg var kommet til at holde meget af. Jeg var taknemmelig for den tid, vi havde haft sammen.
Det er det samme derhjemme. Det handler ikke om peanutbutter-pletter på sofaen eller sokker, der aldrig passer sammen. Det handler om min lille familie, der får mit hjerte til at svulme af glæde.
Herren har sagt: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33).
De små ting er kommet til at betyde så meget for mig: Knus, hjemmelavede sange, tegninger, turen til postkassen og tilbage og brændt brød, der blev lavet specielt til mig.
Vi gør måske mange dagligdags ting dag efter dag, som at sætte stole op og sætte dem væk igen. Men det handler ikke om stolene – det handler om de mennesker, vi elsker, og som sidder på dem. Det handler ikke om den forhåndenværende opgave – det handler om de mennesker, vi tjener. Når jeg tænker på dem og hvor meget jeg elsker dem, takker jeg Herren for livets skønhed og for morgendagen, hvor jeg igen gladeligt står op og sætter stole op.