Hvad er sandt og hvad er ikke?

Ældste Carl B. Cook

De Halvfjerds’ Præsidium

Har I nogensinde tænkt over, hvordan man finder ud af, hvad der virkelig er sandt?

Jeg mødte for nylig en bemærkelsesværdig ung kvinde, den 17-årige Caylee, da hun fortalte om sit hjertes følelser ved en stavskonference. Hun erklærede, at Gud lever, at Kirken er sand og at præsident Russell M. Nelson er Guds profet. Hun bar også et stærkt vidnesbyrd om, at de negative ting, som nogle siger om Kirken og Jesu Kristi evangelium, er usande.

Jeg blev imponeret over Caylees overbevisning og hendes evne til at skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der ikke er.

Men jeg blev endnu mere imponeret, da jeg talte med Caylee efter mødet og opdagede, at hendes evne til at skelne og hendes overbevisning ikke var kommet gratis. Rent faktisk havde hun været alvorligt udfordret på sin tro.

Her er, hvad hun fortalte.

Kæmpede for at finde svar

Caylee har altid været aktiv i Kirken. Men da hun begyndte at tænke dybere over evangeliet og Kirken, dukkede der nogle alvorlige spørgsmål op. Hun følte sig skyldig på grund af spørgsmålene og begyndte at lede efter svar.

»Mit problem var, at jeg ledte alle de forkerte steder,« siger Caylee. »Fremfor for at søge i skrifterne eller konferencetalerne eller at tale med mine forældre, fandt jeg nogle forskellige artikler på nettet, hvor man hævdede at have alle svarene på mine spørgsmål.«

Til at begynde med syntes Caylee, at artiklerne på nettet kastede lys over hendes spørgsmål. Men som hun siger: »Da jeg fortsatte med at undersøge mine spørgsmål, fyldte alt, jeg læste, mig med flere og flere spørgsmål og mere og mere tvivl.«

Caylee begyndte at miste både sin tro og sit håb. »Lyset fra mit vidnesbyrd flakkede,« mindes hun, »jeg begyndte gradvist at holde op med at gøre de ting, jeg havde lært – at læse i skriften, bede og komme til seminar.«

Hun blev efterhånden overvældet af det mørke og den forvirring, hun følte. Hun siger: »Jeg kunne ikke afgøre, hvad der var fra Gud og hvad der var en syg, forvrænget ide, der var skabt for at forvirre mig. Jeg kunne ikke længere skelne mellem, hvad der var sandhed og vildledning. Det var ved at ødelægge mig.«

Caylee sammenligner sin situation med Joseph Smiths, da han sagde: »Langt om længe kom jeg til den slutning, at jeg enten måtte forblive i mørke og vildrede, eller også måtte jeg gøre, som Jakob anviser, det vil sige at bede Gud derom. Langt om længe nåede jeg frem til den beslutning, at jeg måtte ›bede Gud derom‹ [Jak 1:5], da jeg sluttede, at hvis han gav visdom til dem, der stod tilbage i visdom, og ville give rundhåndet og uden bebrejdelser, så kunne jeg forsøge« (JS-H 1:13).

Taler med folk, hun stoler på

På det kritiske tidspunkt søgte Caylee hjælp hos sin seminarlærer, sin bedstemor og sin mor. Hendes seminarlærer forsikrede hende om, at hendes følelser ikke var forkerte, og at hun ikke var den eneste med spørgsmål. Hendes lærer bar sit vidnesbyrd og anbefalede noget læsestof, der kunne hjælpe Caylee i hendes søgen.

Caylees bedstemor gav sig ikke til at prædike. Hun opfordrede hende bare ganske enkelt til at overveje, hvilke informationskilder der opløftede hende – informationen på internettet eller Kirkens lære? Caylee begyndte at sammenligne: »Hvilke opbyggede mig? Hvilke gav mig fred og ro i sjælen? Hvilke lærte mig, at jeg kunne være sammen med min familie for evigt i en tilstand af evigtvarende lykke, hvis jeg fulgte Guds bud? Hvilke gav mig nagende stemmer i hovedet?«

Søgte Gud gennem bøn og skrifterne

Caylees mor opmuntrerede hende til at bede. Til sidst gik Caylee ind på sit værelse og udøste sin sjæl for Gud. Hun forklarer: »Der skete ingenting. Der kom ingen engle. Mit hjerte blev ikke fyldt med fred og taknemmelighed. Jeg gik tilbage til min mor. Vi bad sammen og hun opfordrede mig til at læse 10 minutter i Mormons Bog. Da jeg læste, følte jeg i hjertet et løfte om, at hvis jeg fortsatte med dette, ville jeg se velsignelser. Jeg ville blive i stand til at se klart og vide, hvilke lærdomme der var fra Gud, og hvilke der ikke var.«

Caylee begyndte at bede hver dag og læse i Mormons Bog. Hun holdt sig væk fra Twitter og de hjemmesider, som havde sat hendes tvivl i gang. Hun tog til seminar med en lærevillig indstilling, ikke for at se efter negative ting om Kirken.

Fandt ud af, hvad der er sandt

Efter to uger vedvarende indsats følte hun, at de negative stemmer forstummede. Det gik bedre i skolen. Arbejdet var mere fornøjeligt, og hun fik et bedre forhold til sine forældre. Hun var gladere.

På grund af den glæde siger hun: »Endelig så jeg mine svar. Jeg blev i stand til at skelne mellem, hvad der var fra Gud, og hvad der ikke var, for jeg så på egen hånd, hvad han gjorde for mig, når jeg gjorde, hvad han beder om.«

»Det er,« siger hun, »den eneste måde, man virkelig kan skelne mellem, hvad der er sandt og fra Gud, og hvad der ikke er. Vi kan studere og granske og stille alle de spørgsmål, vi vil, men indtil vi gør, som Jakob opfordrer os til og som Joseph Smith gjorde – spørger og beder – først da kan vi virkelig vide, hvad der er sandt, og hvad der ikke er.«

Hvad kan vi lære af Caylees erfaring? Her er nogle få forslag:

Vi skal ikke have det dårligt over at have spørgsmål.
Vi bør aldrig holde op med at bede, når vi søger svarene.
Vi bør studere og granske Mormons Bog.
Vi bør nøje vælge, hvad vi læser og lytter til, vi kan slukke for højrøstede teknologiske stemmer og medier, der trækker os væk fra sandheden og har til hensigt at ødelægge.
Vi bør rådføre os med mennesker, vi kender, elsker og respekterer – frem for at søge fremmedes hjælp.
Gud vil i sidste ende besvare vores spørgsmål på sin måde og til sin tid. Han elsker os.
Svarene vil komme, når vi gør, hvad vor himmelske Fader beder os om – ikke når vi gør det, verden foreslår.

Jeg bliver inspireret af Caylee og jer unge piger og unge mænd, som Gud har forberedt til denne tid. Hun eksemplificerer, ligesom mange af jer, den type af mennesker, som præsident Russell M. Nelson har visioner om: »Vi har brug for kvinder med evnen til at skelne, som kan se tendenserne i verden og afsløre dem, der er hule og farlige, selvom de er populære.«¹

I er sandhedssøgere, pagtholdere og rigets håndværkere. Med Guds hjælp og gennem Jesu Kristi kraft og forsoning kan I modtage gaven til at skelne og vide og efterleve og fortælle om, hvad der er sandt.