Forvisset om mit værd
Det at lære mere om mine aner gav mig modet til at kæmpe åndeligt.
Illustration: Alex Nabaum
Da jeg var omkring 11 år gammel, blev jeg udsat for pornografi. Den ene hændelse udviklede sig til et større problem, der blev en toneangivende kamp i mine teenageår. På det tidspunkt jeg gik på high school, havde jeg lagt pornografien bag mig og sat min lid til Jesu Kristi forsoning. Selvom jeg havde oplevet et mirakel ved få alt det smuds slettet fra mit sind, følte jeg mig stadig overvældet af skyld.
Omkring det tidspunkt lånte min bedstemor mig min tipoldemors håndskrevne selvbiografi. I løbet af nogle få dage følte jeg mig dybt knyttet til Thea Martina Waagen (1883-1967). Theas far var død på tragisk vis nogle få måneder, inden hun blev født, så hun voksede op med sin mor, der var norsk immigrant og nu enke. Opvæksten var svær, men hun fandt glæde i at samle vilde jordbær og spille orgel i den lokale lutheranske kirke. Theas mor giftede sig igen, og med stedfaderens hjælp kom Thea på universitetet. Senere hen blev Thea og hendes familie omvendt til Kirken og flyttede til Utah i USA. Tingene gled ikke bare for Thea. Hun og hendes mand blev skilt. Hun oplevede stor hjertesorg og dyb depression, og alligevel forblev hun tro mod sit vidnesbyrd.
Da jeg læste om Thea og hendes valg om at holde ud trods modgang, blev jeg overvældet af en intens kærlighed, der forvissede mig om mit værd og hjalp mig med at komme mig over min lammende skyldfølelse. Jeg indså, at kunne hun gøre svære ting, så kunne jeg også.
Jeg gik ind på LDS.org og bad om at få Theas patriarkalske velsignelse. Jeg blev kun dybere berørt, da jeg læste: »Din livsfrugt skal vokse op og kalde dig velsignet blandt Zions kvinder.« Jeg indså, at min dybe respekt for hende var en opfyldelse af den enkle sætning. Theas kærlighed hjalp mit hjerte med at hele og vendte mit hjerte til mine forfædre. Det var mit første vidnesbyrd om ældste David A. Bednars løfte om, at ved deltagelse i slægtshistorie ville jeg »blive beskyttet mod modstanderens skærpede indflydelse« (»Børnenes hjerte skal vende sig«, Liahona, nov. 2011, s. 26).
Jeg følte en fornyet styrke og en klarhed i mit liv, da jeg fortsatte med at søge efter min familie og lære deres historie at kende. Ved regelmæssig deltagelse i slægtshistoriske aktiviteter følte jeg, at jeg samlede en hel hær af allierede, der kunne kæmpe ved min side i mine åndelige kampe. Jeg kan leve uden frygt, fordi »der er flere på vores side [vores forfædre] end på deres [Satans håndlangere]« (2 Kong 6:16).
Selvom jeg ikke har fundet tusindvis af navne at tage med til templet, har jeg lært mine forfædres historie at kende og fundet deres navne gennem nøje søgning. Jeg har taget mig tid til at huske deres liv og respektere deres arv. Jeg ved, at jeg er blevet styrket og beskyttet mod Satan, når jeg har fyldt mit liv med min families lys.