2019
Kom ind i konferencevanen
Marts 2019


Kom ind i konferencevanen

Den finder sted, hver gang det bliver april og oktober. I er måske blevet vant til den halvårlige rytme. Men hvordan kan I sikre jer, at det virkelig er en del af jeres liv – resten af jeres liv?

Når I fremover står på egen hånd, hvad vil I gøre hver sjette måned, når det bliver konferencetid igen? Træf et valg nu om at udnytte kraften i denne halvårlige begivenhed ved at deltage. Sig ikke bare: »Jeg ser det på nettet på et tidspunkt.« Gør det til en særlig begivenhed og en vane i jeres liv.

Her er nogle ting, I kan gøre for at komme ind i generalkonferencevanen.

  1. Billede
    writing down a goal

    Sæt et mål

    At høre fra levende profeter og apostle er en af de vigtigste ting, I kan gøre. Prøv at se hvert møde så snart, I kan. Afsæt en dato og et tidspunkt for, hvornår I vil have set dem alle.

  2. Billede
    calendar

    Reserver datoen.

    Sæt så vidt muligt tid af til at opleve konferencen og ryd jeres kalender for enhver sportsaktivitet, aktiviteter med venner eller andet, der måtte stå i vejen. Dersom I ikke kan lytte til generalkonferencen direkte, så kan I stadig gøre det til en begivenhed og afsætte en dato til det.

  3. Billede
    nachos

    Skab nogle traditioner.

    Nogle meningsfulde traditioner kan være, at familien taler om en favorittale, at familien beder sammen inden et møde, eller at man laver sig en samling af citater. Sjove traditioner kan indebære mad – måltider eller snacks med nogle sjove, konferencerelaterede navne (konferenceknas, nachos grandes de conferencia, inspirationsis eller konferencegulerødder).

  4. Billede
    conference issue of the magazine

    Hav en plan for konferencen bagefter.

    Gør konferencetalerne til en del af jeres regelmæssige studium af evangeliet. I kan læse en konferencetale hver søndag i de næste seks måneder, lytte til en i bussen eller i bilen hver dag i et par uger eller slå alle skriftstederne fra konferencen op i jeres personlige studium af skriften. Hvad end I beslutter jer for, så lav en plan for det.

Udskriv