Kilder til fred og kraft

Carlos A. GodoyDe Halvfjerds’ Præsidium

Hvordan kan de, der møder udfordringer, stadig føle fred og være glade og stærke?

En af de mest rørende oplevelser, jeg har haft som generalautoritet, er at tjene blandt vores kære hellige i Venezuela. Befolkningen, inklusive Kirkens medlemmer, lever under svære forhold der. Men trods denne virkelighed kunne jeg også under mine hyppige besøg i landet se, at der var forskel på den almene befolkning og de sidste dages hellige.

Min oplevelse i Venezuela

De hellige i Venezuela gør deres bedste. Det er sandt, at mange lider og kæmper, og Kirken har aktivt støttet de nødlidende gennem fasteofferfonde, velfærdsprogrammer og selvhjulpenhedsinitiativer. Men selvom de hellige let kunne finde årsager til at være kede af det, er de, trods alle de udfordringer de har, glade mennesker – de hviler i sig selv, smiler ofte og håber på bedre tider.

Dette gælder også for Kirkens ungdom i Venezuela. Deres personlige og deres families udfordringer gør dem stærkere og forbereder dem på fremtiden. Det gør sig også gældende for de venezuelanske missionærer. De er nødt til at være stærke selv og for deres undersøgere og for deres familie. Og det er de. De minder om Helamans 2000 tapre krigere. Selvom de ikke er mange, er de »overordentlig tapre, hvad angår mod« (se Alma 53:20-21). I Venezuela forbereder Herren en stærk generation af mødre, fædre og ledere. Når vi er blandt de hellige der, bliver vi fyldt af tro på evangeliet og på fremtiden.

Fred i svære tider

Hvordan kan de medlemmer, der møder sådanne udfordringer, stadig føle fred og være glade og stærke? Jeg tror, at det, der sker med mange af dem, er, at de bliver mere afhængige af Gud. Som en konsekvens af det modtager de styrke fra kilden til al styrke. De anerkender de velsignelser, de modtager fra vor himmelske Fader, og de forlader sig på Jesu Kristi kraft og hans forsoning, og de bliver trøstet, støttet og styrket af Helligånden. Som et resultat er deres byrde blevet lettere, deres sorg er blevet lindret, og de finder fred midt i deres prøvelser.

De venezuelanske medlemmer oplever et nutidigt eksempel på det, der fandt sted blandt Alma og hans folk i Mormons Bog:

»Og se, det skete, at de byrder, der blev lagt på Alma og hans brødre, blev gjort lette; ja, Herren styrkede dem, så de kunne bære deres byrder med lethed, og de underordnede sig gladelig og med tålmodighed hele Herrens vilje« (Mosi 24:15).

Jesu Kristi forsonende kraft

Mit vidnesbyrd om Guds ønske om at velsigne os er blevet stærkere ved at tilbringe tid blandt vores medlemmer i Venezuela. Som det var tilfældet for Alma og hans tilhængere, er de hellige i Venezuela blevet styrket, og deres øgede kapacitet har lettet de byrder, de bærer. Frelseren opfordrer os til at komme til ham, hvis vi bærer tunge byrder, og han vil give os hvile (se Matt 11:28-30). Disse gode medlemmer er blevet styrket til at bære deres byrder i Herrens styrke.

Venezuelan Saints — De hellige i Venezuela er et lykkeligt folk – de hviler i sig selv, smiler ofte og håber på bedre tider.

Som følge af deres prøvelser og som en velsignelse for at sætte sin lid til Frelseren og hans nåde, har de oplevet en forandring af hjertet, og de er hver især blevet »som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge [dem], ligesom et barn underordner sig sin far« (Mosi 3:19).

Samlet set har de gennem deres prøvelser udviklet alle de kristuslignende egenskaber, som Kristi disciple ønsker at opnå.

Det, der er hændt dem, er den samme proces, som enhver af os bør gå igennem. Vi oplever alle udfordringer og prøvelser i livet. Når vi gør det, bør vi spørge os selv:

Ser vi hen til Gud efter hjælp til at overkomme disse svære tider?
Er vi villige til at betale prisen for at blive et bedre menneske og udvikle de fornødne kristuslignende egenskaber for at opleve fremgang?
Forstår vi, at vi gennem kraften i Frelserens forsoning kan finde styrke og håb?

Hvordan og hvorfor er Frelseren i stand til at give en sådan forhåbning og kraft? Skriften siger: »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme.

Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:11-12).

Herren kender jer

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Frelseren har lidt, ikke blot for vores skrøbeligheder, men også for den ulighed, den uretfærdighed, den smerte, den angst og det følelsesmæssige pres, som så ofte rammer os …I og jeg kan i et øjebliks svaghed udbryde: ›Ingen forstår mig. Ingen ved, hvordan jeg har det.‹ Der er måske intet menneske, som forstår os. Men Guds Søn kender og forstår os fuldt ud, for han følte og bar vores byrder, før vi selv gjorde det. Og eftersom han har betalt den højeste pris og båret den byrde, har han fuldkommen empati og kan udrække sin barmhjertigheds arme mod os i så mange af livets faser« (»Forsoningen og jordelivets rejse«, Liahona, apr. 2012, s. 19).

Derefter citerer ældste Bednar dette skriftsted, der hjælper os til at forstå, at vi hver især takket være Jesu Kristi forsoning kan finde fred:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let« (Matt 11:28-30).

Jeg vil gerne føje mit vidnesbyrd til ældste Bednars ord. Jeg ved også af personlig erfaring, at vi kan finde styrke og fred i Frelserens kærlige arme. Frelserens forløsende og befordrende kraft er ikke blot kilden til tilgivelse for vores synder, men også en kraftfuld kilde til håb, fred, styrke, trøst, talenter, inspiration og alt, der er nødvendigt, for at vi kommer succesfuldt igennem vores rejse på jorden. Vi kan virkelig regne med »den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde« (2 Ne 2:8).

Anvendelse i vores eget liv

Hvordan får vi adgang til denne kilde til styrke? Hvad må vi gøre for at få den hjælp, vi har brug for?

For det første må vi have tro på Jesus Kristus og hans forsoning. Vi er nødt til at forstå, at han og hans Fader er kilderne til fred og kraft. De gør alt muligt.

Dernæst må vi handle og gøre vores bedste med det, vi nu engang går igennem. Vi må måske arbejde på at overvinde en svaghed, søge lindring for sorg eller stræbe efter at udvikle et talent. Selvom vores bedste sommetider virker utilstrækkeligt, vil Herren gennem sin nåde velsigne os med det, vi har brug for, hvis vi virkelig gør vores bedste.

»Når vi får en forståelse af og begynder at anvende forsoningens opbyggende kraft,« har ældste Bednar sagt, »vil vi bede om og søge styrke til at ændre vores omstændigheder, snarere end at bede om, at vores omstændigheder må blive ændret. Vi bliver mennesker, der selv handler, i stedet for at være genstand for handling (se 2 Ne 2:14)« (»Forsoningen og jordelivets rejse«, Liahona, s. 16).

Vi bør også huske, at når vi gør vores del, er Herren ved vores side. Vores del af slaget behøver vi ikke at udkæmpe alene. Han vil være med os helt fra begyndelsen til sidste ende. Jeg vidner om, at Esajas’ ord er sande: »For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig« (Es 41:13). Det er sandt for de hellige i Venezuela, og det er sandt for hellige overalt i verden.