2019
Mød doktor Mattie
Marts 2019


Modige eksempler

Mød doktor Mattie

Meet Dr. Mattie

16-årige Martha (Mattie) Hughes blev begejstret, da hun hørte profetens bekendtgørelse. Hun vidste, at man tillod kvinder at læse til læge på visse skoler. Det var hendes drøm at blive læge.

Mattie var selvfølgelig nødt til at skaffe en masse penge for at kunne læse til læge. Og hun skulle også have en adgangsgivende eksamen. Det ville kræve en masse tid. Og det ville blive hårdt. Det vidste hun.

Men Mattie tænkte på sin lillesøster, Annie, der var død, da vogntoget var på vej mod Utah. Der havde ikke været nogen læge, der kunne hjælpe, da hun blev syg. Så døde Matties far. Her i Salt Lake City kendte Mattie mange mennesker, der var syge og havde smerter. Hvis Mattie blev læge, kunne hun hjælpe dem.

Mattie besluttede sig for at tro på det. Profeten sagde, at kvinder burde læse til læge, og hun ville gerne være en af dem. Gud ville hjælpe hende med at komme ind på lægestudiet.

Mattie arbejdede hårdt for at spare penge op. Hun fik et job som typograf på en avis. Hun skulle omhyggeligt sætte bogstaverne i hvert ord i den rigtige rækkefølge, så avisen kunne blive trykt. Efter arbejdet tog Mattie kurser på universitetet for at komme ind på lægestudiet.

Mattie gik 10 km hver dag mellem hjemmet, arbejdet og skolen! Hun gik i tunge herrestøvler, fordi hendes almindelige sko ikke kunne holde til at traske gennem mudderet. Hun ønskede, at hun kunne køre med den muldyrstrukne vogn i stedet for at gå, men hun måtte spare hver en øre til skolen.

Mattie var bange for, at hun ikke var i stand til at spare nok op. Hun vidste, at hendes mor og stedfar ville prøve at hjælpe hende, men de havde også andre børn at tage sig af. Hvad ellers kunne hun gøre?

Mattie besluttede sig for at lave en pengeindsamling og bede venner og medlemmer af menigheden om de penge, de kunne undvære. De var glade for at hjælpe. Mattie var blot den tredje kvinde, der fulgte præsident Youngs opfordring, og de ønskede, at det skulle lykkes for hende og hun skulle blive læge.

Efter pengeindsamlingen havde Mattie penge nok til at komme ind på lægestudiet. Hun rejste på tværs af landet til et universitet og studerede meget flittigt.

To år senere kunne Mattie ranke ryggen og gå op på forhøjningen og modtage sit eksamensbevis. Hun var endelig læge! Hun havde aldrig følt sig mere spændt.

Mattie kunne se en masse fremmede, der hujede. Ingen fra hendes familie var kommet for at være her, men hun vidste, at de ville være stolte af hende. Snart efter vendte hun hjem for at tage sig af dem og lære dem det, hun havde lært.

Da Mattie kom tilbage til Utah, arbejdede hun på Hjælpeforeningens hospital i Salt Lake City. Hun elskede at bo tæt på Rocky Mountains. Og hun elskede sit arbejde som læge. Hun behandlede sygdomme, skader og underviste tilmed om fødselshjælp.

Det havde været hårdt arbejde at blive læge. Men vor himmelske Fader elskede og hjalp hende. Mattie brugte resten af sit liv på at hjælpe andre.Forfatteren bor i Michigan i USA.