2022
Nyt grenspræsidentskab i Frederikshavn
Juli 2022


Nyt grenspræsidentskab i Frederikshavn

Skiftedag

Den 6. februar 2022 blev der opretholdt et nyt grenspræsidentskab i Frederikshavn Gren.

Grenspræsident blev Arne Holm Larsen, 1. rådgiver Bent Ørtegren og 2. rådgiver Kasper Kristensen.

Præsident Erik Toft og hans to rådgivere Arne Holm Larsen og Kasper Kristensen blev afløst, men for rådgivernes vedkommende kun en kort stund, inden de blev opretholdt igen.

Den nye grenspræsident

Den nye grenspræsident er næsten født ind i kirken, idet han kun var 4 år, da hans forældre, Lilly og Jens Holm Larsen, blev medlemmer. Han er nr. 10 ud af en søskendeflok på 11.

Han har som ung tjent som UM-præsident i mange år, har været rådgiver til 3 grenspræsidenter, medlem af stavens højråd, søndagsskolepræsident og også tidligere grenspræsident i Frederikshavn.

Præsident Larsen er far til 4 piger og en søn og har 9 børnebørn. Han er gift med Grazyna. Gennem mange år har han været selvstændig med hjemmepleje og praktisk hjælp.

Førsterådgiver

Bent Ørtegren blev medlem i 1992 og er gift med Jeanette. De har 3 børn, som alle er flyttet hjemmefra. Han har tjent i Primary, ældsternes kvorum, stavens højråd og også i flere grenspræsidentskaber. Han er beskæftiget som salgschef.

Andenrådgiver

Kasper Kristensen er født ind i kirken som søn af Kirsten og Eivind Kristensen. Han er gift med Vibeke, og de har 4 børn. Han blev kaldet som rådgiver til grenspræsidenten, da han lige var kommet hjem fra sin mission. Senere blev han selv grenspræsident samme sted i 7½ år. Derefter blev han rådgiver i stavens UM, inden Frederikshavn kaldte igen, og han blev rådgiver til Erik Toft.