Københavns Stavs Julekoncert 2022
En stor glæde
December måned er fyldt med masser af glæde for øjnene og smagsløgene, men søndag den 4. december 2022 var det stor glæde for lyttebøfferne.
Som altid var der igen i år Julekoncert på Maglegårds Alle for alle store som små.
Alle de optrædende har igennem længere tid øvet sig for at levere det bedste.
Mørke blev til lys
Aftenen startede med hel mørk sal og ind kom en gruppe Lucia piger (som jeg har hørt alle har Sverige til fælles) og sang 4 smukke svenske sange.
Koncerten blev derefter indledt af præsident Bjarne Jacobsen, hvorefter vi havde en fællessang, og Nina Als indledte med bøn.
Henrik Als var vores konferencier, og han fortalte om Skt. Lucia.
Sankta Lucia eller Den hellige Lucia (ca. 283-304) var en kristen jomfru, der døde som martyr under Diocletians kristenforfølgelser og er anerkendt som helgen af den katolske kirke og af anglikanske, lutherske og ortodokse kristne. Hun er skytshelgeninde for sin hjemby Syrakus på Sicilien.
Koncertens første del
Johannes Hirsmann spillede derefter solo nummer på orgel:
Go tell it on the mountain.
Stavskoret sang de næste 3 sange, men Henrik Als var temmelig nervøs for at fortælle titlen på den første sang, pga. de tider vi lever i.
-
Tænd Lys
-
Jul jul strålende jul
-
Nu tændes tusind julelys
Derefter sang Torben Valgren: Den nat af alle nætter, hvorpå søster Naegle på cello spillede Wexford Carol. En meget smuk tekst som handler om Kristus.
Nicoline Ringheim akkompagneret af Phillip Kjeldsen sang O Holy Night.
Henrik Als fortalte, at det var hans yndlingjulesang. Den er baseret på et fransksproget digt af digteren Placide Cappeau, skrevet i 1843, som komponisten Adolphe Adam satte musik til i 1847. Den engelske version er af John Sullivan Dwight.
Maria Cheung akkompagneret af bror Alexander Kjeldsen sang Mary did you know.
Martin Fredberg på guitar spillede Dejlig er jorden, Et barn er født i Bethlehem, En rose så jeg skyde.
Søster Susanne Perkins på klaver spillede O, kom hver en trofast, hvorefter søstrene Linnea, Celina og Felicia Stenholm og deres fætter Zander Paulsen på guitar opførte En stjerne skinner i nat.
Koncertens anden del
Den indledtes med en fællessang: Der er noget i luften, hvorefter Allerød Menigheds kor sang: On a still and starry night.
Søster Bolette Grand Hansen (Gismo) og flere søstre sang: Engle fra Guds himmelsal, Barn Jesus i krybben og Lyt nu medens englekor, hvorefter Gladsaxe 2. Menighedskor ledet af korleder Thomas Hornslet med Susanne Perkins ved flyglet på bedste vis opførte Lille barn Jesus
Roskilde Meninghedskor sang: O come, o come Emmanuel, hvorpå stavskoret sang Eatnemen Vuelie (sang om jorden), åbningstemaet fra filmen Frost.
Vi sluttede koncerten af med fællessang: Det kimer nu til julefest.
Præsident Bjarne Jacobsen sluttede af og takkede for en god aften, og ældste Naegle sluttede med bøn.
Derefter var der som altid forfriskninger, og jeg skal hilse og sige, at det var ret lækkert.
Der var ca. 240 til stede.