Tidligere udgaver
Lær


Lær

lightbulb-brown

Hvordan kan vi hjælpe hinanden med jobudfordringer?

Tid:Sæt stopuret på 20 minutter for denne side (ikke hele afsnittet med Lær).

Bemærk også, at I skal bruge 20 minutter mere end normalt i afsnittet Forpligt jer.

Læs:Nogle af os har måske et job, andre leder måske stadig efter job, men alle har udfordringer med arbejde. Her følger nogle eksempler:

  • Jeg har stadig ikke fundet et job.

  • Min chef virker til aldrig at være tilfreds med mit arbejde.

  • Jeg har et job, men jeg tjener ikke nok penge.

  • Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere bedrageri på min arbejdsplads.

  • Jeg taler med en masse mennesker, men ingen vil ansætte mig.

  • Det er svært at være ærlig over for min arbejdsgiver.

  • Jeg kan ikke lide mine kolleger.

  • Jeg kan ikke fastholde et job.

Vi bliver mere selvhjulpne, når vi rådfører os med hinanden og øver os i at overvinde udfordringer.

Øvelse:Hvert medlem af gruppen skal skrive sin største udfordring med job på tavlen. Gruppen vælger tre af udfordringerne på tavlen. Jeres øvelse i dag går ud på at drøfte og udtænke nogle løsninger.

Det kan være nyttigt at gennemgå tidligere øvelser, drøftelser og videoer i dette arbejdshæfte. I kender måske også en, der ikke er i gruppen, som kan hjælpe med en udfordring. Den person kan inviteres med til jeres næste gruppemøde.

Bliver jeg mere selvhjulpen?

Tid:Sæt stopuret på 20 minutter for denne side.

Læs:Vores mål er selvhjulpenhed, både timeligt og åndeligt. At det går godt med vores arbejde er kun en del af målet.

Drøft:Hvilke ændringer har I set hos jer selv, når I har praktiseret og undervist om principperne i Mit fundament?

Øvelse:Slå op i jeres hæfte Min vej til selvhjulpenhed på en blank vurdering af selvhjulpenhed (bagi). Udfør trinnene.

Brug tre minutter på at overveje følgende, når I er færdige:

Er I nu mere klar over jeres udgifter? Kan I nu svare »ofte« eller »altid« på flere af disse spørgsmål? Er I mere sikre på det beløb, I har sat som den indkomst, hvor I er selvhjulpne? Er I tættere på at nå den indkomst, hvor I er selvhjulpne? Hvad kan I gøre for at gøre det bedre?

Forside til Min vej til selvhjulpenhed