Tidligere udgaver
Ressourcer


Ressourcer

Det er ikke mit problem

Vælg roller og lav følgende rollespil:

JOHNNY (CHEFEN): Maria, du kommer tre timer for sent.

MARIA: Det er jeg ked af, Johnny. Jeg havde brug for mere søvn. Min søn var syg i aftes, og jeg kom først meget sent i seng.

JOHNNY: Det er ikke mit problem.

MARIA: Og så ringede alarmen ikke til morgen.

JOHNNY: Det er ikke mit problem.

MARIA: Så da jeg endelig var klar, var den første bus kørt.

JOHNNY: Det er som sagt ikke mit problem.

MARIA: Da jeg kom hen til busstoppestedet, opdagede jeg, at jeg ikke havde nogen penge til billetten.

JOHNNY: Det er stadig ikke mit problem.

MARIA: Så nåede jeg ikke den anden bus, fordi jeg måtte gå tilbage efter penge.

JOHAN: Hør lige, undskyld jeg afbryder, men maskinen er i stykker, og den lækker væske ud over det hele.

JOHNNY: Hvilken maskine?

JOHAN: Jeg ved ikke, hvad den hedder. Men det er den, der står i hjørnet nede bagi ved hylderne. Thomas er her ikke i dag, og det er normalt ham, der sørger for maskinen.

JOHNNY: Det er ikke mit problem.

JOHAN: Så jeg brugte maskinen, og så gik den i baglås.

JOHNNY: Argh. Det er ikke mit problem.

JOHAN: Og der findes sikkert en manual, men jeg ved ikke, hvor den er.

JOHNNY: Okay, okay. Stop, begge to! Johan og Maria, I skal løse problemerne!

Tilbage til side 98

Det er mit problem

Vælg roller og lav følgende rollespil:

JOHNNY: Johan, vil du ringe til Thomas og finde ud af, hvornår han er tilbage fra sit kundebesøg? Vi har brug for mere væske til den maskine.

JOHAN: Jeg vidste godt, vi skulle bruge noget væske. Jeg har allerede været ude at købe noget og sørgede for at fylde den op.

JOHNNY: Hvad? Ventede du ikke på Thomas? Jeg vil ikke have, at du ødelægger maskinen igen.

JOHAN: Jeg kender alt til den maskine nu. Jeg fandt manualen, tog den med hjem, læste den og kom tilbage og ordnede maskinen. Nu kan jeg sørge for tingene, når Thomas er på kundebesøg.

JOHNNY: Det er alletiders!

JOHAN: Ikke kun det. Jeg har lavet en vedligeholdelsesplan for den for at hindre problemer fremover.

JOHNNY: Tak, Johan. Jeg påskønner virkelig den måde, du har håndteret det her på.

JOHAN: Selvfølgelig. Det er mit problem.

JOSEPH: (For sig selv) Hold da op, Johan har virkelig rykket. Han har virkelig betalt sig selv ind i dag.

JOHNNY: Nå! Hej Maria. Hvordan er du kommet hertil? Angela ringede og sagde, at hun ikke kunne komme på arbejde i dag, fordi buschaufførerne strejker. Jeg troede, at du og Benjamin heller ikke kunne komme.

MARIA: Jeg vidste, at buschaufførerne havde talt om at strejke, så for et par dage siden aftalte jeg med Benjamin, at jeg kunne køre med ham i bil, hvis strejken blev til noget.

JOHNNY: Det er alletiders, at du tænkte så langt frem.

MARIA: Jeg regnede også med, at køerne ville være lange i dag på benzinstationerne, så jeg gav Benjamin nogle penge og spurgte, om han havde noget imod at fylde benzin på, før beslutningen om at strejke blev taget.

JOHNNY: Havde du penge nok til det?

MARIA: Ja, jeg har lagt buspenge til side, så dem brugte jeg til at betale for benzinen. Benjamin og jeg tog over og samlede Angela op, og vi er her allesammen.

JOHNNY: Maria, tak fordi du forudså alt det. Vore kunder har virkelig brug for jer alle tre her i dag.

MARIA: Selvfølgelig, Johnny, det er mit problem.

JOHNNY: (For sig selv) Og hende ville jeg have fyret? Hun er tre medarbejdere værd i dag.

Tilbage til side 98

Han bygger et palads

Vælg en til at læse følgende.

Forestil jer, at I er et levende hus. Gud kommer ind for at genopbygge dette hus. I begyndelsen kan I måske forstå det, han gør. Han ordner afløbene og stopper hullerne i taget og så videre: I vidste, at disse opgaver skulle gøres, så I er ikke overraskede. Men nu begynder han at kaste huset omkring på en måde, som gør utrolig ondt, og som ikke synes at give mening. Hvad i alverden er han i gang med? Forklaringen er, at han er ved at bygge helt anderledes hus i sammenligning med det, I tænkte på – kasserer en ny fløj her, bygger en ekstra etage, laver tårne, anlægger haver. I mente, at I skulle ombygges til en fin lille hytte, men han opfører et palads« (C.S. Lewis, Mere Christianity, 1960, s. 160).

Tilbage til side 103

Hvordan finder jeg en mentor, der kan hjælpe mig til at få succes? (Valgfri aktivitet)

Læs:En værdifuld medarbejder kender arbejdsgiverens regler og forventninger. Men der er ikke altid en »firmamanual« til at beskrive disse forventninger. Og hver arbejdsplads er forskellig.

Øvelse:Tænk over, hvordan I kan finde ud af de uskrevne regler og forventninger på en arbejdsplads. Spørg eventuelt, hvilke forslag familie, venner eller gruppemedlemmer har.

Læs:Nogle forventninger er bare sund fornuft. Andre kan man observere. Men nogle kræver en mentor. En mentor er en, I kan stole på, som kender firmaets forventninger og regler og er villig til at hjælpe jer med at lære dem at kende.

Øvelse:Vælg en mentor på jeres nuværende arbejdsplads før vores næste møde, og bed ham eller hende om at hjælpe jer med at lære firmaets regler og forventninger at kende.

Eller beskriv den type person, I gerne ville have som mentor på jeres fremtidige arbejdsplads.

Noter