Vælg tre gruppemedlemmer til at læse følgende tekst op:
Sage: Hej, jeg hedder Sage. Og jeg tænker på at opstarte min egen virksomhed, så jeg tænkte, at jeg ville se mig lidt omkring og se, hvad andre folk laver. Det var på den måde, at jeg mødte dette par, Omar og Anna. Hvilken form for virksomhed har I?
Omar: Vi påbegyndte vores mobile olieskiftsvirksomhed for lidt mindre end et år siden.
Anna: Det har været helt skørt at holde styr på alle de opkald.
Omar: Værksteder opkræver sædvanligvis 29.95 for et olieskift. Vi tænkte, at hvis vi underbød dem lidt, kunne vi få en masse kunder.
Anna: Og vi tager ud til vores kunder. De skal ikke sidde i et lugtende venteværelse og læse gamle blade. Vi tager ud til deres arbejdsplads, eller hvor deres bil ellers er.
Sage: Wauw, det er praktisk. I har ikke noget værksted, så ingen udgifter til det. Tjener I godt?
Omar: Vi udbetaler lidt til os selv, og vi tjener mellem 3 % til 4 % på hvert job.
Anna: Vi har overvejet at udvide vores ydelser, såsom reparation af stenslag og udskiftning af vinduesviskere – den slags ting.
Omar: Vi har bare ikke plads nok i vores varebil. Og vi vil alligevel heller ikke tage et lån for at betale for disse ting, indtil nogen bestiller det.
Anna: Vi vil gerne holde udgifterne ned.
Sage: Tak for at tale med mig. Det får mig til at tænke. Er det en virksomhed, som jeg gerne vil have?
Vælg to gruppemedlemmer til at læse følgende tekst op.
Vivek: Jeg sidder her med Antonio …
Antonio: Hej.
Vivek: Antonio planlægger at opstarte en virksomhed.
Antonio: Med at reparere sko. Der er ikke nogen virksomheder i vores nabolag, der reparerer sko, så jeg tilbragte sommeren med at arbejde i en anden by og lære faget.
Vivek: Wauw, det er fedt. Og det ser ud til, at du har en liste med alle de materialer og værktøj, som du har brug for.
Antonio: Ja. Masser af ting.
Vivek: OK. Læser du ikke lige listen op?
Antonio: En butiksfacade, en god arbejdsbænk og -stol, 12 liter lim, læder, gummisåler, en ventilator, en ny symaskine, skilte og en varebil.
Vivek: Det er en lang liste!
Antonio: Jamen, det er alle de ting, jeg har brug for.
Vivek: Og hvad tror du, at det hele kommer til at koste?
Antonio: Jeg er ikke sikker, men sikkert omkring 20.000.
Vivek: OK. Jeg tror, at det vil være en hjælp, vil vi deler dine udgifter op i to kategorier – variable udgifter og faste udgifter.
Antonio: Hvorfor? Hvad er forskellen?
Vivek: Alt det materiale, der bruges til at reparere en sko, er variable udgifter.
Antonio: Altså lim, såler og læder.
Vivek: Det er rigtigt. Disse omkostninger er variable, fordi mængden af arbejde, du udfører, vil ændre sig fra måned til måned. Hvis du reparerer mange sko, skal du bruge flere penge på lim, såler og læder. Hvis du ikke har så meget arbejde, så bruger du mindre penge på lim, såler og læder. Og der er en anden variabel udgift, som de fleste ikke tænker på: Din tid. Du skal være opmærksom på, hvor lang tid det tager at reparere hvert par sko.
Antonio: OK. Og hvad er de faste udgifter?
Vivek: Faste udgifter er udgifter, der ikke ændrer sig. Du skal betale for dem, lige meget hvor mange eller hvor få sko du reparerer.
Antonio: Så arbejdsbænken, skiltene og varebilen – jeg betaler for dem lige meget hvad. Det vil være en god idé at holde mine faste udgifter så lave som muligt.
Vivek: Lige præcis. Du skal prøve at undgå dyre langtidsforpligtelser. Enhver fast udgift kommer ud af din lomme hver måned, lige meget hvad. Hvor meget vil du så tage for at reparere et par sko?
Antonio: Tres. Det virker til, at det vil give mig en ganske god fortjeneste.
Vivek: Vi skal medregne omkostninger for sålerne, læderet, limen og din tid.
Antonio: Alle de variable udgifter.
Vivek: Ja. Og så skal du lægge de faste udgifter til. Vil du se på din liste igen?
Antonio: Jeg har en følelse af, at jeg gerne vil skære den lidt ned.
Vivek: Lad os sige, at du tager dig af alle de faste udgifter på din liste, og at det bliver omkring 18.000. Du skal reparere mindst 300 par sko bare for at dække dine faste udgifter. Det dækker ikke engang dine variable udgifter – læder og lim, samt din egen tid, hvor du arbejder.
Antonio: Trehundrede par sko bare for at dække mine faste udgifter?
Vivek: Faktisk ikke. Der er stadig nogle faste udgifter, du ikke har set på, såsom at betale for benzin og reparationer på din varebil, månedlig husleje samt varme, vand og el.
Antonio: Det løber hurtigt op. Vil det ikke være smartere blot at bygge min virksomhed på variable udgifter?
Vivek: Så meget som muligt, jo. Lad os se på listen igen. Hvis du nu arbejder i din garage. Så forsvinder din husleje. Og i stedet for at købe en varebil, så brug din egen bil til at hente materialer og transportere ting.
Antonio: Wauw. Se, hvor meget jeg sparer! Men vil kunderne komme til mig, hvis jeg ikke har en butiksfacade?
Vivek: Det er op til dig. Til at begynde med skal du måske række ud til dem ved at være kreativ med din marketing. Du skal give din virksomhed mulighed for at blive en succes, og hvis du er begravet i udgifter, så slår det helt sikkert fejl.
Antonio: Men den skomager jeg arbejdede hos i sommers, havde alt dette udstyr og en butiksfacade.
Vivek: Og hvor lang tid tog det ham at nå dertil?
Antonio: Åh, det aner jeg ikke.
Vivek: Mit gæt er, at han begyndte i det små og sørgede for, at han tjente penge med det samme. Så efterhånden som hans virksomhed voksede, tog han en procentdel af fortjenesten til at købe nye maskiner og en butiksfacade.
Antonio: Så han havde aldrig gæld?
Vivek: Det er rigtigt. Han var sandsynligvis smart med hensyn til at administrere sine udgifter. Hans variable udgifter omfattede hans tid, såvel som prisen for materialer. Og han sørgede for, at hans fortjeneste var stor nok til, at han kunne dække sine lave faste udgifter.
Antonio: Jeg har brug for nogle få ting til at få begyndt.
Vivek: Selvfølgelig. Det vigtige er, at du er mådeholden og opfindsom. Vær ikke bange for at købe brugte materialer til det, du har brug for. Du kan overveje at bygge det selv, låne, når det virker fornuftigt eller endda bede venner om hjælp. Husk, at alle de penge, du bruger, er penge, der kunne være kommet i din lomme.
Antonio: OK.
Vivek: En sidste ting. Jeg har dette par støvler, der har brug for en ny sål.
Antonio: Det kan jeg godt hjælpe med! Men jeg har brug for en tjeneste.
Vivek: Selvfølgelig.
Antonio: Du skal fortælle alle dine venner, hvor dygtig jeg er.
Vivek: Værsgo!